Fredag morgen blev den thailandske hovedstad Bangkok ramt af seks mindre eksplosioner.
De første eksplosioner kunne høres omkring den centrale del af byen, mens en tredje kunne høres tæt på en regeringsbygning. Politiet er desuden kommet i besiddelse af et apparat, der ikke var eksploderet.
Det sker på en dag, hvor Bangkok er vært for et større sikkerhedsmøde i regionen, hvor udenrigsministre fra de sydøstasiatiske lande, Kina, Rusland og USA deltager. Ingen af eksplosionerne skete i nærheden af den bygning, hvor mødet bliver holdt.
Prayuth Chan-o-cha fordømmer dem, “der ødelægger freden og skader landets ry”
En talsperson fra regeringen siger, at der er sat en undersøgelse i gang af eksplosionerne.
– Vi følger situationen tæt. Desuden har vi øget sikkerheden og opfordrer befolkningen til ikke at gå i panik, udtaler talspersonen Narumon Pinyosinwat til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Reuters oplyser politiet, at to gadefejere er blevet såret af en af bomberne, der eksploderede i Suan Luang-distriktet. En sikkerhedsvagt er også blandt de sårede.
Ingen af dem er kommet alvorligt til skade.
Udenrigsministeriet advarer
I forbindelse med eksplosionerne råder Udenrigsministeriet danskerne i Bangkok til at være forsigtig og holde sig væk fra de ramte områder, offentlige bygninger, områder hvor mange mennesker samles og det offentlige transportsystem.
Udenrigsministeriet’s opdateret rejsevejledning kan læses her: Rejsevejledningen
Læs nærmere på:
Be the first to comment