Norwegian fly forsinket i over 40 timer

Norwegian fly forsinket over 40 timer
Mandag den 19. marts klokken 10.40 skulle et Dreamliner-fly fra det norske luftfartsselskab Norwegian have været lettet fra Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok med kurs mod Kastrup i København.

Mandag den 19. marts klokken 10.40 skulle et Dreamliner-fly fra det norske luftfartsselskab Norwegian have været lettet fra Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok med kurs mod Kastrup i København.

Men sådan skulle det ikke gå, og først med over 40 timers forsinkelse landede flyet i Danmark. Det fortæller den danske passager Michael Rastrup Smith til TV 2.

– Da vi oprindelig var på vej ud til startbanen meddelte kaptajnen, at computeren, der styrer alt ombord, ikke havde kontrol over brændstofpumpen, der pumpede løs. Al elektronik i flyet blev lukket ned, og vi blev sendt ud af flyet og indkvarteret på Novotel Airport Hotel, 12 timer efter vores oprindelige afgangstid, siger Michael Rastrup Smith.

Den danske flypassager fortæller videre, at han og hans kone de følgende to døgn opholdt sig på Novotel Airport Hotel, men at hverken han eller de andre 65 passagerer, der blev installeret på hotellet, kunne komme i kontakt med repræsentanter fra Norwegian.

Det fly, danskeren og de andre passagerer skulle rejse med, er Norwegians nyeste fly, en Dreamliner 787-9.

Norwegian bekræfter teknisk fejl 

Michael Rastrup Smith og hans kone landede endelig i København onsdag den 21. marts morgen klokken 9.25.

De skulle oprindelig være landet klokken 16 om eftermiddagen mandag den 19. marts.

Norwegian bekræfter, at de mange passagerer har været forsinket med et af selskabets fly fra Bangkok.

– Det er rigtigt, at der desværre har været en teknisk fejl på den pågældende afgang, der har forårsaget forsinkelse. Det er selvfølgelig beklageligt og frustrerende for passagererne. Jeg ved, at vores folk i Bangkok har sørget for passagererne så godt som muligt for at mindske deres gener, siger Andreas Hjørnholm, kommunikationschef i Norwegian i Danmark.

Han forklarer, at problemerne skyldtes en defekt på en enkelt af flyets brændstofpumper.

Læs nærmere på:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*