Forfatningsdomstolen i Thailand har torsdag opløst et af landets største og vigtigste partier, Thai Raksa Chart.
Det sker, efter at partiet den 8. februar udpegede den 67-årige tidligere prinsesse Ubolratana som premierministerkandidat.
Få dage efter partiets beslutning blev hendes kandidatur blokeret af landets valgkommission. Ifølge kommissionen er alle royale nødt til at være hævet over politik, ligesom monarkiet må forblive politisk neutralt.
– Retten har afgjort, at partiet skal opløses, lyder det fra dommer Taweekiet Meenakanit under torsdagens afgørelse.
Det er samtidig besluttet, at partiets øverste bestyrelsesmedlemmer skal udelukkes fra politik de næste ti år.
Militærjuntaen har været ved magten i Thailand siden 2014, hvor den demokratiske valgte regering blev kuppet fra magten.
Læs nærmere på:
Ja så er modparten fjernet sejren sikret men hvad gør folk så nu ?
Skræmmende læsning