Del:
Notifications
Clear all

Odense: Baan Baan i Vestergade


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 626
Topic starter  

Odense: Baan Baan

6. maj åbner Baan Baan på Vestergade i Odense for spisende gæster efter en indkøringsperiode med takeaway. Joy Lopdrup, der ejer restauranten med sin mand Henrik, er udlært på Kiin Kiins Michelin-restaurant i København.

Joy Lopdrup har travlt for tiden. I november åbnede hun en thai-restaurant i Kerteminde, og den seneste måned har hun sammen med sin mand Henrik Lopdrup arbejdet fra morgen til aften med at klargøre deres nye restaurant Baan Baan på Vestergade i de lokaler, der tidligere husede Restaurant Bacchus.

Det er interessant, at der tidligere blev serveret fransk gourmetmad, for Joys og Henriks ambition er at servere thaimad på et niveau, odenseanerne ikke har oplevet tidligere.

Joy er udlært på Kiin Kiins Michelin-restaurant i København, hvor den ene af de to kokkekolleger på Baan Baan er udlært, mens den anden har arbejdet der.

Konceptet på Baan Baan, der betyder noget a la ”at komme trygt hjem” på thailandsk, er thailandsk mad bestående af friske, danske råvarer. Gerne årstidsrelevante.

Tartelet med kokossuppe

- Vores ambition er at give thailandsk mad et løft og samtidig smelte det sammen med elementer fra det danske køkken. Vi har blandt andet en tartelet med tyk, thailandsk kokossuppe, siger Henrik Lopdrup, der er født og opvokset i Odense.

Mødte hinanden i chatforum

Historien om Joy og Henrik begyndte for 17 år siden, da Henrik var udstationeret og befandt sig på Færøerne. Han mødte Joy virtuelt i et chatforum, hvor de begyndte at skrive om løst og fast.

De fandt ud af, at de både kunne lide hinanden og mad. Blandt andet skrev de om opskrifter på danske frikadeller og thailandske fishcakes, der måske er frikadellens asiatiske fætter.

- Da vi fandt ud af, at vi skulle være sammen, kom Joy med mig til Grønland, hvor jeg var udstationeret i to år. Allerede deroppe begyndte hun at lave thaimad og sælge ud af køkkenvinduet og stå for madlavningskurser på aftenskole, siger Henrik Lopdrup, der stadig er ansat ved forsvaret og i dag bevogter F16-fly i Sønderjylland.

Læs og se nærmere her:

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


Citer