Krydsvaccineret tha...
 
Del:
Notifications
Clear all

Krydsvaccineret thailandsk kvinde har udfordringer


Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 659
Topic starter  

Krydsvaccineret thailandsk kvinde har udfordringer når hun vil besøge sin familien i Thailand

Maneewan Choksawas har ikke set sine 79-årige forældre i mere end halvandet år. Derfor havde hun glædet sig til endelig at kunne rejse fra Danmark til Thailand i august med sit coronapas i lommen.

Men det har vist sig at være en udfordring.

Hun er nemlig en af de knap 150.000 mennesker i Danmark, der er "krydsvaccineret". Det vil sige, at hun har fået første stik med AstraZeneca og andet stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, efter at AstraZeneca blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Hun vil gerne besøge sine forældre, men har fået at vide af den thailandske ambassade i Danmark, at hun ikke kan få godkendt en ansøgning, som ville fritage hende for at sidde i selvbetalt karantæne på et hotel i 14 dage.

Thailand, som er en af de mest populære oversøiske destinationer blandt danskere, accepterer nemlig ikke krydsvaccinerede turister.

Læs nærmere på: TV2

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


Citer
Emne tags
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 659
Topic starter  

FOA har også haft skrevet om sagen på deres hjemmeside:

Har forsøgt mange løsninger
Parret har forsøgt at få Maneewan færdigvaccineret på en måde, så det er godkendt i Thailand.

Holger har kontaktet sundhedsmyndighederne for at høre, om det er muligt at få et tredje stik med Pfizer/BioNTech-vaccinen. Det er det ikke. Han har forsøgt at kontakte Practio, den private virksomhed, som ordinerer Johnson & Johnson-vaccinen, men de kan heller ikke vaccinere hende. Og de kunne heller ikke købe sig fra det, fortæller han. Nu er Holger ved at undersøge, om det kan lade sig gøre at få hende vaccineret via en læge i udlandet.

”Men jeg kan ikke finde nogen. Og mig bekendt ligger der 400.000 vacciner og rådner op på Statens Serum Institut. Jeg synes ikke, det er i orden. Kunne jeg dog ikke bare få eller købe én af dem?” spørger Holger.

Tredje stik er ikke en del af vaccinationsforløb
I et svar til TV 2 skriver Sundhedsministeriet, at man "ifølge reglerne alene har ret til ét vaccinationsforløb", og at et eventuelt tredje stik ikke er en del af det danske vaccinationsprogram.

”Såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at et vaccinationsforløb kræver flere end to stik, vil der i reglerne være rum for endnu et stik. Såfremt Sundhedsstyrelsen anser et tredje stik for overflødigt, vil der ikke være adgang til dette, hverken i det generelle program eller i tilvalgsordningen,” skriver ministeriet.

I Udenrigsministeriet har de ikke et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination. Indenfor EU og Schengenområdet gælder som udgangspunkt, at personer, der er krydsvaccineret, anses som færdigvaccinerede. Men der kan være enkelte lande, som ikke anerkender krydsvaccinationen, og rejsende skal derfor orientere sig på den danske ambassades hjemmeside, oplyser ministeriet til TV2.

Læs nærmere på: FOA

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


SvarCiter
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 659
Topic starter  

Ikke alle lande anerkender krydsvaccination ved indrejse

Omkring 150.000 danskere kan lige nu støde ind i problemer, hvis de gerne vil en tur til udlandet.

De er nemlig krydsvaccinerede.

Det betyder, at de har fået første vaccinestik med AstraZeneca og andet stik med Pfizer eller Moderna. Men i nogle lande udenfor EU- og Schengenlandene anser man ikke krydsvaccination som en fuld vaccination ved indrejse.

De knap 150.000 danskere får derfor svært ved at rejse ind i visse lande.

Udelukket fra Thailand

En af de knap 150.000 danskere, der er krydsvaccineret, er Maneewan Choksavas. Hun og hendes mand måtte aflyse en tur til Thailand, hvor de skulle besøge Maneewans forældre.

- Jeg savner dem virkelig meget, og de er syge, siger hun.

Maneewan Choksavas har som sosuassistentelev først fået et vaccinestik fra AstaZeneca og sidenhen et stik fra Pfizer, og i øjeblikket accepterer Thailand ikke en krydskombination uden, at man får i 14 dages karantæne, når man rejser ind i landet.

- Jeg er skuffet og ked af det, for jeg har ventet længe på at kunne se dem, siger Maneewan Choksavas.

Hun og hendes mand, Holger Wentzel Olse, håber, at de snart finder en løsning og får mulighed for at besøge forældrene i Thailand.

- Det er jo ikke en situation, som Maneewan har sat sig i. Det er jo en situation, sundhedsmyndighederne har sat hende i. Det er dybt frustrerende, siger Holger Wentzel Olse.

Vil nu blive tilbudt 3. vaccine-stik

Nu vil de krydsvaccinerede dog blive tilbudt et tredje stik efter, at vaccineudrulningen er gennemført. Det oplyser Sundhedsministeriet.

- Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine. Den praktiske tilrettelæggelse og implementering af det tredje stik til krydsvaccinerede skal nu aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, lyder det.

Udmeldingen kommer efter pres fra flere af Folketingets partier. For det kan ikke være rigtigt, at så mange mennesker kommer i klemme, lyder det fra Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

Læs nærmere på: DR

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


SvarCiter
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Tilmeldt: 3 år siden
Indlæg: 659
Topic starter  

Sundhedsministeriet med kontramelding

Det var ’en fejl’, da Sundhedsministeriet søndag kunne oplyse til DR, at omkring 150.000 krydsvaccinerede danskere vil blive tilbudt et tredje vaccinestik.

Det oplyser Sundhedsministeriet mandag til DR.

- Den sundhedsfaglige vurdering er endnu ikke færdig. Det skal den være, før man ved, om man kan give et tredje stik, lyder det fra ministeriets presserådgiver.

Søndag lød det ellers fra Sundhedsministeriet, at "det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine."

Dagen efter lyder det, at "det er sundhedsfagligt tilstrækkeligt at tilbyde én dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen."

Dermed står omkring 150.000 danskere stadig i ingenmandsland, når det kommer til at rejse udenlands.

Læs nærmere på: DR

Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - Twitter - Okuna


SvarCiter