Fodboldhold frygtes...
 
Share:

Fodboldhold frygtes fanget i grotte  

Side 2 / 2
  RSS

Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
9. juli 2018 23:51  

I dag kunne redningsarbejderne ved Tham Luang-grotten i Thailand afslutte deres dag med endnu et lykkeligt resultat. Det er nemlig lykkes at redde yderligere fire drenge ud af den grotte, hvor de har været fanget siden den 23. juni.

Alle fire drenge er i god behold efter omstændighederne og alle blevet fragtet til det hospital, hvor også de drenge, der blev reddet i går, er indlagt. Han tilføjer, at dagens fire evakuerede er ved bedre helbred end de, som blev reddet i går.

Den thailandske premierminister, Prayut Chan-o-Cha, besøgte grotten, kort efter dagens redningsoperation blev afsluttet. Han er nu taget direkte til det hospital, hvor drengene er indlagt, for at besøge dem.


SvarCitere
Kanosejleren
(@kanosejleren)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 137
10. juli 2018 10:38  

Den danske dykker Ivan Karadzic på BBC News.

Thailand rescue: 'No kid has cave dived like this before'

"No kid has cave dived like this before."Live rescue updates: https://bbc.in/2KH3asC

Gepostet von BBC News am Montag, 9. Juli 2018


SvarCitere
Kanosejleren
(@kanosejleren)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 137
10. juli 2018 20:29  

Nu er de sidste fire drenge og træner også blevet reddet ud.

https://edition.cnn.com/2018/07/09/asia/thai-cave-rescue-mission-intl/index.html?no-st=1531247097

🇹🇭👍🇩🇰🙏


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
10. juli 2018 23:19  

Dagens udsendelser fra Khaosod English:

Og så selvfølgelig også aften-udsendelserne fra DR med det glade budskab om at alle 12 drenge og deres fodboldtræner nu er reddet ud af Tham Luang-grotten.

TV-Avisen klokken 19:55

TV-Avisen klokken 21:30


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 141
12. juli 2018 0:19  

Det var godt nok en dejlig nyhed, at alle er kommet ud.


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
18. juli 2018 21:49  

Verdenspressen får nu en gang for alle sin spørgelyst pirret. Det thailandske fodboldhold i alderen 11-16 år og deres 25-årige træner er i dag stillet op til et pressemøde for at besvare alle mediernes spørgsmål.

De thailandske myndigheder håber, at et pressemøde kan få medierne til at holde sig på afstand, når drengene vender hjem til deres familier.

- Vi holder dette pressemøde, så medierne kan stille dem de spørgsmål, de måtte have. Og så kan drengene efterfølgende vende tilbage til deres normale hverdag uden at blive chikaneret af medierne, siger talsformand for regeringen Sunsern Kaewkumnerd til AFP.

Link: Højt humør ved pressemøde for thailandsk fodboldhold

THAI PBS

Khaosod English


SvarCitere
Kanosejleren
(@kanosejleren)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 137
22. juli 2018 18:14  

I aften kl. 2310 viser Kanal 5 "Operation Thai Cave Rescue" som selvfølgelig handler om rednings aktionen af de 12 fodbolddrenge og deres træner.


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
24. juli 2018 9:03  

De fleste medlemmer af fodboldholdet Wild Boars, der i 17 dage sad fanget i Tham Luang-grotten i Thailand, flytter i dag i klostre.

Her vil de som det første få klippet deres hår, hvorefter de i morgen skal deltage i en kjole-ceremoni og blive indviet som nye medlemmer i klostrene. Drengene, der er mellem 11 og 16 år, skal være i klostrene i ni dage.

Deres træner vil blive munk, hvilket man først kan blive, efter man er fyldt 20.

I et land med buddhistisk tro – som Thailand – er det normal praksis at tage i kloster, efter man har været udsat for en traumatiserende oplevelse.

En enkelt dreng fra fodboldholdet er ikke en del af begivenhederne i klostrene, da han er kristen.

Som en genfødsel

- De skal bruge tiden i klostret for at beskytte dem selv. Det er ligesom om, de er døde, men nu er blevet genfødte, siger Seewad Sompiangjai, der er bedstefar til en af drengene fra grotten, til BBC.

Drengene, som flytter ind i forskellige klostre indtil den 4. august, skal blandt andet meditere og bede under opholdet.

Kilde: DR Nyheder


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 141
27. juli 2018 7:59  

Ja den gode Buddha er med i alt. enhver er saglig i sin tro.


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
29. juli 2018 19:59  

Special this week with Lt. Colonel John Baseel and Captain Jessica Tait two insiders who were part of the international rescue team to Tham Luang Caves mission.


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
14. august 2018 5:12  

En kraftig monsunregn oversvømmer en grotte i Thailand, hvor 12 fodbolddrenge og deres træner er kravlet langt ind. Nu fortæller nogle af verdens bedste dykkere om den dramatiske og livsfarlige redningsaktion.

Horisont: Drengene i grotten
Sendt på DR
Dato: 13. august 2018


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
31. august 2018 16:34  

En af de dykkere, som deltog i en stor redningsaktion i Thailand, vil sagsøge Elon Musk for ærekrænkelse

En britisk dykker, som i juli var med til at redde 12 drenge og deres fodboldtræner ud af en grotte i Thailand, er tæt på at sagsøge Tesla-rigmanden Elon Musk for at kalde dykkeren "pædofil".

Det fortæller dykkeren Vernon Unsworths advokat, L. Lin Wood, der har base i den amerikanske by Atlanta.

- Vi er ved at færdiggøre søgsmålet om ærekrænkelse, siger advokaten til CNN og tilføjer, at han forventer at indgive søgsmålet til en føderal domstol i Los Angeles "i løbet af de næste dage".

Mente Musk var ude i PR-stunt

Den britiske dykker Vernon Unsworth, der er ekspert i grotter, kritiserede Tesla-chefen for at ville bidrage med en miniubåd til redningsaktionen.

- Han kan stikke sin ubåd derop, hvor det gør ondt, sagde Vernon Unsworth i et interview med CNN i kølvandet på redningsaktionen.

- Der var absolut ingen chance for, at det ville virke. Han havde ingen anelse om, hvordan passagen gennem grotten var.

Vernon Unsworth beskyldte Musk for at udnytte situationen til et "pr-stunt".

Det fik Elon Musk til at rette det usædvanlige angreb mod dykkeren.

I en række bizarre udmeldinger på Twitter refererede han således til Unsworth som "pædofyren", hvilket er kort for pædofil.

Undskyldning fra Musk

Musk slettede senere de opsigtsvækkende tweets, der nåede ud til 22 millioner følgere, og undskyldte over for Vernon Unsworth.

- Jeg undskylder til hr. Unsworth og til de firmaer, jeg repræsenterer som leder. Skylden er min og min alene.

- Min kommentar blev sagt i vrede, skrev han blandt andet.

Læs nærmere på: DR


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
6. september 2018 8:06  

Det er mediet BuzzFeed, der har kommunikeret med Elon Musk.

De ville høre, hvad den amerikanske rigmand synes om truslerne om sagsanlæg. Og i sit email-svar skriver Elon Musk bl.a.:

»Jeg vil foreslå, at I røvhuller ringer til de folk, I kender i Thailand, finder ud af, hvad der i virkeligheden foregår og så holder op med et forsvare folk, der voldtager børn.«

Læs nærmere om seneste udviklingen i sagen på: BT


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 141
6. september 2018 9:07  

Der er ingen tvivl om at Elon Musk er genial, men at afstanden mellem genial og sindsyg er knivskarp.


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
8. september 2018 0:57  

Elon Musk, som er topchef i elbil- og batteriproducenten Tesla, har udløst endnu en storm på Twitter, efter at han fredag kortvarigt røg pot, da han var med i et live webshow sammen med komikeren Joe Rogan.

Han nippede til et glas whisky og tog et sug af en joint, som Rogan sagde indeholdt en blanding af tobak og pot, hvilket er lovligt i Californien.

Musk sagde, at "han næsten aldrig" ryger.

- Jeg ryger ikke pot regelmæssigt. Jeg kan faktisk ikke mærke nogen virkning, Jeg mener ikke, at det er gavnligt for produktiviteten.

Link: DR Nyheder


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
18. september 2018 18:55  

Teslas grundlægger Elon Musk bliver nu sagsøgt af en af de britiske dykkere, der var med til at redde den gruppe drenge, der tidligere i år var fanget i en grotte i Thailand. Det skriver Reuters.

Elon Musk har gentagne gange på det sociale medie Twitter beskyldt dykkeren, der hedder Vernon Unsworth, for at være pædofil.

Anklagerne kom efter, at Vernon Unsworth havde kritiseret Elon Musk for at insistere på at bidrage til redningsarbejdet i det ufremkommelige grottesystem med en specialbygget miniubåd.

Elon Musk fløj til Thailand, hvor han dog hurtigt blev sendt væk fra redningsarbejdet.

Vernon Unsworth kaldte Elon Musks engagement i sagen for et pr-stunt og sagde, at ubåden aldrig ville have kunnet løse opgaven i grotterne. I et interview med CNN sagde han derudover, at Elon Musk kunne »stikke ubåden op, hvor det gør ondt«.

Elon Musk undskyldte efterfølgende for anklagerne, men amerikaneren har igen offentligt undret sig over, at Vernon Unsworth ikke har sagsøgt ham for udtalelserne og indikeret, at det må betyde, at de er sande.

Det har Vernon Unsworth efterfølgende så gjort ved en domstol i Los Angeles, hvor han ifølge nyhedsbureauet AP kræver 75.000 dollar - omkring 480.000 kroner - i erstatning for bagvaskelse.

Læs nærmere på:


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
18. september 2018 19:06  

Den 45-årige dansker Ivan Karadzic var en af de dykkere, der i juli reddede 12 thailandske fodbolddrenge og deres træner ud af en grotte, hvor de havde søgt tilflugt for et stort regnskyl.

Mandag aften var Ivan Karadzic, der har boet i Thailand siden 2007, hvor han har en dykkerskole, i Aftenshowet og fortalte om sine oplevelser under den store redningsaktion, hvor han spillede en nøglerolle.

Da de thailandske myndigheder havde besluttet, at man gerne have hjælp ude fra til at gennemføre redningsaktionen og bjærge det indespærrede fodboldhold, var Ivan Karadzic med på førstedagen.

Læs nærmere på: DR Nyheder


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
18. september 2018 23:54  

I tirsdagens udgave af Formiddag på 4'eren skal vi tale med den danske dykker, der hjalp drengene ud af grotten i Thailand. 

Sendt den 18. september 2018 på DR P4


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
15. oktober 2018 20:59  

De 12 thailandske drenge, der i sommer sad fanget i en grotte i Thailand i op til 17 dage, deltog i weekenden i det kendte amerikanske talkshow The Ellen DeGeneres Show.

Her blev drengene, der spiller på det samme fodboldhold, overrasket af deres store idol, den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic.

Læs nærmere på: BT


SvarCitere
Webmaster @ Thailand Portalen
(@webmaster)
Medlem Moderator
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 161
26. december 2018 13:13  

I dag er det et halvt år siden, at de to danske grottedykkere Claus Rasmussen og Ivan Karadzic var med til at redde de thailandske fodbolddrenge og deres træner ud af Tham Luang-grotten.

- Min største bekymring var, at vi ikke skulle klare det så godt, som vi gjorde, og jeg ville have haft det rigtigt dårligt, hvis jeg var den ene dykker, der havde taget vare på et barn, der ikke klarede det, fortæller Ivan Karadzic.

Den massive pressedækning gjorde ikke situationen nemmere, og begge dykkere frygtede, at de skulle blive lagt for had. 

- Vi var klar over, hvor hurtigt beskederne kom ud inde fra grottemiljøet. Alle har mobiltelefoner i dag, og det ville have været meget nemt at få et foto med en af os med et dødt barn i armene, og folk er hurtige til at pege fingre, siger Claus Rasmussen.

Heldigvis for Claus Rasmussen og Ivan Karadzic gik missionen bedre end forventet. Det har betydet, at deres liv i Thailand for altid er forandret. Det samme gælder for de 12 drenge.

Livet i Thailand er også ændret for Ivan Karadzic og Claus Rasmussen.

Når de i dag langer deres pas over disken i de thailandske lufthavne, spærrer sikkerhedspersonalet øjnene op. Der popper nemlig et rødt alarmflag op på deres computerskærm, der betyder, at de skal hente deres øverste chef.

De to grottedykkere er i dag nationale helte, og kun den øverste chef i lufthavnen må tjekke dem ind.

- Sidste gang, jeg var i lufthavnen, blev der ringet til chefen, der kom ned. Der blev taget selfies, mens hele tolden blev stoppet i cirka 12 minutter, fortæller Ivan Karadzic og tilføjer grinende:

- Så kommer man til tjek-ind i Danmark, og så sker der ikke en skid!

Læs den fulde historie på: TV2


SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 141
27. december 2018 10:23  

Det er virkelig spændende læsning.


SvarCitere
Kanosejleren
(@kanosejleren)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 137
30. december 2018 18:29  

Den danske dykker Ivan Karadzic var blandt de 20 frivillige dykkere fra hele verden, som i sommer var med til at redde 12 drenge ud af Thailands længste grotte

23. juni gik 12 thailandske drenge i alderen 11 til 16 år sammen med deres 25-årige fodboldtræner ind i Tham Luan Nang Non-grotten i Chiang Rai-provinsen i det nordlige Thailand.

Imens drengene befandt sig i grotten, blev området pludselig ramt af meget kraftig regn, og regnen blev ledt direkte ned i grotten af den omkringliggende bjergkæde, der fungerede nærmest som en trakt.

Inden længe blev indgangen til grotten oversvømmet, og drengene blev presset til at bevæge sig dybere og dybere ind i den mere end 10 kilometer lange grotte, hvor de forsvandt.

Det eneste tegn på at de befandt sig i grotten var drengenes cykler, som lå foran indgangen.

10. juli, 18 dage senere, blev alle 12 drenge og deres træner reddet ud af grotten i en historisk redningsaktion, der gik verden rundt, og som de fleste troede ikke kunne lade sig gøre. 

 

Thailandske redningsarbejdere står ved indgangen til Tham Luan Nang Non-grotten, hvor de forsøger at pumpe vandet væk fra den 10 kilometer lange grotte, hvor 12 drenge og deres fodboldtræner var fanget i 18 dage. Foto: Royal Thai Navy/AP
Thailandske redningsarbejdere står ved indgangen til Tham Luan Nang Non-grotten, hvor de forsøger at pumpe vandet væk fra den 10 kilometer lange grotte, hvor 12 drenge og deres fodboldtræner var fanget i 18 dage. Foto: Royal Thai Navy/AP

 

En af de i alt 20 frivillige dykkere fra hele verden, som deltog i den historiske redning, var danskeren Ivan Karadzic.

Ivan levede i mange år et almindeligt liv i København, hvor han arbejdede inden for salg af private forsikringer, inden han som 33-årig pludselig besluttede sig for at hive teltpløkkerne op og flytte permanent til den lille thailandske ø Koh Tao.

- Ligesom de fleste andre blev jeg forelsket i klimaet, kulturen og gæstfriheden. Det er jo helt fantastisk. Jeg lærte faktisk først at dykke på den første tur til Thailand, men jeg kunne hurtigt mærke, at dykningen virkelig kaldte på mig, siger han.

 

Ivans Karadzics blå bog

Navn: Ivans Karadzic.

Alder: 45 år.

Født: Vedbæk.

Bopæl: Koh Tao i Thailand.

Uddannelse: Uddannet forsikringssælger ved Forsikringsakademiet.

Beskæftigelse: Ivan driver virksomheden Koh Tao Tec Divers, hvor han uddanner dykkere og dykkerinstruktører i særligt krævende dykning.

Privat: Bor sammen med sin thailandske kæreste, tre hunde og syv katte.

 

 

Toastbrød var drengenes eneste mad
Da Ivan første gang hørte om drengene, drev han en dykkerskole, hvor han uddanner dykkere og dykkerinstruktører i særligt udfordrende former for dykning, herunder dykning i grotter og på meget dybt vand.

- Jeg hørte første gang om drengene på thailandsk lokal-tv 24. juni, hvor jeg sad med nogle gode kammerater i Krabi i det sydlige Thailand. Vi kontaktede med det samme den thailandske pendant til civilforsvaret og fortalte, at vi sad nogle erfarne grottedykkere, som stod til når som helst, siger han.

Der var mange, der realistisk set ikke troede, de var i live.

Den 45-årige dykker forklarer, at mange mennesker med viden om de lokale forhold, allerede fra begyndelsen var pessimistiske omkring udsigterne til at få alle 13 personer ud i live.

- Der var mange, der realistisk set ikke troede, de var i live. Hele systemet er omkring 10 kilometer langt, og risikoen for at de var druknet var bestemt til stede, for vi vidste ikke, hvordan vandstanden var inde i grotten. Vi fandt senere ud af, at drengene havde en pakke toastbrød med, og det var den eneste mad, de havde til rådighed i 18 dage.

 

Flere tusinde redningsarbejdere deltog i redningen af de 13 personer i den thailandske grotte. Foto: Sakchai Lalit/AP
Flere tusinde redningsarbejdere deltog i redningen af de 13 personer i den thailandske grotte. Foto: Sakchai Lalit/AP

 

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Et kapløb mod tiden

Ivan ankom til Chiang Rai-provinsen anden juli i selskab med to andre erfarne dykkere, ni dage efter drengenes forsvinden, og ingeniører havde netop installeret 22 massive vandpumper, der skulle pumpe store mængder vand ud af grotten, så drengene ikke ville drukne.

Samme dag lykkedes det den første dykker at komme helt ind i grotten, hvor han opdagede, at alle 13 personer fortsat var i live.

Det var fantastiske nyheder, men nu startede et dramatisk kapløb mod tiden, for børnene havde ikke spist i mere end en uge, ilten svandt time for time fra den hermetisk lukkede grotte, og kraftige regnbyer kunne når som helst fylde grotten op med vand.

 

Billedet er taget af thailandske redningsarbejdere, imens drengene fortsat var fanget i grotten. Foto: Thai Navy Seal/AP
Billedet er taget af thailandske redningsarbejdere, imens drengene fortsat var fanget i grotten. Foto: Thai Navy Seal/AP

 

 

- Fra tredje juli til sjette juli dykkede vi hver dag, men vores mål var endnu ikke at redde børnene. Halvejs ind til, hvor børnene befandt sig, fandt vi et sted, hvor vandstanden kun var i brysthøjde. Der begyndte vi at transportere luftflasker ind, for det var ikke praktisk muligt for dykkerne, der skulle hele vejen ind til børnene, at transportere tanke nok, siger den 45-årige dykker.

Ved ingangen til grotten havde man etableret en interimistisk lejr, hvor dykkere, redningsarbejdere, læger, journalister i hundredevis og børnenes ængstelige forældre gik side om side med hinanden.

Tak, fordi du redder vores børn

De mange journalister, der var rejst til fra hele verden, oplevede Ivan som værende alt for nærgående, men også de stakkels forældre lagde et pres på de mange redningsarbejdere.

- Jeg kom gående med mit udstyr, da en af drengenes fædre kom hen til mig og sagde 'tak, fordi du redder vores børn' og ville give mig en gave. Det var en taknemmlighed, jeg ikke følte jeg havde ret til, fordi børnene stadig var i grotten. Det var psykisk hårdt, fordi der kom nogle ansigter og nogle følelser på vores opgave, forklarer Ivan.

 

Pårørende til de 12 forsvundne drenge og deres træner beder for, at de skal blive fundet 28. juni 2018. Foto: Sakchai Lalit/AP
Pårørende til de 12 forsvundne drenge og deres træner beder for, at de skal blive fundet 28. juni 2018. Foto: Sakchai Lalit/AP

 

 

Syvende juli var der ingen dykkere i grotten, for her indledtes forberedelserne til den endelige redningsaktion.

Ivan forklarer, at særligt dykkerne gerne ville have haft en smule mere tid til planlægningen af operationen, men at særligt to ting gjorde, at de var under et enormt tidspres.

- For det første var der vejret, der så ud til at blive voldsomt forværret inden længe. Det andet var nogle iltmålinger, der blev foretaget af to engelske dykkere. De viste, at der var omkring 15 procent ilt i luften, hvor børnene befandt sig, hvor der normalt er omkring 21 procent i atmosfæren. Ved 12 procent begynder mennesker at blive bevidstløse, og ved 10 procent dør man.

Øvelser med plastikflasker og børn
Forberedelserne til aktionen foregik på en parkeringsplads foran grotten, hvor redningsarbejderne lavede en simpel model af grotten med plastikstole, reb og plastikflasker.

- Flaskerne med blåt tape var luftflasker, flasker med grøn tape var iltflasker og flasker med rød tape var børnene. Så kunne vi lave et slags rollespil med alle de involverede dykkere, hvor vi kunne se, om planen virkede. I flere timer kørte vi planen igennem igen og igen, indtil den så ud til at holde.

- Bagefter tog vi ned i en svømmehal, hvor alle grottedykkerne øvede sig på fire lokale drenge, som havde cirka samme størrelse som børnene, vi skulle redde. Her forsøgte vi at finde ud af, hvordan man bedst tog udstyret på dem og hvordan man skulle holde dem. Der findes manualer for, hvordan man redder andre grottedykkere ud af en grotte, men ikke børn.

 

Den thailandske dykker Samarn Kunan mistede livet i forsøget på at redde de 12 drenge og deres fodboldtræner. Foto: Vincent Thian/AP
Den thailandske dykker Samarn Kunan mistede livet i forsøget på at redde de 12 drenge og deres fodboldtræner. Foto: Vincent Thian/AP

 

Ottende juni var det endelig blevet tid til, at redningsaktionen skulle begynde, og Ivans rolle var at dykke halvejs ind i grotten - ikke i afstand, men i tid. Det afgørende var nemlig ikke, hvor langt der var, men hvor meget luft, dykkerne havde tilbage i tankene.

Her skulle han skifte børnenes dykkerudstyr og sikre sig, at de var klar til at fortsætte turen ud af grotten, hvilket ville tage yderligere to timer.

- Vi skulle tage vare på børnene, der havde fået noget bedøvelse, og som derfor ikke var i stand til at skifte noget selv eller kommunikere med os. Hvis de opdagede, hvilket helvede de befandt sig i, var sandsynligheden for panik i den grad til stede, siger han og fortsætter:

- Der var bældmørkt inde i grotten, men pludselig kunne jeg se noget lys rundt om hjørnet og en engelsk dykker, der trak noget noget med sig gennem det grumsede vand. Da de var omkring fem meter væk, så jeg, at der kom bobler ud af barnets maske, og der gik det op for mig, at han var live.

Ivan fik skiftet udstyret på det bedøvede barn og fik ham sendt videre ud af grotten, og en halv time senere kom barn nummer to. Efter at have været i vandet i 14 timer lykkedes det at redde fire børn, der øjeblikkeligt blev sendt til medicinsk behandling.

 

Billedet af de 12 drenge i deres sygesenge, men i god behold, er taget 13. juli på Prachanukroh-hospitalet i Chiang Rai. Foto: Chiang Rai Prachanukroh Hospital/AP
Billedet af de 12 drenge i deres sygesenge, men i god behold, er taget 13. juli på Prachanukroh-hospitalet i Chiang Rai. Foto: Chiang Rai Prachanukroh Hospital/AP

 

Dagen efter fortsatte redningsaktionen, men uden Ivan, der var for medtaget efter at have været i vandet i 14 timer og som derfor måtte til behandling på felthospitalet.

- i flere dage havde jeg lavet et dyk hver dag, der tog mellem otte og tolv timer, og jeg var simpelthen brændt ud. Jeg var svimmel, havde feber, kuldegysninger, hovedpine og ondt i leddene, så i stedet for at tage en til morgen-briefing, tog jeg ind til feltlægen. Her fandt de ud af, at jeg både havde kanonhøjt blodtryk og lavt blodsukker, så jeg fik ikke lov til at deltage i redningen. 

Senere den dag kunne Ivan fra sin sygeseng modtage de glædelige nyheder, at endnu fire børn var blevet reddet ud.

'Jeg blev meget vred'
10. juni følte Ivan sig atter klar til at deltage i redningsarbejdet, men det fik han ikke lov til af lægen, der ikke turde tage nogen chancer. En af redningarbejdere, en dykker fra det thailandske Navy Seals, havde allerede mistet livet et par dage forinden, så der blev ikke taget nogen chancer.

- Det blev jeg meget vred. Ikke på lægen, men på hele situatuinen, fordi jeg gerne ville ind og hjælpe.

Men frustrationen over ikke at få lov til at deltage blev inden længe erstattet af en berusende glæde. Yderligere fire drenge blev reddet ud af grotten i endnu en vellykket redningsaktion, og det samme gjorde drengenes 25-årige fodboldtræner. Det mest utrolige var sket, og alle 13 personer var blevet reddet ud af grotten i live. 

- Jeg havde en følelse af stolhed, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg var stolt over at være med og enormt begejstret over, at vi havde gjort noget, der rent dykkerteknisk var fantastisk.

 

SvarCitere
eddie
(@eddie)
Fast debattør
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 141
30. december 2018 21:24  

Det var flot at se de to danskere bliver hædret på tv2 her til aften.


SvarCitere
Newsman
(@newsman)
Medlem Admin
Meldt ind: 9 måneder siden
Indlæg: 240
17. januar 2019 8:20  

En ny bog afslører hidtil ukendte detaljer om redningsaktionen af de thailandske drenge, der sad fanget i en grotte i 17 dage. 

Hele verden har hyldet redningsindsatsen og de mange dykkere, der gjorde det, som ingen troede kunne lade sig gøre - formå at redde alle 13 indespærrede drenge ud af en oversvømmet grotte i live.

Men den nye bog 'The Cave', som er skrevet af Liam Cochrane, der er ABC Australias korrespondent i sydøstasien, maler ifølge news.com.au et lidt andet og mere dystert billede af den meget omtalte redningsindsats.

Et billede der involverer ketamin og bundne hænder.

'For at berolige deres nerver fik forældrene at vide, at drengene ville blive lært at dykke, og medierne skrev, at de ville blive bundet til en luftslange og svømme ud af grotten med en dykker foran dem og en anden bag dem'.

'Dette var usandt,' skriver Liam Cochrane i sin bog.

Hvad, der ifølge ABC Australias korrespondent i Sydøstasien ikke er blevet skrevet om i medierne, er, at drengene ikke kun blev givet milde beroligende midler, men også fik sprøjtet ketamin, et bedøvelsesmiddel, der hovedsageligt anvendes ved kirurgiske indgreb på heste, ind i benene.

Derefter blev drengenes hænder bundet fast bag ryggen på dem.

'Dette var for at sikre sig, at de ikke vågnede fra deres Ketamin-søvn og forsøgte at rive deres iltmasker af, hvilket ville sætte både drengene og dykkernes liv i fare,'

Læs nærmere på: BT


SvarCitere
Side 2 / 2