Thailandske fodbolddrenge fundet i live

Thailandske fodbolddrenge fundet i live
Alle 12 drenge og deres fodboldtræner, der har været forsvundet i ni dage i Thailand, er blevet fundet i live.

Alle 12 fodbolddrenge og deres fodboldtræner, der har været forsvundet i ni dage i Thailand, er blevet fundet i live.

Efter at have været forsvundet og fanget i en grotte i Thailand er 12 drenge og deres fodboldtræner fundet i live.

Det bekræfter den regionale guvernør i Chiang Rai i Thailand til britiske bbc.com og nyhedsbureauet Reuters. Redningsarbejdet med at få dem sikkert ud af grotten er stadig i gang, lyder det.

– Thailandske specialstyrker har fundet alle 13 i live. De er i god behold, men arbejdet er ikke færdigt endnu, siger guvernør Narongsak Osottanakorn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den massive eftersøgning i Tham Luang-grotten har stået på i flere dage, efter fodboldholdet og deres træner forsvandt og blev formodet fanget i grotten, som blev oversvømmet af voldsomme mængder regn den 23. juni.

Regnmængder har vanskeliggjort arbejdet

De stigende vandmængder og enorme mængder af mudder har vanskeliggjort eftersøgningen og bevirket, at flere passager til grotten har været svært fremkommelige.

Beredskabstjenester fra blandt andre USA, Australien og Kina har bistået de thailandske myndigheder med redningsarbejdet, hvor dykkere og kinesiske undervandsrobotter har været taget i brug. Redningsarbejdet har blandt andet bestået i at få pumpet vand ud af grotten så dykkere og lægehold har kunnet få adgang til grotten.

Omkring 1.000 personer har været involveret i redningsarbejdet for at finde de 12 drenge, alle medlemmer af fodboldholdet “Wild Boars” og deres træner den 25-årige Ekkapol Chantawong.

Læs nærmere på:

Del budskabet

1 Comment

  1. https://www.youtube.com/watch?v=voZiT6exKqw

    Dramatiske optagelser fra grotten viser de indespærrede drenge sidde på en lille afsats langt inde i den oversvømmede Tham Luang grotte, der strækker sig 10 kilometer ind under bjergene i den nordlige Chiang Mai provins.

    Gruppen har bedt om mad og om hurtig befrielse, viser en video, som er lagt ud på en officiel Facebookside, der tilhører den thailandske flådes frømandskorps.

    På optagelserne forsøger en dykker, der har britisk accent, at tale gruppen til ro.
    – Mange mennesker er på vej. Vi er blot de første, siger dykkeren.

5 Trackbacks / Pingbacks

  1. Evakuering af thailandske drenge er begyndt - Thailand Portalen
  2. De fire første drenge er reddet ud fra grotte - Thailand Portalen
  3. Yderligere fire drenge reddet ud af grotten - Thailand Portalen
  4. Alle 12 drenge og deres træner er nu reddet ud af Tham Luang-grotten - Thailand Portalen
  5. Drengene fra Tham Luang-grotten og den thailandske regering fik sagt tak for redningsaktion - Thailand Portalen

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*