Evakuering af thailandske drenge er begyndt

Evakuering af thailandske drenge er begyndt
De thailandske myndigheder har indledt evakueringen af 12 drenge og deres fodboldtræner fra en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.

Evakuering af thailandske drenge er begyndt

De thailandske myndigheder har indledt evakueringen af 12 drenge og deres fodboldtræner fra en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.

Det bekræfter lederen af redningsindsatsen på et pressemøde tidligt søndag morgen dansk tid.

– Vores to største udfordringer lige nu er vand og tid, siger en talsmand for redningsmyndighederne.

Han tilføjer, at man efter nærmere undersøgelser af grotten har udelukket boring som en mulig måde at redde drengene ud på.

Myndighederne oplyser videre på pressemødet, at der søndag formiddag klokken ti lokal tid – klokken fem dansk tid – blev sendt 18 dykkere – 13 internationale og fem fra Thailand – ind i grottekomplekset. Deres mål er at hente drengene og træneren ud.

Lægepersonale står klar uden for grottens indgang til at tage imod drengene.

Drengene vil blive hentet ud enkeltvis

Provinsguvernør i Chiang Rai Narongsak Osatanakorn fortæller, at drengene vil blive hentet ud gradvist. Redningsoperationen kan tage flere dage, og de første vil allertidligst være ude klokken ni søndag aften lokal tid.

Området omkring grottens indgang ryddet

Tidligere søndag morgen gik myndighederne i gang med at vise folk bort fra et område nær indgangen til grotten, hvor de 13 personer har siddet fanget siden den 23. juni.

– Alle, som ikke er involveret i redningsarbejdet, skal straks forlade området, oplyste politiet på stedet via et højttalersystem.

– Efter en vurdering af situationen skal vi bruge området til at hjælpe ofre, oplyste politiet videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Indespærret i 15 dage

De 12 drenge, der er i alderen fra 11 til 16 år, og deres 25-årige fodboldtræner har været indespærret i grottekomplekset Tham Luang i provinsen Chiang Rai i 15 dage, efter at kraftigt regnvejr oversvømmede grotten og gjorde det umuligt for dem at komme ud.

Læs nærmere på:

1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*