printer
Thailandske og cambodjanske soldater har været i en kortvarig skudkamp ved den omstridte grænse mellem Thailand og Cambodja. Ifølge oplysninger fra de øverstkommanderende på begge sider blev to thailandske og én cambodjansk soldat såret.

Skyderiet fandt sted ved det 900 år gamle Preah Vihear-tempel, der tidligere har givet anledning til grænseskærmydsler.

I sommer opmarcherede begge lande soldater i grænseområdet, men sagen blev løst ved forhandlinger, og i august blev begge sider enige om at trække de fleste soldater tilbage.

Årsagen til dagens skyderi er ikke helt klar. Ifølge den thailandske generalløjtnant Viboonsak Neepan, øverstkommanderende for den thailandske styrke, affyrede hans soldater varselsskud, da 20 cambodjanske soldater krydsede grænsen. Cambodjanerne skød så direkte tilbage, siger han.

Cambodjanske kilder siger, at skyderiet varede i omkring 10 minutter og begyndte, da thailandske soldater krydsede grænsen.

Læs nærmere på: Politiken og Berlingske Tidende

Skrevetd.  03-10-2008 15:27 03/10-2008 15:27 3165  Fremvisninger 3165 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Et stadig højere antal danskere dør, mens de er på ferie i Thailand. I år er 60 danskere døde i det asiatiske land mod 38 hele sidste år. Det viser tal Udenrigsministeriet har lavet for B.T.

»Der er desværre en kraftig stigning af danskere, der dør i Thailand. De fleste døde er pensionister, som bor her i en længere periode. Der er ikke mange charterturister,« siger attache Tove Wihlborg-Andersen ved Danmarks ambassade i Bangkok.

Thailand har udviklet sig til et paradis for ældre danskere, der under palmerne får pensionen til at strække sig. Mange dør af naturlige årsager. Men også trafikken og det azurblå hav er store dræbere.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende

Skrevetd.  03-10-2008 14:35 03/10-2008 14:35 4767  Fremvisninger 4767 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
En outsider til søndagens guvernørvalg i Thailands hovedstad, Bangkok, har vist sig at være en hårdtslående kandidat. Det er Chuvit Kamolvisit, der før var kendt som en af Bangkoks bordelkonger.

Nu forsøger Chuvit, der også er tidligere bodybuilder, for anden gang at blive bykonge i Bangkok. Han har fået meget omtale under valgkampen, selv om han ikke er favorit, og i dag løb han igen med overskrifterne, da han slog og sparkede en tv-journalist efter et interview.

Chuvit sagde senere undskyld og beklagede, at temperamentet løb af med ham.
- Jeg indrømmer, at jeg gjorde det. Jeg kunne ikke holde ud, at han ydmygede mig, forklarede Chuvit efter interviewet, hvor journalisten Visarn Dilokwanich stillede spørgsmål, der efter Chuvits mening var for hårde.

Visarn har meldt Chuvit til politiet, og Chuvit siger, at han er klar til at betale en bøde.

Kilde: Berlingske Tidende

Skrevetd.  02-10-2008 17:34 02/10-2008 17:34 3005  Fremvisninger 3005 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Salgschef i Profil Rejser, Frederik Wagner, har modtaget Thailands turistministeriums pris, Friends of Thailand. Prisen blev overrakt af turist- og sportsminister, Weerasak Kowsurat, i Bangkok, og Profil Rejser betragter æren som et bevis på, at bureauet ’har gjort det rigtig godt’.

”Vi har fundet de perfekte hoteller, har sat vores gæster om bord på de bedste fly og har givet vores gæster nogle oplevelser i Thailand, som sent vil blive glemt. Vores anstrengelser har båret frugt, og jeg er pavestolt”, siger Frederik Wagner.

’Friends of Thailand’ bliver uddelt hvert andet år til rejsearrangører, der blandt andet har et sæt etiske regler og som gør en ekstra indsats for bevaring af både miljø og thailandsk kultur. Profil Rejser er den første danske rejsearrangør i seks år, der har hentet en Friends of Thailand-statuette hjem.

Link til Profil Rejser

Kilde: Stand By

Skrevetd.  02-10-2008 16:58 02/10-2008 16:58 4366  Fremvisninger 4366 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Valgkommissionen i Thailand har indledt en undersøgelse imod den nyvalgte premierminister Somchai Wongsawat, der mistænkes for at have handlet imod landets forfatning. Det sker mindre end en måned efter, at Somchais forgænger blev afsat på grund af en tilsvarende anklage.

Somchai erklærede her til morgen, at han ikke har gjort noget galt.

Valgkommissionen har meddelt, at den nu vil undersøge oplysninger om, at Somchai er eller har været aktionær i selskabet CS Loxinfo PSL, en internetudbyder, der er kontraktpartner med det statslige teleselskab CAT Telecom.

Forfatningen forbyder medlemmer af parlamentet at have aktier i selskaber, der handler med statslige selskaber.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende og Politiken

Skrevetd.  29-09-2008 18:25 29/09-2008 18:25 3176  Fremvisninger 3176 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
En 27-årig thailandsk kvinde blev kørt midt over af et tog i Thailand efter at være blevet bundet fast til et sæt togskinner nær byen Na Ban Na Doem i Surat Thani provinsen.

Offeret Niparat Tawornporn blev søndag fundet i to dele ved banelegemet, hvor hendes håndled var blevet bundet fast på hver sin side af skinnerne med sin egen lyserøde trøje. Det oplyser news.com.au.

Alt tyder på, at Niparat var blevet tævet inden hun blev bundet fast, og politiet tror, at en kærlighedsaffære der ligger til grund for forbrydelsen.

Kilde: BT

Skrevetd.  29-09-2008 18:23 29/09-2008 18:23 3497  Fremvisninger 3497 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
En gruppe australske og thailandske skoleelever og deres lærere, der var på udflugt i det nordøstlige Thailand, er blevet ramt af et lyn.

Eleverne var på udflugt, da det blev tordenvejr, og de gjorde netop det man ikke skal gøre: De søgte ly for regnen under et stort træ. Lynet slog ned i træet og en mandlig australsk lærer og fire elever døde.

Kilde: DR Nyheder

Skrevetd.  28-09-2008 11:04 28/09-2008 11:04 3038  Fremvisninger 3038 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thai-dansk handelsforening vil, i samarbejde med Den Thailandske Ambassade, Thai Airways International og T.A.T (Det thailandske turistkontor) i Stockholm, gerne invitere alle til at deltage i en fest for at fejre fødselsdagen af H.K.H Konge Bhumibhol Adulyadech af Thailand den 5. december 2008.

GRATIS ENTRE for alle.

Der vil være levende musik af ”DENN JAI BAND” samt masser arrangementer, bl.a. cabaret show, modeshow osv. Der vil også være lodtrækning om en flybillet med THAI til Bangkok og retur m.m. Der ville være salg af mad samt drikkevarer til rimelige priser. Overskudet går ubeskåret til De Kongelige velgørenhedsprojekter.

Dato: Lørdag den 22. november 2008. fra kl.16.00 – 24.00
Sted: Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, i Brønshøj (Bus 66, 200S kører til døren)

Mere information kontakt venligst: Dennjai market, Reventslowsgade 18, København V, telefon: +45 3379 7060

Link:
- Flyer om arrangementet (PDF-format)
- Flyer om arrangementet (jpg-billede)
- Adressen på Krak

Skrevetd.  27-09-2008 10:44 27/09-2008 10:44 4216  Fremvisninger 4216 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Denguefeber har overhalet malaria som medbragt tropesygdom herhjemme. Den er malariaens fattige nevø, trives blandt bildæk i storbyer og virker umulig at udrydde. Nu forsøger man sig med sprøjtegifte og gensplejsning. Herhjemme var der sidste år 108 registrerede udbrud af denguefeber mod 80 tilfælde af malaria. En voldsom stigning fra kun 28 tilfælde af denguefeber i 2005.

»Dengue breder sig ligesom chinkungunya og har nu overhalet malaria som den tropesygdom, flest danskere bringer hjem,« siger direktør Kåre Mølbak fra epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut.

»Dengue har haft en langsom start, men spreder sig nu hurtigt globalt og herhjemme,« tilføjer han.

Læs nærmere på:
- Ingeniøren
- Statens Serum Institut

Skrevetd.  25-09-2008 23:55 25/09-2008 23:55 4720  Fremvisninger 4720 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Mere end 10.000 danskeres vinterferie ser nu endelig ud til at være reddet. Flere rejseselskaber har kæmpet hårdt for at finde en løsning efter flyselskabet Zoom Airlines gik konkurs i slutningen af august. Og det er endelig ved at falde i hak, så den bestilte ferie til enten Thailand eller Isla de Margarita bliver til noget.

Bravo Tours, Apollo og Falk-Lauritsen har netop fundet nye fly, og meldingen fra Tyrkiet Eksperten er, at det er så godt som på plads, og alle kan regne med, at ferien bliver til noget, hvis de ellers kan leve med mindre ændringer i afrejsetidspunktet.

Læs nærmere på: BT

Skrevetd.  24-09-2008 17:43 24/09-2008 17:43 3300  Fremvisninger 3300 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den 30. juli i år blev Jitra Kotshadej, forkvinden for den thailandske fagforening Triumph International Labour Union fyret af sin arbejdsgiver undertøjsfabrikken Body Fashion Thailand, som er ejet af undertøjsgiganten Triumph International. Fyringen skete angiveligt p.g.a. Jitra's optræden i en TV-debat om abort, hvori hun bar en t-shirt med et politisk budskab.

Fyringen fik mere end 2.000 arbejdere til at strejke indtil d.13. september, hvor de grundet økonomiske trængsler måtte indgå en aftale med ledelsen på fabrikken. Clean Clothes Campaign har været i dialog med Triumph International, siden den dag hvor fyringen af Jitra Kotshadej fandt sted. Dialogen har været alt andet end frugtbar.

Arbejdsretten i Bangkok, som i første omgang godkendte fyringen af Jitra Kotshadej, har d. 23. september genoptaget sagen.

Wanphen Wongsombat og Premjai Jaikla; to kvinder, som har taget en aktiv del i kampen for retfærdighed, kommer til Danmark. Turen til Danmark er en del af en såkaldt Workers' Tour. De to kvinder vil således, udover Danmark besøge Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz.

Clean Clothes Campaign Danmark inviterer alle interesserede til at komme og deltage i et arrangement d. 29. september kl. 16.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Borgergade 14, Kbh.K.

Program for arrangementet :
Kl. 16.30 Åbning v/ Dorte Sørensen, forkvinde for Clean Clothes Campaign Danmark.
Kl. 16.45 Det thailandske arbejdsmarked v/ Thomas Petersen, Thai-netværket.
Kl. 17.00 Spørgsmål og debat v/ Wanphen Wongsombat, Triumph International Labour Union og Premjai Jaikla, Thai Labour Campaign.

For mere information om arrangementet kontakt Clean Clothes Campaign Danmark på tlf. 20 63 77 76 eller mail@cleanclothes.dk

Læs nærmere på:
- Fyret af undertøjsgigant for at fornærme Kongen (DTW)
- www.cleanclothes.dk

Skrevetd.  24-09-2008 13:28 24/09-2008 13:28 5076  Fremvisninger 5076 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Militærjuntaen i Burma, har løsladt journalisten Win Tin, efter at han har siddet fængslet i 19 år. Dermed er han den politiske fange, der har afsonet den længste fængselsstraf i det sydøstasiatiske land. Efter løsladelsen bekendtgjorde Win Tin, at han vil fortsætte sit politiske arbejde.

Løsladelsen er et led i militærjuntaens bebudede plan om benåde mere end 9000 fanger frem til valget i 2010 - kun et fåtal af disse vurderes at være politiske fanger.

Læs nærmere om nyheden på: Politiken
Eller på Amnesty International's hjemmeside for at læse nærmere om U Win Tin's historie: Amnesty International

Skrevetd.  23-09-2008 13:23 23/09-2008 13:23 3149  Fremvisninger 3149 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailands finansminister, Surapong Suebwonglee, valgte i dag at trække sig fra sin post i den nye koalitionsregering for at koncentrere sig om de korruptionsanklager, han står konfronteret med.

Surapong, som er generalsekretær i Thailands regerende Folkemagtsparti, PPP, siger, at han vil vente til domstolens afgørelse med at beslutte, om han vil fortsætte i politik. Det skriver Bangkok Post.

Thailands nye premierminister, Somchai Wongsawat, opfordrede i går til national forsoning for at sætte en stopper for den politiske krise og ustabilitet, som har lammet det sydøstasiatiske land, siden hans svoger, Thaksin Shinawatra, blev væltet ved et ublodigt kup for to år siden.

Læs nærmere på: Politiken og Berlingske Tidende

Skrevetd.  18-09-2008 13:22 18/09-2008 13:22 3043  Fremvisninger 3043 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Somchai Wongsawat, der er svoger til den afsatte Thaksin Shinawatra, er blevet godkendt som Thailands ny premierminister af et flertal i landets parlament. Den 61-årige Somchai er næstformand i Thailands regerende Folkemagtsparti, PPP, og var i forvejen udpeget som fungerende premierminister efter Samak Sundaravej. Sidsnævnte blev afsat af landets forfatningsdomstol på grund af sit bijob som tv-kok.

Den ny premierminister tiltræder ikke embedet, før han er godkendt af Thailands konge, hvilket ventes at vare nogle dage endnu.
Udnævnelsen Somchai ventes at udløse nye protester i Thailand, hvor demonstranter beskylder regeringen for at være i lommen på den korruptionsanklagede Thaksin, som blev tvunget fra magten ved et ublodigt kup for to år siden.

Læs nærmere på: DR Nyheder, Berlingske Tidende og Politiken

Skrevetd.  17-09-2008 10:30 17/09-2008 10:30 3210  Fremvisninger 3210 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Thailands regerende Folkemagtsparti, PPP, nominerede mandag den korruptionstiltalte tidligere premierminister Thaksin Shinawatras svoger som ny regeringschef. Udnævnelsen af PPP's 61-årige næstformand Somchai Wongsawat ventes at udløse nye protester i Thailand, hvor demonstranter beskylder regeringen for at være i lommen på Thaksin, som blev tvunget fra magten ved et ublodigt kup for to år siden.

Somchai blev for en uge siden udpeget som fungerende premierminister, efter at det sydøstasiatiske lands forfatningsdomstol satte Samak Sundaravej fra bestillingen som regeringschef på grund af dennes bijob som tv-kok. Samak opgav fredag at blive genindsat, og parlamentet i Bangkok skal onsdag vælge Somchai til ny regeringschef.

Demonstranter fra Folkets Demokratialliance, PAD, som i tre uger har holdt regeringskontorer besat i Bangkok, er overbevist om, at Thaksin fortsat trækker i trådene fra London, hvor milliardæren er i eksil.

- Vi ved alle, hvem Somchai er. Samak var kun en slags nomineret, mens Somchai er den rigtige spiller med bånd til Thaksins familie. Vi vil ikke lade tvivlen komme ham til gode eller skåne ham med hvedebrødsdage, sagde PAD's Somsak Kosaisuk mandag.

Somchai er gift med Thaksins lillesøster og fik som topembedsmand i Thailands justitsminister et blakket ry for at dyrke nepotisme. Han har afvist beskyldningerne og henvist til, at han fik jobbet, inden svogeren blev regeringschef i 2001.

Kilde: DR Nyheder

Skrevetd.  15-09-2008 11:29 15/09-2008 11:29 3162  Fremvisninger 3162 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Thailands fungerende premierminister Somchai Wongsawat har suspenderet den undtagelsestilstand, som hans forgænger, Samak Sundaravej, indførte i hovedstaden Bangkok 2. september efter næsten to ugers voldsomme uroligheder.

- Vi er nået frem til, at situationen ikke længere er så alvorlig, at vi vil beholde undtagelsestilstanden. Det kan skade landet, sagde fungerende premierminister Somchai Wongsawat på en pressekonference.

Undtagelsestilstanden i Bangkok blev indført efter måneders regeringsfjendtlige demonstrationer, hvor demonstranterne krævede premierminister Samak Sundaravejs afgang, efter at han havde optrådt som tv-kok.

Læs nærmere på: DR Nyheder, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken

Skrevetd.  14-09-2008 10:52 14/09-2008 10:52 2959  Fremvisninger 2959 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailands afsatte premierminister, Samak Sundaravej, har trukket sig fra næste uges parlamentariske afstemning om, hvem der skal være ny regeringsleder i landet. Det siger en af Samaks nære medarbejdere.

»Han gjorde sit bedste for at beskytte demokratiet. Fra nu af er det op til partiet at beslutte, hvad der skal ske«, siger Thirapol Noprampa, en tidligere embedsmand i premierministerens kontor.

Samak blev afsat af forfatningsdomstolen for tre dage siden på grund af et bijob som kok i et tv-show. En genindsættelse ville med sikkerhed skabe ny uro.

Læs nærmere på: Politiken

Skrevetd.  12-09-2008 17:03 12/09-2008 17:03 2960  Fremvisninger 2960 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Thailand's parlament udskød her til morgen en afstemning om en ny premierminister, efter at mange medlemmer af parlamentet ikke mødte frem øjensynlig fordi, de ikke er enige om, hvem der skal være premierminister. Planen var, at parlamentet skulle beslutte, om den afsatte Samak Sundaravej skulle genindsættes.

Men formanden for parlamentet, Chai Chidchob, udskød afstemningen til onsdag i næste uge. Samak accepterede i går at blive sit parti Folkets Magtparti, PPPs, kandidat til premierministerposten.

Cirka 70 medlemmer af PPP truede med at blevet væk fra afstemningen med den begrundelse, at de har behov for mere tid til at vælge en premierminister.

»Vi ønsker en person, der kan accepteres af alle parter«, sagde flere.

Læs nærmere på: Politiken og Berlingske Tidende

Skrevetd.  12-09-2008 17:01 12/09-2008 17:01 3002  Fremvisninger 3002 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
To blev dræbt og 10 såret, da to bomber i går eksploderede på en videocafé i Myanmar nordøst for hovedbyen Yangon i et område, der er ramt af etniske uroligheder. Eksplosionerne skete i går aftes ca. 160 km. nordøst for Yangon, som ligger tæt på det område, hvor guerillagrupper fra Karen-folket i 60 år har kæmpet mod landets militærjunta.

Bomberne var de seneste i en strøm af eksplosioner, som har ramt landet i denne uge. Tre passagerer blev såret, da en bombe tirsdag raserede en bus i et vejkryds i Yangon.

Læs nærmere på: Politiken

Skrevetd.  12-09-2008 16:55 12/09-2008 16:55 3197  Fremvisninger 3197 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
"Dette års omsætning vil helt sikkert falde i forhold til sidste år på grund af den politiske uro i Thailand, som har haft negativ effekt på turismen og medført aflysninger af flyrejser i betydeligt omfang siger selskabets president Apinan Sumanaseni.

Også selskabets cabin factor ventes af blive reduceret fra det gennemsnitlige niveau på 77% i 2007. Indtil videre er cabin factor nede på 60% for indeværende måned mod 75-80% i samme måned sidste år. Antallet af passagerer fra Europa er faldet med 5-10% i forhold til måneden før, mens de tilsvarende tal fra Asien oplevede en nedgang på 20%.

Især turister fra Japan, Sydkorea og Kina, har aflyst deres besøg i Thailand på grund af advarsler fra de respektive udenrigsministerier.

Selv om premierminister Samak Sundaravej er blevet tvunget til at træde tilbage fortsætter den politiske uro, og flyselskabet frygter alvorlig nedgang i trafikken i både tredje og fjerde kvartal 2008. Derfor arbejder man med planer om reduktion i antallet af flyvninger og andre omkostninger.

Kilde: Stand By

Skrevetd.  11-09-2008 13:56 11/09-2008 13:56 3540  Fremvisninger 3540 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Thailands afsatte premierminister, Samak Sundaravej, har accepteret sit partis nominering af ham til posten som regeringschef. Beslutningen kommer to dage efter at landets forfatningsdomstol fjernede ham som leder på grund af hans bijob som tv-kok.

Partiet havde ellers i første omgang opgivet planerne om at trodse domstolen, men besluttede altså at nominere Samak til posten forud for et ekstraordinært møde i parlamentet i morgen når der skal stemmes om det.

Det næststørste af de seks partier i regeringen, Chart Thai, nægter at genvælge Samak, og der har været spekulationer om, at partiet går efter at få udnævnt sin egen leder.

Kilde: DR Nyheder

Skrevetd.  11-09-2008 13:50 11/09-2008 13:50 3209  Fremvisninger 3209 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Lørdag den 13. september 2008 bliver der afholdt koncert med Ponglang Sa On på Nørre Gymnasium i København. Koncerten starter kl. 18:00 og fortsætter til kl 02:00.

Billetpris:
Voksen - kr. 200,-
Børn - kr. 100,-

Nørre Gymnasium,
Mørkhøjvej 78,
2700 Brønshøj
Klik her for Kraks-kort

Læs nærmere om koncerten og om Ponglang Sa On:
- Stor flyer for festen
- Pong Lang Sa On Concert at Wat Lao Buddhavong of Washington DC July 2007
- From Wikipedia

Skrevetd.  10-09-2008 19:57 10/09-2008 19:57 4888  Fremvisninger 4888 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Thailands regering overvejer at flytte sine kontorer til Bangkoks indenrigslufthavn for at undgå konfrontationer med demonstranter, der de sidste to uger har besat regeringens officielle bygninger. Det oplyser en embedsmand tæt på regeringen.

Vicepremierminister Somchai Wongsawat, som er udnævnt til fungerende regeringschef, efter at landets forfatningsdomstol har sat Samak Sundaravej fra bestillingen på grund af dennes bijob som tv-kok, foreslår at flytte de ansatte ud i Don Mueang-lufthavnen.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende

Skrevetd.  10-09-2008 17:53 10/09-2008 17:53 3152  Fremvisninger 3152 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Partierne i Thailands regeringskoalition holdt i dag møder bag lukkede døre for at finde ud af, hvem der skal afløse Samak Sundaravej som premierminister, efter at landets forfatningsdomstol har sat regeringschefen fra bestilling på grund af dennes bijob som tv-kok.

Samaks Folkemagtsparti, PPP, har droppet planer om at trodse domstolen og atter nominere Samak til posten, når parlamentet fredag ekstraordinært er indkaldt for at stemme om den nye regeringschef. Thailands finansminister Surapong Suebwonglee, der er PPP's generalsekretær, siger, at målet er at få udnævnt en PPP-politiker.

Det næststørste af de seks partier i regeringen, Chart Thai, nægter at genvælge Samak.

Den 73-årige Samak selv har endnu ikke kommenteret forfatningsdomstolens kendelse om, at han brød forfatningen, fordi han arbejdede som tv-kok efter at være tiltrådt som regeringschef.

Kilde: Politiken og Berlingske Tidende

Skrevetd.  10-09-2008 16:59 10/09-2008 16:59 2988  Fremvisninger 2988 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailands premierminister, Samak Sundaravej, har forbrudt sig mod landets forfatning ved at optræde som vært i et madlavningsprogram, mens han samtidig var premierminister. Derfor må han gå af. Det afgjorde Thailands højesteret i dag i Bangkok.

Sagen falder sammen med store folkelige protester mod Samak, som beskyldes for blot at være en marionet for landets tidligere og stenrige premierminister Thaksin Shinawatra, der blev afsat ved et militærkup i 2006.

Samak har tidligere sagt, at retssagen er politisk motiveret, og at han ikke har gjort noget galt ved at lave mad for åben skærm. Tidligere i dag fik han opbakning af sit PPP-partis medlemmer, som klart meldte ud, at uanset dommen vil de fortsat pege på ham som premierminister.

Dommen siger, at Samak kan blive på posten som fungerende premierminister i 30 dage, indtil parlamentet har valgt en afløser.

Skrevetd.  09-09-2008 11:59 09/09-2008 11:59 3170  Fremvisninger 3170 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Et madprogram kan koste den thailandske premierminister, Samak Sundaravej jobbet.

Den thailandske forfatningsdomstol skal i morgen afgøre, om der var tale om interessekonflikt, da Samak Sundarevej tidligere på året var vært på et madprogram på tv, selv om han også da var siddende premierminister. Ifølge den thailandske forfatning er det forbudt for ministre at arbejde for private, profitorienterede firmaer.

Premierministeren nægter, at han modtog betaling for at deltage i tv-programmerne, som han var vært på i to måneder, efter at han var blevet valgt.
- Jeg var hyret til jobbet, men var ikke deres ansatte, sagde Samak Sundaravej til retten.

Hvis han bliver fundet skyldig, vil Samak Sundaravej blive tvunget til at træde tilbage som premierminister.

Kilde: DR Nyheder

Skrevetd.  08-09-2008 13:23 08/09-2008 13:23 3133  Fremvisninger 3133 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer