Abhisit Vejjajiva trækker sig fra parlamentet

Abhisit Vejjajiva valgte tidligere i dag at trække sig fra sin plads i parlamentet, da Det Demokratiske Parti har valgt at støtte det afgående militærdiktaturets premierminister, Prayut Chan-o-cha’s koalition, i det nyvalgte parlament.

Abhisit Vejjajiva trækker sig dermed fra parlamentet forud for afstemningen om at vælge general Prayut Chan-o-cha som premierminister.

Abhisit Vejjajiva har været leder af Det Demokratiske Parti fra februar 2005 til marts 2019, hvor han trådte tilbage i forbindelse med det første demokratiske valg siden general Prayut Chan-o-cha tog magten i Thailand og afsatte den demokratiske valgte regering ved et militærkup i 2014.

Abhisit Vejjajiva har været premierminister i Thailand fra 15. december 2008 og frem til 5. august 2011. Det skete da Abhisit Vejjajiva blev valgt som premierminister af Repræsentanternes Hus, en afgørelse som blev formelt godkendt af den thailandske konge Bhumibol Adulyadej (Rama IX) to dage senere.

Abhisit Vejjajiva er født 3. august 1964 i Newcastle i England.

Læs nærmere her:

1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*