Thailands forfatningsdomstol opløste fredag det nye oppositionsparti, Future Forward Party (Fremad Mod Fremtiden). 16 af partiets ledere fik samtidig forbud mod at deltage i det politiske liv i 16 år.
Afgørelsen skyldes et illegalt lån, som partiet har optaget fra partistifteren Thanathorn Juangroongruangkit.
Partiet har udfordret de store og etablerede partier omkring militæret. Det fik et overraskende godt resultat ved valget i marts, hvor mange unge stemte på det. Fremad mod Fremtiden fik 81 af de 500 pladser i parlamentet.
Partiet ledes af den karismatiske milliardær Thanathorn Juangroongruangkit, der har etableret sig som en markant kritiker og modstander af regeringen under premierminister Prayuth Chan-ocha, en tidligere militær leder, som styrtede en demokratisk valgt regering ved et kup i 2014.
Partiets medlemmer kan beholde deres pladser i parlamentet til trods for opløsningen af partiet.
Tusindvis af mennesker har tidligere demonstreret i Bangkok i protest mod myndighedernes forsøg på at forbyde oppositionspartiet.
Læs nærmere på:
Det er en bananrepublik værdigt. Håber snart thaierne får nok og handler på alle de uretfærdigheder militærstyret byder dem.
Lars død på mystisk vis i Thailand
Danskeren har boet i Thailand de seneste mange år