Forfatningsdomstolen har afsat premierminister Paetongtarn Shinawatra
Thailands premierminister, Paetongtarn Shinawatra, er fredag blevet afsat af landets forfatningsdomstol. Årsagen er brud på etiske retningslinjer i forbindelse med en lækket telefonsamtale.
Paetongtarn Shinawatra blev suspenderet fra sin post i begyndelsen af juli. Det skete, efter at en samtale mellem hende og Cambodjas tidligere premierminister Hun Sen var blevet lækket.
I den lækkede samtale talte de om en grænsekonflikt mellem de to lande. Her kaldte Paetongtarn Shinawatra den tidligere cambodjanske leder for ‘onkel’ og omtalte en thailandsk militærleder som sin ‘modstander’.
Samtalen blev lækket på et kritisk tidspunkt, hvor Thailand og Cambodja var på randen af en militær konflikt.
39-årige Paetongtarn Shinawatra fra partiet Pheu Thai var Thailands hidtil yngste premierminister.

Her er et indslag fra CNA om Shinawatra-familiens indflydelse på thailandsk politik i de sidste 25 år: