
Tilrejsende udlændinge til Thailand skal tilbringe 7-10 dage i karantæne alt efter nationalitet og vaccinationer.
Thailand har genindført restriktioner for udlændinge, som kommer til landet. Det sker i et forsøg på at få dæmmet op for udbredelsen af omikronvarianten.
Regeringen har meddelt, at de såkaldte “bliv testet og rejs-regler” ophæves i mindst to uger. Reglerne betød, at fuldt vaccinerede turister kun har skullet tage en PCR-test ved ankomsten og vente en nat på resultatet.
Nu skal de, der stadig ønsker at tage til Thailand, tilbringe 7-10 dage i karantæne alt efter deres vaccinationsstatus og hjemland. De nye regler vil blive genvurderet ved et regeringsmøde 4. januar.
– Omkring 200.000 rejsende, som allerede har ansøgt om at komme ind i Thailand, vil få lov til at komme ind uden karantæne, siger regeringstalsmand Tanakorn Wangboonkongchana. Han tilføjer, at der nu også er krav om en PCR-test nummer to.
I begyndelsen af november blev Thailand genåbnet for fuldt vaccinerede rejsende fra over 60 lande.
Regeringstalsmanden siger, at de særlige regler for den populære turistø Phuket stadig gælder. Her kan turister drage frit omkring, mens de venter på svar fra PCR-test.
Nyttige henvisninger:
Be the first to comment