Efter mere end to uger indespærret i en 10 km lang grotte i det nordlige Thailand er 12 fodbolddrenge og deres træner ved godt mod.
Siden den sidste redningsaktion har alle 12 drenge og deres træner været i isolation på hospitalet Chiang Rai Prachanukroh i Chiang Rai.
I går offentliggjorde de thailandske myndigheder så videooptagelser, hvor drengene for første gang ser deres forældre efter redningsaktionen.
På optagelserne kan man se, at de alle er iført helt hvide hospitalskitler med ansigtsmasker. Nogle ligger ned, andre sidder op og et par enkelte er stået ud af sengen og går rundt på gulvet. Der er også nogle, som der løfter armen og lader to fingre danne et V som et sejrstegn.
Drengene smiler og vinker til deres familier, som står på den anden side af en glasrude. Flere af forældrene har tårer i øjnene.
Drengene, der er i alderen 11 til 16 år, holdes stadig i isolation, da man frygter, at de vil blive ramt af infektioner. Det fortæller direktøren for hospitalet, Chaiyawej Thanapaisarn.
Tre af drengene behandles for mindre lungeinfektioner, men lægerne regner med, at de vil blive udskrevet i løbet af den næste uge.
Læs nærmere på:
Be the first to comment