Kronings-ceremonien for Maha Vajiralongkorn blev torsdag den 12. december afsluttet med en bådprocession på Chao Phraya i Bangkok.
I processionen deltog 52 både med cirka 2.200 roere. Ruten gik fra Wasukri Pier til Wat Arun. En strækning på 3,4 kilometer. Processionen var cirka 1.200 meter lang og 90 meter bred.
Langs bredden af Chao Phraya-floden var gulklædte tilhængere af kongehuset stimlet sammen for at udvise deres loyalitet overfor kongen og dronningen.
Processionen var oprindeligt planlagt til den 24. oktober 2019, men meget overraskende blev ceremonien udskudt til i stedet at finde sted den 12. december. Den officielle begrundelse var “kraftigt tidevand” i floden.
Traditionen med kongeligt bådoptog kendes fra tilbage fra 1700-tallets Authaya-kongerige (1351-1767), hvor tilsvarende ceremonier fandt sted med både, hvis galionsfigurer var kunstfærdigt udskårne mytiske dyr. Kongelige bådoptog viste også militærets evne til at forsvare nationen.
I fredstid blev mænd opfordret til at indtage træne på pramme og både, så de var forberedt til væbnede konflikter med rivaliserende kongeriger. Den bedste træningsperiode var normalt i regntiden (maj til oktober), hvilken også faldt sammen med kathin-ceremonien (mellem fuldmåne i oktober og fuldmåne i november), hvor kongen gav nye kåber til munkene.
De kongelige både var også transportmiddel for monarken ved særlige lejligheder, såsom kroning, flytning af de vigtigste Buddha-billeder fra provinserne, og modtagelse af udenlandske gesandter.
Be the first to comment