Horsens: Melina står selv i køkkenet
Melina Hache er fra Thailand, men kom til Danmark for 15 år siden. Med Moo Bing åbner hun for første gang sit eget spisested, og her er det naturligvis thaimad, der er på kortet.
- Det her, det er smagen af Thailand, men det smager ikke nødvendigvis som det, man får andre steder. Jeg laver maden, som vi laver den i min familie. Det er ligesom flæskesteg, den kan man også lave på mange måder, siger hun.
Menukortet byder på klassikere som pad thai og pa nang, men Melina Hache har også et par af dem, hun kalder signaturretter.
- Det er for eksempel kao soi, der er en karrysuppe med nudler. Jeg vil gerne præsentere noget nyt, men kao soi er traditionel thai, siger hun.
Melina Hache har ansat en kok, men hun står også selv i køkkenet - for hun vil stå inde for maden.
- Mad er livskvalitet, og jeg vil lave ordentlig mad. Det er spild af kalorier, hvis man spiser noget, der ikke er godt, griner hun.
Læs nærmere her:
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon