printer
I en verdensomspændende undersøgelse er Thailand netop blevet kåret som ”Best Country Brand,” – prisparameteren taget i betragtning. Det skriver hjemmesiden worldtravelnews.com.

Ud fra en række kriterier som sikkerhed, priser, vejr, kultur og overnatningsmuligheder har selskaberne Future Brands og Weber Shandwick kronet Thailand som det bedste land i sin kategori. Undersøgelsen har fundet sted som en del af udarbejdelsen af et større ”Country Brand Index” - det såkaldte CBI.

Selvom der findes mange steder i verden der kan udfordre Thailand på de bløde målepunkter som for eksempel skønhed og kultur, er den yndede asiatiske rejsedestination de andre overlegen, når det kommer til ”value for money,” og det er det der har trukket sejren hjem.

Ifølge Thailands turistbureau besøgte godt 11 millioner turister landet sidste år, og turistindustrien omsatte for i alt 57,4 mia. kr.

Undersøgelsen udråber Kina, Kroatien og de Forenede Arabiske Emirater til at være lande, der indenfor de næste fem år vil være med i toppen af CBI, og dermed nye favoritter i turistindustrien.

Kilde: Børsen

Skrevetd.  05-12-2006 23:15 05/12-2006 23:15 3779  Fremvisninger 3779 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Første professionelle danske verdensmester i thaiboksning. Bassam Chahrour vandt titelkamp mod svensk modstander. Sent lørdag aften lykkedes det for den 22-årige dansker Bassam Chahrour at blive Danmarks første professionelle verdensmester i thaiboksning.

I en hård kamp om WBC-titlen i Albertslund Musikteater mod svenskeren Simon Lannetoft blev Bassam Chahrour dømt som vinder af alle tre dommere. Kampen blev bokset i letsværvægt, og efter de fem omgange lød dommersedlerne på 50-45, 50-45 og 49-46. Chahrour scorede mest med spektakulære spark og slagkombinationer, mens svenskeren var stærkest, når bokserne kom i infight.

Promotor Brian Talarek regner med, at Bassam Chahrour vil forsvare sin titel i det nye år, sandsynligvis mod en tysk eller fransk modstander.

Kilde: BT

Skrevetd.  04-12-2006 16:40 04/12-2006 16:40 7357  Fremvisninger 7357 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer

Bella Center vil i weekenden den 25. og 26. november 2006 være rammen om messen Bolig I Udlandet. Det er en videreførelse af vores succesrige messer - nu med fokus på nye lande.

På messen i november i Bella Center i København har vi valgt udelukkende at fokusere på Tyrkiet, Bulgarien, Kroatien, Thailand, Brasilien og Mexico.

Mød over 70 udstillere mod fokus på køb af ejendom i udlandet. Her møder du ejendomsmæglere, advokater, revisorer og banker m.fl.

Hver time holder kompetente rådgivere seminarer om de væsentligste ting i forbindelse med køb:
- Sådan foregår en ejendomshandel i henholdsvis Tyrkiet, Bulgarien, Kroatien, Thailand, Brasilien og Mexico.
- De forskellige muligheder for finansiering af den udenlandske ejendom.
- Juraen ved køb af boligen.
- Formuer, skatteforhold, pensionsordninger og forsikringsmuligheder.

Links:
- Bolig i Udlandet (Bella Center)

Skrevetd.  18-11-2006 22:40 18/11-2006 22:40 6476  Fremvisninger 6476 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Danske turister, der begår seksuelle overgreb mod børn i udlandet, skal have sværere ved at holde sig ude af det danske politis søgelys.

Justitsminister Lene Espersen (K) har bedt Rigspolitiet indlede et samarbejde med Red Barnet og rejsebranchen for at styrke opklaringen af danske turisters seksuelle overgreb i for eksempel Thailand og Vietnam.

»I dag er problemet, at folk, der er på rejse og overværer et barn, der bliver seksuelt overgrebet af en danske turist, ikke ved, hvor de skal anmelde det. Ligeledes ved rejsebranchen ikke, hvor de skal gå hen med deres oplysninger«, siger politimester Jakob Scharff fra Rigspolitiet.

Med det nye samarbejde skal danskerne kunne indgive en anmeldelse hos Rigspolitiet, som så sørger for, at de lokale kredse og udenlandsk politi bliver involveret.

Det nye tiltag kommer i halen på, at det for nyligt blev gjort muligt at straffe danskere, der begår overgreb i udlandet. I september kritiserede FN's børnekomité Danmark for ikke at gøre nok for at bekæmpe sexturisme og opfordrede den danske regering til at samarbejde med NGOer på området.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  16-11-2006 18:45 16/11-2006 18:45 4683  Fremvisninger 4683 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Militærstyret i Burma har givet borgerrettighedsforkæmperen Aung San Suu Kyi lov til at mødes med en særlig udsending fra FN. Burmas generaler håber dermed at stå sig lidt bedre med verdenssamfundet, før et topmøde i næste måned i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation ASEAN.

Aung San Suu Kyi har været i husarrest siden hendes parti i 1990 vandt et parlamentsvalg, som militæret nægtede at anerkende. I 1991 modtog hun Nobels fredspris.

Skrevetd.  12-11-2006 13:27 12/11-2006 13:27 3572  Fremvisninger 3572 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Der ventede politiet et stort oprydningsarbejde, efter otte eksplosioner hærgede flere udstillinglokaler i det sydlige Thailand - Foto: SUMETH PARNPETHCH
13 blev såret, men ingen dræbt da bomberne eksploderede i flere forretning i Sydthailands by.

Det var sandsynligvis muslimske oprørere, der anbragte og detonerede otte bomber i det sydlige Thailand. Bomberne var anbragt i biler og motorcykler i tre forskellige udstillingslokaler, og oprørerne har, ifølge AP, udgivet sig for at være almindelige kunder for at få adgang til køretøjerne.

Få minutter før eksplosionerne, der kom næsten simultant, modtog en medarbejder i et af udstillingsrummene et telefonopkald, der advarede om bomberne. 13 mennesker blev bragt til hospitalet med sår og skrammer.

Den oprørsplagede Yala-provins i det sydlige Thailand har længe været præget af uroligheder, og torsdagens bombeangreb er blot en ud af en række koordinerede bombeeksplosioner. Sidst gik det ud over 22 lokale banker 21. august i år.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  09-11-2006 19:23 09/11-2006 19:23 3573  Fremvisninger 3573 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer

Invitation


I anledning af Hans Majestæt Kong Bhumipol Adulyadejs 60 års jubilæum på tronen inviterer den Thai-Dansk Handelsforening i fællesskab med den Kongelige Thailandske Ambassade i Danmark, det Thailandske Handelskontor og Thai Airways International alle interesserede i Danmark til i fællesskab at fejre vores kære konge.

I den anledning vil vi gerne invitere alle vore medborger i Danmark, samt deres familier og venner til at deltage i den festlige fejring af Hans Majestæt Kong Bhumipol Adulyadejs 60 års jubilæum på tronen. Festen holdes med henblik på at vise vores store hengivenhed over vores kære konge, samt for at samle midler til det kongelige velgørenhedsarbejde. Ved festen vil der være mange forskellige slags underholdning. Bland andet opførelse af kongens musikkompositioner (Link), danseopvisning, kabaret show, udstilling af kunsthåndværk samt udstilling om det kongelige velgørenhedsarbejde.

Der vil være mulighed for at købe souvenirs, samt mad og drikkevarer. Traditionen tro vil Thai Airways International udlodde 1 rejse KBH-BKK-KBH, som hovedpræmien i lotteriet.


Frk. Sindie Sirinda Jensen, Thailands repræsentant ved Miss World 2005 konkurrencen har indvilliget til at berige festen med sin deltagelse.

Arrangementet finder sted den 25. november 2006 fra kl. 16:00 til kl. 22:00 i Mødesalen på Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, Brønshøj. GRATIS ENTRE

Yderligere oplysninger kan fås ved telefonisk henvendelse til den Thai-Dansk Handelsforening på tlf.: 3379 7060.

Skrevetd.  09-11-2006 19:05 09/11-2006 19:05 6117  Fremvisninger 6117 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Det thailandske militærstyre vil ophæve den undtagelsestilstand, der blev indført ved militærets kup mod den nu tidligere premierminister Thaksin Shinawatra.

Kuppet skete i slutningen af september i år.

Undtagelsestilstanden vil blive ophævet inden den nye premierminister, Surayud Chulanont, rejser til Vietnam for at deltage i topmødet i Den Asiatiske Økonomiske Samarbejdsorganisation den 18. november.

- Det er sandsynligt, at undtagelsestilstanden hæves inden topmødet for at gøre vore allierede mere tilpas, sagde Thailands forsvarsminister Boonrawd Somtas.

Kilde: DR Nyheder

Skrevetd.  09-11-2006 18:46 09/11-2006 18:46 3628  Fremvisninger 3628 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Seks mennesker blev søndag dræbt og ni såret, da bomber og skudangreb udløste nye blodsudgydelser i det sydlige Thailand.

Det var i de tre muslimsk-dominerede sydthailandske provinser, hvor militante muslimer i snart tre år har gjort oprør mod centralstyret i Bangkok, at urolighederne fandt sted. I provinsen Yala blev to soldater sent søndag dræbt af en kraftig bombe. Tidligere på dagen blev fire mennesker dræbt ved en række skudangreb i provinserne.

Flere end 1600 mennesker er dræbt, siden oprøret begyndte i januar 2004.

Kilde: Jyllands-Posten og Politiken

Skrevetd.  05-11-2006 18:58 05/11-2006 18:58 3675  Fremvisninger 3675 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
De thailandske myndigheder har bedt producenterne af den kommende Rambo 4 film om at undgå for meget vold. Det kan have skadeligt indflydelse på ungdommen, mener de.

De thailandske myndigheder appellerer til filmproducenterne, som påbegynder indspilningerne i begyndelsen af næste år, om at skrue ned for de voldelige scener af hensyn til den yngre del af befolkningen.

»Vi har advaret dem om, at alle voldelige scener skal være rimelige, fordi vi bekymrer os om vores ungdom «, siger Wanasiri Morakul, som er instruktør ved the Thailand Film Office, til Reuters.

Forsvinder i junglen:
Den fjerde i rækken om Vietnam-veteranen John Rambo spillet af Sylvester Stallone kommer til at hedde 'Rambo IV: In the Serpent's Eye'.

Denne gang vender den nu 60-årige Stallone tilbage fra sit otium i Bangkok for at lede efter en flok hjælpearbejdere, som er forsvundet i junglen i det militær-ledede Myanmar.

Holder skarpt øje
En stor del af filmen skal filmes i nationalparker og Wanasiri siger, at myndighederne vil holde tæt øje med filmskaberne for at sikre, at de ikke ødelægger omgivelserne.

»Vi har sagt til dem, at der ikke må bruges ægte pistoler eller bomber i de nationale parker, hvor de skal filme. Thailand har en lov, der forbyder dette, og de har fortalt os, at de kun vil imitere«, siger Wanasiri.

Han håber desuden, at portrættet af en musklefyldt kriger, som har trukket sig tilbage og reparerer militære motorbåde i Bangkok, vil hjælpe regeringen med at promovere landet, som et 'top-spot' for rige vesterlændinge, der vil leve deres sidste år i landet.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  02-11-2006 12:43 02/11-2006 12:43 3465  Fremvisninger 3465 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
James Christensen, som i august blev idømt 10 års fængselsstraf, ved retten i Langsuan i det sydlige Thailand, blev i går løsladt mod kaution.

Kautionen på 600.000 Baht – næsten 100.000 kr. – blev indgivet af danskeren Gregers Møller på vegne af 45 danskere i Thailand og Danmark, samt James Christensens mor, der tilsammen har samlet beløbet sammen, stærk støttet af James Christensens lillesøster Eva Behring, der utrættreligt har talt sin brors sag i de danske medier.

Uden for fængslets massive jernport i Langsuan blev James Christensen budt velkommen ud af blandt andre journalisten Thomas Gade fra Danmarks Radio TV, der er kommet til den lille provinsby i det sydlige Thailand for at lave et dokumentar program om den bizarre sag om den sære dansker, der samlede så mange vilde hunde om sig og tog sig så kærligt af dem, som var det hans børn, at det til sidst bragte ham i fængsel.

James blev arresteret den 18. februar 2005, anklaget for tre dage før i de tidlige morgentimer at have sat ild til et hus, hvori der boede en opdrætter af hanekyllinger til brug i hanekampe. Opdrætteren havde over længere tid presset James til at betale penge, hver gang han kunne fremvise en død kylling idet han påstod, der var James hunde, der havde dræbt dem. Indtil en dag James vidste, alle hans hunde havde været lukket inde, og opdrætteren kom og fremviste ham en nylig dræbt kylling.

Efter at have nægtet at betale, begyndte opdrætteren at dræbe James hunde med rottegift. Natten før opdrætterens hus brændte, døde en til af James hunde, mens en anden blev alvorligt syg. Tre dage efter branden blev James arresteret.

I 15 måneder sad James Christensen fængslet, herunder fire måneder i isolationsfængsel, indtil BT opdagede den glemte dansker og bragte sagen frem i lyset. Ugen efter lagde den lokale borgmester personligt 500.000 baht på bordet i kaution, så han kunne komme ud i de sidste tre måneder inden den overraskende dom i sagen faldt den 15 august. Den lød på 15 års fængsel nedsat til 10 år på grund af formildende omstændigheder.

Løsladelsen mod kaution i går for anden gang betyder ikke, at James er fri. Men han kan nu frit opholde sig hvorsomhelst indenfor Thailands grænser indtil appeldomstolen om måske to år afsiger dom i den appel, som i fredags blev indgiet til retten i Langsuan.

Appelskriftet et udformet af advokat Sunee Srichantra fra advokatfirmaet Kamthorn Surachet & Somchai, som har påtaget sig at føre James Christensens sag gratis, sammen med den dømte danskers forsvarsadvokat Pongsak Suttanin, som tabte sagen ved første retsinstans.

"Jeg mener, vi har gjort et godt stykke arbejde, men i den sidste ende er det rettens afgørelse," sagde de to advokater beskedent efter appellens indgivelse.

Dommerne ved retten i Langsuan fandt James skyldig på grund af stærke indicier. To gastanke, som blev fundet bag huset, havde været brugt ved ildspåsættelsen, og samme nam forsvandt der to tilsvarende gastanke fra James Christensens hus.

I den første dom står der udtrykkeligt, at retten erkender, at der alene foreligger indicier i sagen, men retten mener på den anden side indicierne er så stærke, at James kan kendes skyldig.

Når den offentlige anklager har indgivet sit svarskrift på appellen, vil retten i Langsuan sende alle sagens dokumenter videre til appelretten, svarende til landsretten, hvor den skal behandles af uafhængige jurister indtil appelretten træffer sin afgørelse. Alle mulighedert er åbne, lige fra en skærpelse af dommen, over en stadfæstelse til en nedsættelse af straframmen og i bedste fald en frifindelse.

Efter løsladelsen tog James sammen med Gregers Møllerv og Thomas Gade og en lokal bekendt ned til en fiskerestaurant ved havet, hvor James straks blev genkendt og hilst hjerteligt velkommen af restaurantes Golden Retriever, som kendte den hundeglade dansker fra før han blev arresteret.

Igennem de senetse to år før James arrestation blev sammenlagt et halvt hundrede af hans hunde dræbt med gift lagt ud af den vrede kyllingeopdrætter, der var overbesvist om at James hunde dræbtre hand hanekyllinger.

Ingen af de syv hunde, han havde ved arrestrationen, har overlevet de snart to år, sagen har varet. De blev forgiftet få dage efter hans arrestation og hans hus blev siden tømt for ejendele og genudlejet.

Kilde: ScandAsia.com

Skrevetd.  01-11-2006 19:16 01/11-2006 19:16 8717  Fremvisninger 8717 Fremvisninger  11 Kommentarer 11 Kommentarer
printer
I takt med den store mangel på arbejdskraft i Københavns området, søger Thaier med Svensk Medborgerskab nu arbejde i Danmark med stor succes. Danske arbejdsgiver søger for nuværende gennem Den Svenske Arbejdsformidling et stort antal nye medarbejder - primært i service sektoren – andre erhvervsgrupper er også i søgelyset.
De svenske regler om medborgerskab er ikke så restriktive som de danske. Enhver ”non EU borger” som har været gift mere end 2 år med en Svensk Medborger, kan søge om Svensk Medborgerskab under forudsætning af at visse vilkår er opfyldt. Vilkår som på ingen måde kan sammenlignes med de Danske regler. Dog er ”non EU borger” stadigt underlagt en 5 års regel inden de kan søge om Svensk Medborgerskab, hvis de er gift med en anden EU borger (dansk)
Ganske mange Thaipiger som er gift Svensk, har søgt om Svensk Medborgerskab i håbet om at kunne erhverve sig arbejde i Danmark. Dette skal også ses i lyset af at de Svenske myndigheder tillader et dobbelt Stadsborgerskab. Det vil sige at piger stadig bevare deres Thailandske pas.

Skrevetd.  31-10-2006 03:26 31/10-2006 03:26 3889  Fremvisninger 3889 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den thailandske dronning advarer mod udfordrende opførsel ved buddhistiske ceremonier. Landets kulturmisister foreslår censur.

Saftige trin og buddhisme hører ikke sammen. Det mener dronning Sirikit i Thailand. Hun har udsendt en befaling, der advarer mod sexet dans og udfordrende opførsel ved religiøse begivenheder.

Efter dronningen havde set en tv-udsendelse, hvor kvinder dansede i udfordrende tøj ved en buddhistisk ceremoni i Nordthailand, sendte hun et brev til kulturministeren. »Ethvert show eller optræden, der er organiseret i forbindelse med en buddhistisk festival, bør holdes med respekt for Buddha og buddhismen«, sagde kulturministeren, at der blandt andet stod i brevet. Det skriver AP.
Fjernsynsudsendelsen blev sendt i to dage i træk, og viste erotisk dansende kvinder i afslørende kjoler.

Minister forslår censur
»Medierne skal bruge deres sunde fornuft, når de vælger, hvad der skal viderebringes til offentligheden«, sagde kulturministeren Kaisri Sri-arun. Kulturministeren sagde endvidere, at hun synes, at der skal laves en lov, der kan kontrollere udsendelser med upassende materiale.

Letpåklædte kvinder er ellers ikke et sjældent syn i hovedstaden Bangkok, hvor prostitution er udbredt og delvist accepteret. Men landet i øvrigt er forholdsvist konservativt, og kvinder advares ofte mod at gå for afklædt, skriver AP.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  30-10-2006 13:52 30/10-2006 13:52 8765  Fremvisninger 8765 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Sunanta Albertsen skulle være rejst ud af Danmark fredag, fordi hendes mand - Bent Grejs Albertsen - ikke opfylder kravet om at kunne forsørge hendes og deres fælles barn. Det har Udlændingestyrelsen afgjort - selvom Bent Grejs Albertsen har fast arbejde og tjener 30.000 kroner om måneden.

Parret søgte om familiesammenføring i april sidste år, men fik afslag fordi Bent Grejs Albertsen på det tidspunkt modtog kontanthjælp efter at have været syg p.g.a. kræft og hjerteproblemer.
Han har siden skaffet sig et job som langturschauffør - han er ansat i LM Transport i Ans, og vognmanden Leif Møller fortæller, at Bent Grejs Albertsen er en meget velanskrevet og stabil medarbejder - han er fastansat og har udsigt til varig beskæftigese i firmaet. Bent Grejs Albertsen blev ansat 15. september i år og har dokumenteret sin forsørgelseseve ved at fremsende lønsedler til Udlændingestyrelsen. Alligevel har samme styrelse sagt nej til at hustruen kan få ophold. I stedet skal hun rejse tilbage til Thailand - og så kan hun søge igen, når hendes ægtefælle kan godtgøre at kunne forsørge hende.
Parret har en fælles datter på 2½ år.

Links:
- TV2 Syd
- Se udsendelsen fra TV2 Syd

Skrevetd.  23-10-2006 18:57 23/10-2006 18:57 10211  Fremvisninger 10211 Fremvisninger  40 Kommentarer 40 Kommentarer
printer
Så er det ved at være tid til at bestille pladser til Mortens Aften arrangement på Kongens Bar Pattaya hvor der igen i år bliver holt fest på dagen.
Der vil traditionen tro blive budt på både and og flæskesteg med div tilbehør. herefter bliver der serveret pandekager med is og frugt , flødeskum og syltetøj.
Arrangementet koster en pris af 495 Baht - Thai/Farrang samme pris.
Vi glæder os til at se jer så møde talstærkt op.
Der skal naturligvis betales ved bestillingen. Begrænset pladser, så hurtig tilmelding.

mvh.
Kongens Bar Pattaya
Henrik og Eaw samt Knægten Mathis

Skrevetd.  22-10-2006 21:44 22/10-2006 21:44 5154  Fremvisninger 5154 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Ifølge den danske ambassade i Bangkok vil følgende regler vedrørende visum og opholdstilladelser blive indskærpet fra 1. november 2006.

Tilstrækkelig dokumentation på sagen
Hvis en ansøgning om visum eller opholdstilladelse ikke vedlægges tilstrækkelig dokumentation vil den blive afvist. Ansøger kan så indgive ansøgningen, når tilstrækkelig dokumentation er vedlagt. Bemærk at thailandske dokumenter skal indeholde en kort beskrivelse på engelsk af indholdet.

For information om dokumentationskrav, se venligst nærmere på ambassadens hjemmeside eller få udleveret reglerne på ambassaden.

Hvis ansøger ikke er i stand til at udfylde ansøgningsskemaet og vedlægge korrekt dokumentation, bør han/hun opsøge et rejseselskab eller anden part, som kan assistere med dette. Ambassaden assisterer ikke med udfyldelse etc. Det betyder også at økonomisk dokumentation, invitationsbreve ol. ikke skal sendes af referencen til ambassaden.

Klik her for at læse nærmere

Skrevetd.  21-10-2006 00:42 21/10-2006 00:42 4785  Fremvisninger 4785 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den afsatte premierminister Thaksin Shinawatras kone vendte i går tilbage til Thailand. Hun skulle formentlig aflevere en anti-korruptionserklæring fra sin mand. Siden militæret 25. september gennemførte et kup, mens premierministeren og hans familie var bortrejst, har hele familien opholdt sig i deres lejlighed London. Militæret har advaret Thaksin om, at han ikke skulle komme tilbage til landet, fordi det kan sætte stabiliteten i fare.

Men onsdag eftermiddag vendte Pojamarn Shinawatra tilbage til landet, skriver nyhedsbureauet AP. »Hun kom tilbage alene omkring klokken 15 og tog derefter direkte hjem«, siger en anonym embedsmand fra Thaksins parti Thai Rak.

Den afsatte premierminister Thaksin skal inden i morgen afgive en erklæring om sine værdier til en national anti-korriuptionskommission, som det er obligatorisk for alle afgående kabinetsmedlemmer.

Embedsmanden fra Thaksins parti siger til AP, at han tror, Pojamarn Shinawatra er kommet tilbage for overdrage Thaksins erklæring, og anti-korruptionskommissionen bekræfter i dag, at den har modtaget erlæringen, og at den vil blive offentliggjort i løbet af 30 dage.

Thailands nye regime har gjort bekæmpelse af korruption til en af sine topprioriteter og lovet, at den vil straffe enhver overskridelse af reglerne.

Thaksins familie er en af Thailands rigeste, og landets elite har beskyldt ham for udbredt korruption og magtmisbrug.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  19-10-2006 12:16 19/10-2006 12:16 3682  Fremvisninger 3682 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den danske ambassade har fået bekræftet fra Airport Information Counter for Departures, at der fra 1. februar 2007 indføres nye lufthavnsskatter i Thailand.

De nye lufthavnsskatter vil være som følgende:
Indenrigsafgange 100 Baht
Udenrigsafgange 700 Baht

Du nuværende lufthavnsskatter er på 500 bath for udenrigsafgange og 50 bath for indenrigsafgange.

Link: Airports of Thailand - praktisk info

Skrevetd.  14-10-2006 11:42 14/10-2006 11:42 4914  Fremvisninger 4914 Fremvisninger  8 Kommentarer 8 Kommentarer
printer

Vi har desværre først lige modtaget en flyer på festen i morgen Lørdag den 14. oktober på Nørre Gymnasium.

Festen starter klokken 18:00 og slutter klokken 03:00. Nørre Gymnasium ligger på Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj i København (Se Kort). Billetter koster kr. 120 for voksne og kr. 60 for børn.

Vi beklager at der først er noget information oppe nu, og opfordre hermed alle der afholder arragementer en anden gang til at informere os tidligst muligt.

Download: Flyer (kan åbnes med f.eks. Microsoft Word)

Skrevetd.  13-10-2006 21:56 13/10-2006 21:56 5089  Fremvisninger 5089 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Den 39-årige kalundborgenser Michael Melkersson er fundet død på sit hotelværelse i byen Pattaya i Thailand.

Det oplyser thailandsk politi, som fortæller, at der ikke er fundet tegn på vold eller andet, der kunne lede tanken hen på en forbrydelse. Men der pågår stadig undersøgelser, skriver Kalundborg Folkeblad. Michael Melkersson var sammen med en kammerat - også fra Kalundborg - på besøg i Thailand. Tilsyneladende har han besøgt landet flere gange tidligere.

De pårørende er blevet underrettet af Kalundborg Politi.

Kilde: BT

Skrevetd.  13-10-2006 14:23 13/10-2006 14:23 7771  Fremvisninger 7771 Fremvisninger  13 Kommentarer 13 Kommentarer
printer
Den opsigtvækkende sag mod Bandidos og et dansk medlem af rockerbanden er endt med en anklage for to tilfælde af trusler om vold og afpresning. Det var alt. Mere kunne det ikke blive til da den offentlige anklager mandag indgav anklageskriftet til retten i Bangkok.

Fiasko for anklagemyndighed
Anklageskriftet er en bleg forestilling i betragtning af den dramatiske arrestation, der fandt sted i juli med indsættelse af 100 special politifolk på ferieøen Koh Samui og badebyen Pattaya.

Dengang blev det annonceret, at Bandidos rockerne stod bag hvidvaskning af 3.000 millioner baht – cirka 455 millioner kroner – ved hjælp af ulovlige ejendomshandler på Koh Samui. Men den del er altså nu opgivet.

Fra dansk side kaldte politiet arrestationen for »kronen på samarbejdet« mellem det danske Nationalt Efterforsknings Center og det thailandske Department of Special Investigation.

På vej på fri fod
Bandios-rockerens advokat har hidtil forgæves forsøgt at få danskeren løsladt mod kaution. Det ventes imidlertid at retten nu på baggrund af de beskedne anklager, sagen er endt med, vil give efter for ønsket og tillade, at danskeren frigives, indtil de første retsmøder i sagen skal finde sted.

Det første retsmøde vil tidligst kunne finde sted om et halvt år.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  10-10-2006 14:00 10/10-2006 14:00 8749  Fremvisninger 8749 Fremvisninger  15 Kommentarer 15 Kommentarer
printer
Fire unge fra Ingeniørhøjskolen i Århus blev natten til mandag indlagt på et hospital i Bangkok med kraftige forbrændinger.

En hyggelig aften i Bangkoks backpacker-kvarter omkring Khao San Road sluttede med, at de fire studerende købte 30 tilsyneladende uskyldige balloner, som de tog med til hotelværelset. Men her steg balloner med brint til vejrs, ramte loftslampen og eksploderede.

To indlagt med forbrændinger
De fire danskere på hotelværelset blev alle fanget af de kraftige stikflammer.

Ifølge thailandske medier er to udskrevet, mens de to andre fortsat ligger indlagt på Vashira hospitalet i Bangkok med første– og andengradsforbrændinger på ryggen, brystet og hænderne.

De skal opholde sig mellem en og to uger på hospitalet, inden de kan udskrives.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  10-10-2006 11:31 10/10-2006 11:31 3626  Fremvisninger 3626 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Det thailandske militærkup møder modstand fra Det Hvide Hus i Washington. Grunden til det er, at landet nu ledes af militæret. Og det frygtes at gå ud over civilbefolkningen. »Vi vil kræve en klar og entydig beskyttelse af civil frihed fra den midlertidige myndighed og militæret. Og en hurtig tilbagevenden til demokratiske valg«, siger Dana Perino, Det Hvide Hus' talskvinde ifølge Reuters.

»Skitsen over den kommende konstitution lader til at give militæret en fortsat indflydelsesrig rolle i beslutninger«, siger Dana Perino til Reuters.

»Relationen mellem USA og Thailand vil blive påvirket negativt, indtil Thailand vender tilbage til sin plads, som en demokratisk leder i Asien«.

Det Hvide Hus' officielle udmelding kommer efter den midlertidige regering har erklæret, at premierminister Surayud Chulanont og hans kommende ministerstab vil sidde på magten frem til oktober næste år. Først derefter vil der være et demokratisk valg.

Og det er, set fra Det Hvide Hus, for lang tid at have en militærregering ved magten. Ifølge Dana Perino vil der derfor blive skåret kraftigt i den økonomiske hjælp til landet. I sidste uge valgte den amerikanske regering derfor ikke at sende næsten 24 millioner dollar, omkring 144 millioner kroner, af sted til Thailand.

Men Thailands premierminister arbejder ufortrødent videre på listen af personer, der skal fylde regeringen midlertidigt op. Den forventes at blive offentliggjort torsdag eller fredag.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  04-10-2006 22:00 04/10-2006 22:00 3840  Fremvisninger 3840 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
De seneste dages masseflugt fra partiet, der har domineret thailandsk politik de seneste fem år, kulminerede tirsdag med, at stifteren og formanden, Thaksin Shinawatra trak sig tilbage. Han begrunder det med, at nye folk skal have chancen for at køre partiet videre, men ingen regner med at "Thai Rak Thai" (Thaier elsker Thailand) vil fortsætte som parti efter Thaksin tilbagetræden. Han er ikke bare stifter af partiet, han har også styret det med hård hånd og i udpræget grad finansieret det.

"Thai Rak Thai" blev stiftet som en personlig platform for multimillionæren, Thaksin Shinawatra, der ønskede at blive sit lands næste premierminister. Det var i årene efter den økonomiske krise i Asien, der skræmte folk med initiativ og gjorde bankerne meget mere forsigtige.

Thaksin kom som et frisk pust, der ikke bare appellerede til landets fattige med sin populisme, men også til middelklassen og de rige. Han gav thaierne troen og optimismen tilbage, og han satte gang i en økonomisk udvikling. Men ret hurtigt begyndte han at favorisere sin egen familie og nære venner, og han havde svært ved at forstå begrebet demokrati og svært ved at adskille landets ejendom fra sin egen.

Kilde: Jyllands-Posten

Skrevetd.  03-10-2006 23:26 03/10-2006 23:26 4182  Fremvisninger 4182 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Den tidligere hærchef i Thailand, general Surayud Chulanont, er blevet taget i ed som landets premierminister i overgangsperioden efter militærkuppet.

»Jeg tilbragte en halv time i hans bolig for at overtale ham til at overtage premierministerposten, mens landet befinder sig i krise, og han sagde ja til at blive regeringsleder«, sagde den thailandske hærchef og leder af militærkuppet i 19. september, general Sonthi Boonyaratglin, til journalister efter mødet med den 63-årige Surayud.

Indsættelsen af Surayud i stedet for Thaksin Shinawatra, der blev afsat ved et ublodigt kup i sidste måned, fandt sted ved en kort ceremoni i regeringsbygningerne i hovedstaden Bangkok. Efter kuppet lovede Thailands militær at give magten tilbage til civile efter to uger.

Forud for ceremonien læste Sonthi en erklæring, der bekræftede den thailandske kong Bhumibol Adulyadejs godkendelse af, at Surayud leder landet, indtil en ny forfatning er udarbejdet, og der kan holdes demokratiske valg, efter planen om cirka ni måneder.

I et andet tegn på, at situationen i Thailand er på vej til at blive normaliseret, blev de kampvogne, der siden militærkuppet 19. september har været placeret uden for regeringsbygningerne i Bangkok, trukket tilbage, mens fire af Thaksins ministre, der har været tilbageholdt, blev løsladt.

Selv om han har gjort karriere i militæret, har Surayud ry for at være reformvenlig og for at mene, at militær og politik skal holdes adskilt i et land, der har oplevet 18 kup i løbet af de seneste 70 år.

Efter at være blevet taget i ed meddelte Surayud, at han vil danne en ny regering i løbet af den kommende uge. Han tilføjede, at hans regering vil koncentrere sig om ”folkets lykke” i frem for økonomisk vækst.

»Vi agter at lægge vægt på den selvkørende økonomiske model, som kongen foretrækker og ikke koncentrere os så meget om tal for den økonomiske vækst. Vi vil meget hellere gøre noget for folkets lykke og velfærd«, sagde den nye thailandske regeringsleder på et pressemøde.

Kilde: Politiken

Skrevetd.  01-10-2006 16:21 01/10-2006 16:21 3563  Fremvisninger 3563 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer

Den tidligere hærchef i Thailand, general Surayud Chulanont, blev søndag udpeget som landets premierminister i overgangsperioden efter militærkuppet. Det oplyste kupleder Sonthi Boonyaratglin.

Jeg tog hjem til ham og brugte en halv time på at overbevise ham om at tage jobbet, mens landet er i krise. Han har indvilget i at tage det, sagde general Sonthi på en pressekonference søndag. Senere på dagen ventes Surayud at blive taget i ed ved en formel ceremoni i hovedstaden Bangkok.

Selv om han har gjort karriere i militæret, har den 63-årige Surayud ry for at være reformvenlig og for at mene, at soldater og politik skal holdes adskilt i et land, der har oplevet 18 kup i løbet af de seneste 70 år.

Kilde: Jyllands-Posten og Politiken

Skrevetd.  01-10-2006 10:55 01/10-2006 10:55 3520  Fremvisninger 3520 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer