En taxachauffør med slogan spraymalet på bilen er hamret ind i en kampvogn i Bangkok. Tilsyneladende skete det i protest mod militærkuppet 19. september, der afsatte premierminister Thaksin Shinawatra. »Bilen var ilde tilredt, men kampvognen var uskadt«, siger Ekapol Tawichwongchaikul, en højtstående politibetjent, til Reuters.
Ifølge thailandske aviser og netaviser stod der blandt andet 'demokratiet er ødelagt' og 'dø for dit land' skrevet med sort på bilen, skriver AP. Politiet kunne dog ikke bekræfte, at det var det, der stod på vognen, fordi teksten ifølge ham var for sløret til, at det kunne læses. Politiet fragtede umiddelbart efter aktionen den cirka 60-årige demonstrant til hospitalet med brækkede ribben. »Han var formentlig fuld eller tæt på at sove. Vi fandt ingen våben eller bomber i hans bil«, fortæller Ekapol.
I øjeblikket venter Thailands befolkning på, at kongen træder frem og godkender den midlertidige ministerpræsident, som lederne bag militærkuppet har udpeget. Studenter og aktivister har organiseret små protester mod kuppet, men der har ikke været nogen signifikant opposition til kuplederne, der siger, at de har overvældende opbakning fra folkets side. Under det nyindsatte militærstyre er forsamlinger på mere end fem mennesker med politisk motiv forbudt, men det er »kun løst håndhævet«, skriver Reuters.
Thaksin er fortsat i London sammen med medlemmer af sin familie, mens korruptionsanklagerne mod ham og hans regeringskollegaer efterprøves.
Kilde: Politiken
30/09-2006 14:38
3485 Fremvisninger 1 Kommentar
|
FN's Sikkerhedsråd havde fredag sit første møde om Myanmar, det tidligere Burma. USA håber, at rådet kan vedtage en resolution mod Myanmar i løbet af 2007. Ifølge USA er Myanmar en trussel mod stabiliteten i verden, fordi regimet tvinger tusinder på flugt og oversvømmer verden med opium. - Vi mener, at det er vigtigt, at det internationale samfund taler med en stemme overfor det burmesiske regime, for at stoppe overgreb på etniske minoriteter, siger USA's FN-ambassadør John Bolton.
200.000 mennesker menes at være på flugt fra regimet i Myanmar, som er verdens anden største producent af opium. Rusland og Kina har modsat sig, at Myanmar bliver diskuteret i Sikkerhedsrådet, de mener ikke, at landet truer stabiliteten i verden.
Myanmar er styret af en militærjunta, som blandt andet har ignoreret resultatet af et demokratisk valg i 1990, og siden 2003 holdt valgets vinder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, i husarrest i hovedstaden Rangoon.
30/09-2006 12:52
3899 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Når en fungerende civil premierminister tiltræder på søndag, vil militæret i Thailand ikke længere blande sig. Det lover lederen af kuppet, general Sonthi Boonyaratglin.
»Jeg kan forsikre om, at det er umuligt, at vi vil kontrollere regeringen«, siger Sonthi i et interview med det britiske nyhedsbureau Reuters.
»Vi bliver regeringens redskab til at bevare freden«, siger Sonthi fredag.
Militæret har afgørende indflydelse på, hvem den fungerende regeringschef bliver, eftersom manden udnævnes af general Sonthi og de andre kupmagere. Sonthi vil dog ikke sige endnu, hvem valget er faldet på.
Avisen Bangkok Post skriver fredag, at Sonthi skal have spurgt general Surayud Chulanont, om han vil påtage sig posten som premierminister.
Militæret tog 19. september magten i Thailand i et ublodigt kup, mens den hidtidige premierminister, Thaksin Shinawatra, var i New York til FN’s Generalforsamling.
Kilde: Jyllands-Posten, Politiken

29/09-2006 12:44
3391 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thailands nye lufthavn til 26 millarder skal åbne i dag. Men lufthavnen hjemsøges formentlig af op til flere spøgelser
Thailands nybyggede lufthavn, der forventer at blive Asiens mest trafikerede, åbner i dag. Lufthavnen har under hele byggetiden været plaget af problemer som budgetoverskridelser, dårlige transportforbindelser og det nylige militærkup i Thailand.
Men også større og mere bizarre problemer har de ansatte på flyvepladsen lidt under. Medarbejderne er nemlig overbeviste om, at lufthavnen er plaget af spøgelser.
Igennem længere tid har folk på pladsen kunnet berette om en gammel, skrøbelig mand med blåt ansigt. Lokale mener at have genkendt manden som den afdøde Poo Ming. Også en kvinde med et spædbarn på armen er set på lufthavnsområdet, skriver The Times.
Måske er spøgelsernes gang på flyvepladsen ikke helt tilfældig. Lufthavnen er nemlig bygget oven på en gammel gravplads, som kaldes Cobrasumpen.
Mystiske dødsfald
Efter planen skulle lufthavnen være åbnet allerede sidste år. Men lige op til åbningen begyndte de mærkelige hændelser. To ansatte blev dræbt kort efter hinanden, da de styrede deres biler direkte ind i en gadelampe.
Flere ansatte kan også berette om fodtrin og folkemusik, der pludselig hørtes midt om natten, uden at nogen kunne lokalisere lydene.
Sikkerhedschefen Pannupong Nualpenyai har selv set mange spøgelser i sit liv, siger han. Han fortæller til The Times, at han er overbevist om, at der findes spøgelser, og at nogle af dem hjemsøger lufthavnen.
Selv blev Pannupong Nualpenyai næsten slået ihjel, da han i sin bil måtte dreje skarpt for undvige en kvinde i thailandsk folkedragt. Da han kiggede i bakspejlet, var kvinden forsvundet.
Selvom Thailand er et moderne samfund, lever overtro i bedste velgånde i landet. Lufthavnsledelsen har derfor taget problemerne meget seriøst. Den arrangerede lørdag en ceremoni med 99 munke, der gennemførte et ritual for at mildne ånderne.
Kilde: Ekstra Bladet

28/09-2006 10:39
4636 Fremvisninger 4 Kommentarer
|

Idag er så dagen hvor den nye Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok, Thailand åbner officielt. Navnet Suvarnabhumi er valgt at den thailandske konge og betyder 'The Golden Land'. Den nye lufthavn overtager lufthavnskoden BKK fra den gamle Don Muang lufthavn. Lufthavnen ligger 30 km øst for Bangkok.
For nærmere information omkring Suvarnabhumi:
- Suvarnabhumi Airport
- The Nation - Sawasdee Suvarnabhumi
- New Bangkok Airport Guide
- Wikipedia
28/09-2006 04:47
4560 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Thailands afsatte premierminister, Thaksin Shinawatra, og hans ministre skal senest den 18. oktober indberette personlige oplysninger om deres formue og økonomiske interesser til anti-korruptions kommissionen NCCC, som militærstyret har nedsat. Det siger Sarait Menasawet, generalsekretær i NCCC, ifølge thailandske aviser.Den demokratisk valgte Thaksin-regering blev afsat tirsdag i sidste uge af militæret, og militærkuppet ser ud til at have bred opbakning i befolkningen, der regnede den gamle regering for gennemført korrupt.
Mandag holdt NCCC sit første møde for at drøfte, hvordan den kommer til bunds i den påståede korruption, der ifølge militæret og mange thaier kørte demokratiet af sporet.
Opmærksomheden samler sig specielt om Thaksin, Thailands rigeste mand. Han befinder sig i øjeblikket i London, og nationalbanken siger, at den ikke har registreret transaktioner, der kan tyde på, at han har ført sin formue ud af landet.
Kilde: Jyllands-Posten
25/09-2006 16:56
3697 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Det nye militærstyre i Thailand har indført undtagelsestilstand og forbud mod politiske aktiviteter, men det har ikke hindret oppositionen i at organisere sig på en platform, der nu kræver forbuddet ophævet. Platformen består af 20 borgerretsgrupper, hvis medlemmer bl.a. tæller en række af de personer, der var med i den gamle Folkets Demokrati Alliance (PAD), som organiserede store demonstrationer imod den nu afsatte premierminister Thaksin Shinawatra.
Gruppen udsendte i weekenden en erklæring, hvori den gav sin støtte til militærstyret – thailandsk presse taler om en ”taktisk” støtte.
Militæret afsatte den demokratisk valgte Thaksin ved et kup i tirsdags. Et kup, som har bred støtte i befolkningen, der regner Thaksin-regeringen for at have været gennemkorrupt.
Men borgerretsgrupperne i platformen Netværk for Politiske og Sociale Reformer er ikke tilfredse med, at militærstyret har forbudt politiske aktiviteter, forbudt forsamlinger på flere end fem personer og også slået ned på dele af pressen. »Hvis vi ikke kan samles og diskutere politik, kan vi ikke komme med politiske anbefalinger«, siger lederen af det nye netværk, Saree Ongsomwang. Grupperne opfordrer også til, at der så hurtigt som muligt gennemføres demokratiske reformer.
Fredag løb en lille kup-fjendtlig demonstration af stablen i hjertet af Bangkok, uden at myndighederne greb ind over for de omkring 100 demonstranter, som i øvrigt overvejer en ny demonstration mandag aften.
Militæret har forbudt de lokale tv-stationer at bringe kup-kritiske SMS– og e-mail-beskeder fra seerne, og samtidig er 40 lokale radiostationer blevet lukket i den nordlige del af Thailand.
Det nordlige Thailand er Thaksins hjemegn, og det var her, at han havde massiv opbakning i de fattige landdistrikter. Men ifølge kupmagerne blev radiostationerne efter kuppet brugt til at undergrave militærstyret, og styret har også bedt Burma slå ned på radiostationer, der sender fra Burma og ind til Thaksin-tilhængerne, som overvejende får deres informationer fra de elektroniske medier.
Militær og politi har etableret vejspærringer i de nordlige og nordøstlige provinser, mens militæret i Bangkok blot havde taget opstilling centrale steder. Søndag blev kampvogne ved kongepaladset kørt væk. Der havde de stået siden kupaftenen.
Aviserne i Thailand synes da heller ikke at være ramt af gennemgribende diktater fra militærstyret. De udtrykker deres støtte til kuppet, men de er fyldt med udtalelser fra politikere, der kræver det civile styre tilbage så hurtigt som muligt, og læserbreve taler både for og imod kuppet.
Militærstyret under ledelse af general Sonthi Boonyarathkalin sagde kort efter kuppet, at der inden for to uger udpeges en civil regering, og at der om et år holdes valg. Det ser ud til, at det nye styre har fundet frem til fire kandidater til posten som midlertidig regeringschef.
Her menes højesteretspræsident Charnhai Likhittha og chefen for FN-organisationen UNTAC, Supachai Panitchpakdi, at stå stærkest. Men også nationalbankchefen, Pridiyathorn Devakula, og præsidenten for Thailands administrative domstol, Ackaratorn Chularat, skal være i spil.

24/09-2006 14:07
3573 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Den øgede militærbevogtning i Chiang Mai lufthavn førte fredag eftermiddag til, at den afsatte premierminister Thaksin Shinawatras ældre bror, Payap Shinawatra blev anholdt. Payap Shinawatra ankom med et fly fra Bangkok og blev anholdt af soldater, der de seneste par dage har stået med kameraer og navnelister i ankomsthallen.
Thaksins bror er også politiker og var parlamentsmedlem, indtil parlamentet blev opløst i februar i år. Som resten af Thaksin familien menes han at være dybt involveret i en række korruptionsskandaler, men han blev løsladt igen efter en halv times briefing i det lokale militære hovedkvarter.
Lederne af tirsdagens kup, der nu officielt hedder "Rådet for Demokratiske Reformer under konstitutionelt Monarki", har lovet at komme til bunds i en række sager, hvor der kan være tale om statslig korruption. De har givet landets statsrevisor frie hænder til at vælge nye medarbejdere og øget beføjelse til at undersøge en række sager, heriblandt hvorfor mange fiskere og landsbyboere ikke fik hjælp efter tsunamien for halvandet år siden.
Samtidig har Rådet i dag udpeget en ny national anti-korruptions komité, der bl.a. skal undersøge Thaksin-familiens forhold.
Mens der ikke foregår nogen klapjagt på tidligere ministre eller familiemedlemmer, så er en række personer blevet bedt om at rapportere til det militære hovedkvarter og flere er tilbageholdt. Andre af Thaksins støtter er blevet degraderet eller har selv sagt op.
I modsætning til hvad man har troet de seneste tre dage, så har Thaksin kone Pojaman og to af parrets børn tilsyneladende ikke forladt landet for Singapore og London. De opholder sig fortsat i Thailand.

23/09-2006 03:13
3500 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Omkring 100 mennesker samlede sig i dag i en demonstration mod militærets overtagelse af magten i Thailand. Det er den første folkelige reaktion mod kup-magerne, siden de afsatte Thaksin Shinawatra fra posten som premierminister i tirsdags. »Kald ikke dette en reform, det er et kup!«, siger et banner, som én af demonstranterne holder.
Folk står fordelt i mindre grupper for at holde militæret væk fra pladsen foran Bangkoks finest indkøbscenter, Siam Paragon, som er midlertidigt lukket under demonstrationen, som har varet i en time. Militærstyret har tidligere forbudt samlinger på mere end fem mennesker.
Demonstranterne har ifølge AP nu afbrudt forsamlingen, og der er hverken politi eller militær tilstede på pladsen. Protesternes organisator siger, at syv er blevet anholdt, men det er ikke blevet bekræftet.
Militærstyret har siden magtovertagelsen strammet grebet om landets medier, som har fået forbud mod at fortælle, hvad der sker i landet. Derudover har de forbudt politiske møder. De nye militære ledere i Thailand har desuden udpeget ni personer, der skal undersøge korruptionssager under den afsatte ministerpræsident og forretningsmand Thaksin Shinawatra, skriver flere nyhedsbureauer.
Kilde: Politiken
22/09-2006 14:52
3498 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
De militære ledere i Thailand har udpeget ni personer, der skal granske flere korruptionssager under den afsatte ministerpræsident og forretningsmand Thaksin Shinawatra, skriver flere nyhedsbureauer. Nyheden er formentlig første skridt i retning af en indefrysning af ministerpræsident Shinawatras værdier i Thailand. Shinawatra er multimilliardær. Med i den nye kommission er bl.a. generalsekretæren fra den tidligere antikorruptions-kommission i Thailand, der i 2001 forgæves forsøgte at finde grundlag for en retssag mod Thaksin. Kommissionen blev opløst, da det viste sig, at medlemmerne af kommissionen på ulovlig vis havde bevilget sig selv større honorarer. Den tidligere generalsekretær er en af Shinawatras vredeste kritikere, men et medlem af kommissionen understreger, at det ikke blot er Thaksin Shinawatra, der bliver genstand for kommissionens undersøgelser.
»Kommissionen skal undersøge korruption blandt offentligt ansatte og politikere, men ikke specifikt den tidligere regerings ministre«, siger Højestreretsdommer Wicha Mahakhun ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Kommissionen er dog allerede blevet sat til at undersøge, om det var lovligt, at Thaksins familie gennemførte en meget omtalt handel til et tocifret milliardbeløb uden at skulle betale skat.
Thaksin Shinawatra, der har grundlagt sin umådelige rigdom i telebranchen, har afvist alle anklager om korruption. Men den folkelige dom over handlen har ikke været til ministerpræsidentens fordel. Og der spekuleres i, at rigmanden vil bosætte sig i London. Det synes i hvert fald sikkert, at Shinawatra ikke vender hjem til Thailand foreløbig. Gjorde han det, ville han formentlig straks blive kylet i kachotten. Shinawatra befinder sig i London, hvorfra han har meddelt, at han vil tage »et fortjent hvil« fra pligterne i politik. Han har også sagt, at han ikke vil udfordre kupmagerne, hvilket har imødegået frygten for uroligheder i forlængelse af det i øvrigt helt ublodige kup.
Til gengæld har den internationale kritik af kuppet været helt uforsonlig.
Kupmagerne har meddelt, at de i løbet af de kommende to uger vil udpege en midlertidig ministerpræsident. Det vil ikke blive en militærmand, der bliver indsat, understreges det. En af favoritterne til posten er Supachai Panitchpadki, som har et fint internationalt ry efter bl.a. at have fungeret som formand for verdenshandelsorganisationen WTO.
Kilde: Politiken
22/09-2006 14:41
3582 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Generalerne bag tirsdagen kup bør bevise, at de er demokratisk indstillet og derfor hurtigst muligt give magten tilbage til folket. De bør sørge for, at der bliver gennemført valg i løbet af seks måneder, og at de nye forbud mod politiske møder samt indskrænkningerne i pressefriheden igen bliver ophævet.
Det mener Abhisit Vejjajiva, der er leder af Thailands oppositionsparti Demokraterne.
"Der er ingen grund til at forfatte en helt ny Grundlov. Den vi har, er i bund og grund god nok, men dens få mangler er blevet groft udnyttet af Thaksin," siger han.
Lederen af tirsdagen kup, general Sonthi Boonyaratglin sagde onsdag, at der ville blive indsat en midlertidig regering i løbet af to uger, og at der ville blive arbejdet på at udarbejde en ny grundlov og afholdt nye valg inden et år.
"Men der er ingen grund til, at det skal tage så længe. Seks måneder er nok," siger Abhisit Vejjajiva.
Oppositionslederen tilføjer, at det Demokratiske Parti ikke vil være medlem af en midlertidig regering, og at han ikke selv støtter militærkuppet.
"Men sket er sket, og ny skal vi videre på bedste måde. Det kan vi komme ved at genindføre demokratiet hurtigst muligt."

21/09-2006 18:58
3634 Fremvisninger 3 Kommentarer
|
Generalerne, der har overtaget magten i Thailand, vil torsdag skærpe kursen over for medierne i landet, som bl.a. indebærer, at medier ikke frit må gengive meninger om, hvad der foregår i landet. En officer i hæren oplyste, at de thailandske medier er kaldt til et møde, hvor de vil blive præsenteret for de nye regler oven på generalernes fordrivelse af premierminister Thaksin Shinawatra.
Bl.a. forlyder det, at tv-stationer vil få forbud mod at gengive ytringer fra seere, der i Thailand typisk bringes som et løbende bånd i bunden af tv-programmer.
USA fordømte tirsdagens militærkup. Det stod klart onsdag, da USA for første gang kommenterede kuppet, der styrtede Thaksin, mens han sad på et hotelværelse i New York. Thaksin var i USA for at deltage i FN's Generalforsamling.
USA krævede dog ikke, at Thaksin bliver genindsat.
Kilde: Jyllands-Posten
21/09-2006 13:13
3616 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thai Airways i Danmark må ikke give rabat til folk af thailandsk oprindelse, konkluderer Klagekomitéen for Etnisk ligebehandling. Selv om du er fra Thailand eller er thailandsk gift, må du ikke få særlig rabat på flybilletter hos Thai Airways. Det er nemlig diskrimination på baggrund af etniske oprindelse, slår Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling nu fast efter at have undersøgt Thai Airways’ prispolitik.
Undersøgelsen blev sat i gang efter et indslag i DR1’s program Kontant i januar, der afslørede, at prisen på en flybillet med Thai Airways afhænger af, hvor du kommer fra. Som det er i dag, giver det nemlig rabat at være fra Thailand eller at være thailandsk gift. Og det er i strid med det lovmæssige forbud om at behandle folk forskelligt ud fra etnisk oprindelse.
»Der må efter loven ikke lægges direkte vægt på race eller etniske oprindelse, når der leveres varer eller tjenesteydelser«, siger komitéens formand, Claus Haagen Jensen, via en pressemeddelelse.
Flyselskabet gav desuden rabat til medlemmer af foreningen Thai-Dansk Forening for Jylland og Fyn, hvor man også skulle have tilknytning til personer af thailandsk oprindelse – eller selv være fra Thailand - for at kunne blive medlem.
Om det skriver komitéen:
»Et krav om medlemskab af en særlig forening er ligeledes i strid med loven, når der for medlemskab stilles krav, der knytter sig til ansøgerens eller andres etniske oprindelser. En sådan rabatordning forudsætter derfor, at alle uanset etnisk oprindelse kan blive medlem af den pågældende forening«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thai Airways i Danmark.
Kilde: Politiken
20/09-2006 18:09
8694 Fremvisninger 11 Kommentarer
|
Thailands afsatte premierminister, Thaksin Shinawatra, sagde onsdag, at han aldrig havde ventet et militærkup i sit land, men han antydede, at han ikke vil forsøge at fastholde magten, skrev det thailandske nyhedsbureau, Thai News Agency (TNA).
- Jeg ventede ikke, at dette ville finde sted, sagde Thaksin om bord i et chartret fly til London fra New York, hvor den afsatte regeringschef havde fulgt udviklingen i Bangkok via tv på et hotelværelse.
- Jeg var premierminister, da jeg kom, og jeg er arbejdsløs på hjemvejen, fastslog Thaksin og tilføjede, at han vil melde sig frivilligt til at arbejde for sit land.
- Hvis de ikke vil have, at jeg gør det, så gør jeg det ikke, sagde han videre.
Thaksin var i New York for at deltage i FNs generalforsamling, da militærkuppet fandt sted sent tirsdag. Han tog onsdag til London, hvor han selv har en ejendom, og hvor han venter at mødes med sin familie.

20/09-2006 18:00
3665 Fremvisninger 8 Kommentarer
|
Mens den kuppede premierminister i Thailand, Thaksin Shinawatra, skulle være ankommet til London, melder kup-lederen, general Sondhi Boonyaratkalin, at Thaksin kan blive retsforfulgt, skriver AP. Generalen oplyser desuden i en tale til befolkningen netop nu, at militærstyret vil forblive ved magten i to uger, hvor en midlertidig forfatning vil blive udarbejdet. Her vil militærchefen finde en midlertidig leder for landet. Samtidig siger han ifølge AP, at magten vil blive overdraget om højst ét år, hvor der skal afholdes valg i oktober 2007.
Militærchefen siger desuden, at den kuppede premierminister Thaksin Shinawatra skal være velkommen til at vende hjem. Utilfredsheden med Thaksin skyldes flere korruptionsskandaler og beskyldninger om magtmisbrug, der har fået hans popularitet til at smuldre i Bangkoks middelklasse. Derfor mener kup-lederen, at der er grundlag for at stille Thaksin til ansvar ved en domstol.
Den nu afsatte regeringsleder opholdt sig under kuppet i New York i forbindelse med FN's generalforsamling, men skulle efter forlydender være på vej til London, hvor hans familie opholder sig.
I en tale til det thailandske folk i går, forklarede militærchefen, der i går gennemførte et ublodigt kup og afsatte Thaksin, at det var nødvendigt at afsætte den siddende regering i Bangkok for at bringe »harmoni og normale tilstande tilbage til folket«. Han forsikrede samtidig, at det ikke er militærets hensigt at beholde magten, men at den vil blive overdraget til det thailandske folk.
Kampvogne dekoreret med gule bånd og roser omringede i går blandt andet ministerpræsident, Thaksin Shinawatras, kontor. Det nye midlertidige styre har sat Thailand i undtagelsestilstand og har erklæret sin støtte til landets populære konge, Bhumibol Adulyadej.
20/09-2006 14:47
3655 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Det thailandske militær erklærer onsdag for national helligdag og sætter regering, banker og parlament ud af kraft. Kuppet har fået ministerpræsidenten til at aflyse sin planlagte tale til FN.Det thailandske militær, der har overtaget magten i Thailand ved et ublodigt kup, oplyser i en tv-tale, at hverken regering, banker eller aktiemarkedet åbner som vanligt. I stedet erklæres onsdag for national helligdag. Det skriver Reuters.
Præsidenten for Thailands aktiemarked sagde tidligere, at markedet ville åbne som sædvanlig. Men det bliver nu afvist af aktørerne bag statskuppet, der siger, at undtagelsestilstanden skal hindre uroligheder i landet.
Fra New York fordømmer Per Stig Møller kuppet og kalder det bananstats-agtigt. Udenrigsministeren siger desuden: Der er ingen konklusion endnu. Thaksin har meget stor støtte uden for Bangkok. Så vi må se, hvad der sker, når han vender hjem. Samt at: selvfølgelig fordømmer Danmark kuppet, det er helt klart.
Ifølge det thailandske militær har de kongens støtte til at gennemføre kuppet. Hvilket en svensk ekspert i thailandsk politik også vurdere.
Ifølge den erklæringen som blev læst op på samtlige tv-kanaler så er grundloven fra 1998 sat ud af kraft, der er nedsat en reformkommission og et af medlemmerne bliver den respekterede General Prem, der er kongens personlige rådgiver.
Samtidig siger internationale nyhedsbureauer, at kupmagerne har kongens opbakning, og at der snarest vil blive udskrevet nyvalg i Thailand - et valg, som den netop afsatte premierminister Thaksin Shinawatra får lov til at deltage i.
Læs nærmere:
- Ekspert: Kongen godkendte kup
- Per Stig: Kup er bananstats-agtigt
- Thailands militær indfører national helligdag
20/09-2006 00:22
3999 Fremvisninger 0 Kommentarer
|

Thailands hærchef, general Sonthi Boonyaratglin, mødtes sent tirsdag aften med landets populære konge, efter at han havde erklæret, at han havde gennemført et kup mod premierminister Thaksin Shinawatra.
Sonthi og lederne af landets flåde og flyvevåben mødtes med den uhyre indflydelsesrige kong Bhumibol Adulyadej i dennes palads i Bangkok.
Det skete umiddelbart efter, at kuppet var meddelt, sagde en tjenestemand ved hoffet til nyhedsbureauet AFP.
Kampvogne har hele aftenen trillet gennem gaderne i Thailands hovedstad Bangkok, og omkring 50 militærfolk har indtaget regeringsbygningen.
En talsmand for militæret sagde på tv, at magtovertagelsen vil være midlertidig og at "magten vil blive givet tilbage til folket".
19/09-2006 22:02
3586 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
En talsmand for kupmagerne i Bangkok læste sent tirsdag nat en erklæring op på samtlige tv-kanaler, hvori det hedder at grundloven er sat ud af kraft.Ifølge erklæringen er grundloven fra 1998 sat ud af kraft, der er nedsat en reformkommission og et af medlemmerne bliver den respekterede General Prem, der er kongens personlige rådgiver.
Samtidig siger internationale nyhedsbureauer, at kupmagerne har kongens opbakning, og at der snarest vil blive udskrevet nyvalg i Thailand - et valg, som den netop afsatte premierminister Thaksin Shinawatra får lov til at deltage i.
Weerasak Kohsurat, der allerede er udråbt til viceminister i en midlertidig regering, siger til Reuters, at han forventer at kongens rådgiver, Sumate Tantivejakul, vil lede reformkommissionen og den midlertidige regering, mens de politiske reformer forhandles på plads.
Stemningen i Bangkok er spændt, men uden vold eller kampe, og trafikken blev dirigeret rundt om militærets afspærringer.
Sent tirsdag aften vidste man dog stadig ikke, om styrker loyale mod premierminister - de såkaldte Class 10 cadets - ville forsøge at nedkæmpe kuppet, og befolkningen blev opfordret til at blive inden døre.
Butikker og barer lukkede tidligt, og samtidig begyndte folk at hamstre i de supermarkeder, der holdt åbent.
Militærkuppet kommer efter mange måneder med politisk uro.
Kilde: Jyllands-Posten
19/09-2006 21:15
3571 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Den 19. september 2006 erklærede den thailandske premierminister, som på det tidspunkt befandt sig i New York, undtagelsestilstand i Bangkok. Baggrunden herfor er et igangværende forsøg på militærkup i Bangkok.Der er rapporter om militærkøretøjer i nærheden af regeringsbygninger, samt at militæret skulle have besat flere kontorer.
Den danske ambassade følger situationen meget nøje. Der er herfra ikke rapporteret om tilskadekomne danskere som følge af de aktuelle begivenheder.
Til danskere i Thailand og pårørende i Danmark kan det oplyses, at er er problemer med at komme igennem på mobilnettet. Det oplyses endvidere, at Bangkok Internationale Lufthavn er åben for ind- og udgående trafik.
Danskere, der opholder sig i Bangkok, opfordres til at følge situationen meget nøje. Der er p.t ingen meldinger om større uroligheder, men kan hurtigt ændre sig.
Danskere rådes til at undgå at komme i nærheden af demonstrationer og større menneskemængder. Ligeledes bør man holde sig på afstand af større regeringsbygninger. Enhver anvisning fra thailandske myndigheder bør følges præcist.
Danskere i Thailand samt disses pårørende i Danmark anmodes om at følge med i Udenrigsministeriets rejsevejledning, som løbende vil blive justeret i lyset af den lokale udvikling.
Læs nærmere:
- Udenrigsministeriets Rejsevejledning
- Den Danske Ambassade, Bangkok, Thailand
19/09-2006 21:05
4467 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Det ligner mest af alt et militærkup - men meldingerne fra Thailand og New York er endnu modstridende. Ifølge militæret i Thailand har de nu overtaget magten med kongens støtte i ryggen. De har også erklæret landet i militær undtagelsestilstand.
Tidligere på dagen erklærede også premierministeren undtagelsestilstand, dog kun for hovedstaden Bangkok.
Kongens støtte essentiel
Samtidig meddeler ministerpræsident Thaksin Shinawatra, der er i New York til generalforsamling i FN, via en talsmand, at et kup er en umulighed.
»Vi har kontrollen«, siger talsmanden ifølge Reuters.
Hvis kongen støtter den militære magtovertagelse, vil folkets støtte være sikret. Det er dog endnu ikke bekræftet, at kong Bhumibol Adulyadej støtter militæret.
Læs nærmere:
- Thailands militær: Vi har kongens støtte
- CNN
19/09-2006 20:54
3903 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Det var en vestlig turist der blev dræbt, da flere eksplosioner lørdag rystede byen Hat Yai i den sydlige del af Thailand. Flere andre mennesker blev kvæstet ved sprængningerne.
Eksplosionerne fandt sted i stormagasinerne Odean og Big C og i Lee Garden Hotel i Hat Yai i Songkhla-provinsen.
Dele af Songkhla-provinsen er i undtagelsestilstand. Thailandske regeringsstyrker kæmper for at få bugt med et islamisk oprør, der har kostet 1400 mennesker livet siden 2004.
Kilde:
- Jyllands-Posten
- Politiken

16/09-2006 21:08
3989 Fremvisninger 7 Kommentarer
|
Mindst en person blev dræbt og flere andre kvæstet, da flere bomber lørdag blev bragt til sprængning i den sydlige del af Thailand.
Eksplosionerne fandt sted i stormagasinerne Odean og Big C og i Lee Garden Hotel i byen Hat Yai i Songkhla-provinsen i det sydlige Thailand.
Dele af Songkhla-provinsen er i undtagelsestilstand. Thailandske regeringsstyrker kæmper for at få bugt med et islamisk oprør, der har kostet 1400 mennesker livet siden 2004.
Læs nærmere:
- Jyllands-Posten
- BT

16/09-2006 18:29
4010 Fremvisninger 2 Kommentarer
|

Bemærk venligst at der bliver introduceret nye visumregler i Thailand pr. 1. oktober 2006.
Den Danske Ambassadei Bangkok har været i kontak med Immigration Division i Bangkok for at få afklaret præcis hvordan reglerne er. De blev oplyst om følgende.
Udlændinge, som er indrejst på 30-dages visum kan kun forlænge opholdet ved ind- og udrejse (visa run) 2 gange, således at opholdet ialt svarer til 90 dage. Ønsker man herefter fortsat at opholde sig i Thailand, skal man opsøge en thailandsk ambassade i et 3. land og søge om turistvisum (2 måneders varighed). Herefter gentages processen med visa run, hvis man fortsat ønsker at blive i Thailand.
For yderligere oplysninger se Thai Immigration Bureau's hjemmeside.
Læs nærmere:
- Danmarks Ambassade, Bangkok, Thailand
- Thai Immigration Bureau
- Ministry of Foreign Affairs
15/09-2006 20:46
10258 Fremvisninger 5 Kommentarer
|
Den belgiske turist Gregory Van Der Vaeren (24) blev skudt og dræbt på ferieøen Phi Phi, skriver Reuters.
Den 24-årige blev skudt tidlig søndag morgen efter at have forladt en bar. Han ankom til den populære ferieø i det sydlige Thailand bare to dage tidligere.
De fire thailandske mænd blev pågrebet mandag aften. En af dem, DJ'en Wanchai Lertwilai, som arbejder på Hippies Bar, tilstår at have skudt turisten. Den dræbtes bror, Frederic (25) siger at han er glad for arrestationerne, men efterlyser to franskmænd som var vidner til drabet.
Wanchai fortæller at den dræbte turist havde drukket meget hele natten og at han var havnet i en diskusion med ham efter at turisten havde fornærmet en thailandsk kvinde i baren. DJ'en og tre venner bad belgieren om at forlade baren, hvor de så begyndte at slås. Det endte med at turisten blev skudt på klods hold. Politiet oplyser at Van Der Vaeren døde af et enkelt skud i hovedet.
Frederic Van Der Vaeren benægter imidlertid at hans bror havde skyld i sagen.
- Han havde ingenting at gøre med den pige, siger broren til AP.

12/09-2006 21:19
5894 Fremvisninger 14 Kommentarer
|
James Christensen er idømt ti års fængsel i Thailand for brandstiftelse på sin nabos kyllingefarm, men meget tyder på at han er uskyldig. Onsdag aften fik programmet Dagens Danmark fra Danmarks Radio besøg af James´ søster Eva, som er meget urolig for broderens fremtid.- Klik her for at se programmet (kræver Windows Media Player). Indslaget med James's søster starter 14 min og 40 sek indeni programmet.
Hvis du har spørgsmål eller et godt råd til sagen eller James' søster, så er velkommen til at stille dem i følgende tråd hvori Eva deltager:
- Tråden hvori Eva deltager
På ScandAsia.com er der iværksat en indsamling til fordel for James. Alle bidrag store som små er velkommen.
- ScandAsia.com
06/09-2006 22:04
5709 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Integrationsministeriets paragrafrytteri har jaget ungt kærestepar ud af Danmark i tre år. Parret har ellers gjort alt for at følge loven til punkt og prikke.Danske Jimmy Taal fra Hillerød og Shiela Gasa fra Filippinerne er kærester, og sidste vinter besøgte Shiela Gasa Danmark på et turistvisum. For at få et visum skulle Jimmy Taal indsende et ansøgningsskema. På det stod der, at et visum strækker sig i 90 dage.
Sammen med visumansøgningen indbetalte Jimmy Taal også et depositum på 51.000 kroner. Det forlanger den danske stat som sikkerhed for, at ingen fremmede bliver i landet mere end de 90 dage.
Klik her for at læse nærmere og se udsendelsen
06/09-2006 14:04
8177 Fremvisninger 11 Kommentarer
|

. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 

30/09-2006 14:38
3485 Fremvisninger