printer
Siden august 2008 har der været politisk motiverede demonstrationer af varierende styrke i Bangkok og enkelte andre steder i Thailand. I forbindelse med sådanne demonstrationer kan der være risiko for uroligheder. En særlig sikkerhedslovgivning, som giver politi og militær udvidede beføjelser til opretholdelse af ro og orden, kan sættes i kraft med kort varsel, når regeringen skønner det nødvendigt.

Der er varslet store demonstrationer i Bangkok i midten af marts 2010, særligt den 14. marts 2010. Det forlyder endvidere, at oppositionen vil søge at samle deres tilhængere på 6 forskellige lokaliteter i Bangkok fra fredag den 12. marts. De 6 annoncerede lokaliteter er som følger: Prap Khabot Monument i Lak Si, Thung Song Hong politistation, Bang Na, Lumpini Park, Din Daeng og King Taksin Monument i Wong Wien Yai. Desuden vil der være forsamlinger i følgende 4 forstadsområder: Nonthaburi Provincial Office, Samut Prakarn Provincial Office, samt Pathumthani Province Klong 3 og 4.

De annoncerede demonstrationer forventes at ville omfatte centrale dele af Bangkok, mens hoveddemonstrationen vil foregå på Sanam Luang-pladsen. Derfra ventes demonstrationen at brede sig via Ratchadamnoen og Phan Fah Bridge til Royal Plaza. Det kan ikke fuldstændig udelukkes, at også den internationale lufthavn, Suvarnabhumi samt dennes til- og frakørselsveje vil blive omfattet. Demonstrationer i andre byer end Bangkok kan heller ikke udelukkes.

Grundet den sikkerhedsmæssige risiko i forbindelse med demonstrationerne samt de forventede trafikale problemer i Bangkok, anbefales rejsende at holde sig på afstand af de steder hvor der er større forsamlinger og demonstrationer, særligt i ovennævnte centrale områder af byen. Ved ophold i den populære Khaosan-gade bør der udvises forsigtighed idet denne ligger i umiddelbar nærhed af demonstrationens forventede hovedområde.

Rejsende, ikke mindst i Bangkok, bør generelt holde sig væk fra demonstrationer og større forsamlinger samt følge situationen lokalt via medierne og danske eller lokale rejsearrangører. Generelt bør rejsende være opmærksomme på risiko for voldelige sammenstød, herunder bombeeksplosioner og skudepisoder, særligt i og omkring områder, hvor der opstår demonstrationer.

Læs resten af rejsevejledningen hos: Udenrigsministeriet

Skrevetd.  09-03-2010 01:51 09/03-2010 01:51 3044  Fremvisninger 3044 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
สวัสดีปีใหม่ ร่วมใจ ไทย-แคลุนบอร์ค 2010.

I anledning af Det Thailandske Nytår (Wan Song Kran) holder vi en fest for alle, som har lyst til lækre thailandske mad, kom og mød nye venner og nyder med mange andre aktivititer bl.a.:

- Rhoth Nam Dam Hua(thailandsk tradition)
- Thailandsk mad
- Show Thai Dans
- Konkurrence ”Bedste Thailandsk Nationale Dragt” både børn og voksne
- Gevinster på billeterne ved lodtrækning

Prisen for voksne kr. 150,- med mad. Drikkevarer kan købes ved festen. Børn i alderen 7-15 år 75 kr. og under 7 år gratis.
Billetter fås i “43 Thaimarket” i Kalundborg eller ved at ringe og bestille dem hos ”Djong” tlf. 2115 1555 mellem kl. 9-19 hver dag. Billetsalgsfrist 31 marts 2010.
Dels af overskud bidrager til et temple og fattige børn i Thailand.

Tid: 17. april 2010, klokken 14:00
Sted: Selskabslokalet, Svanevej 6, 4400 Kalundborg

Links:
- Flyer (PDF), Flyer (Doc) eller Flyer (Jpg)
- Klik her for at se Googlekort med adressen

Skrevetd.  04-03-2010 01:43 04/03-2010 01:43 3874  Fremvisninger 3874 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Filmeftermiddag med introduktion af Michael Andersen.

Mekhong Fuldmåne Festival (๑๕ ค่ำ เดือน ๑๑)
…er en sjov men også en livsnær film, om at tro på det vi lever for, som foregår i provinshovedstaden Nong Khai ved Mae Khong floden. Filmen tager udgangspunkt i et ildkuglefænomen i Mekhong floden, som efter sigende kan ses omkring slutningen af Buddist Lent sidst i oktober måned. Ifølge lokal tro stammer ildkuglerne - บั้งไฟพญานาค - fra en legendarisk slange, som lever i Mekhong floden. Hovedpersonen er en ung mand, Khan, som er vokset op i Nong Khai og har været fast tilknyttet et tempel på den laotiske side af floden. Templets overhoved har kendt Khan siden han voksede op i templet og har måske en finger med i spillet sammen med Khan og den legendariske flodslange.

Flere thailandske videnskabsfolk forsøger i filmen at bevise, at fænomenet enten er svindel eller har en naturlig forklaring, hvilket bringer den årlige festival i fare, hvis folk mister troen på flodslangen.

Filmen varer 119 minutter og debuterede i de thailandske biografer i oktober 2002. Filmen er med engelske undertekster, så fortvivl ikke hvis dit thai ikke kan følge med i den laotiske dialekt, som man snakker i Nong Khai. Filmen er en velegnet familiefilm.

Filmen har modtaget adskillige priser både i Thailand og internationalt og er skrevet og instrueret af Jira Maligool (hans første film).

Alle er velkomne og det koster gratis.

Mvh.
Michael og Morten

Sted: Nørregade 34, KBH, (ind gennem porten og op med elevator til "3").
Klik her for at se Googlekort med adressen

Skrevetd.  03-03-2010 02:47 03/03-2010 02:47 3642  Fremvisninger 3642 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Officielt kom kunderne for at få traditionel thailandsk kropsmassage. Men det var også muligt at købe seksuelle ydelser hos thai-pigerne på 'Sunshine Massage' på Østerbro i København.

Ejerne, et dansk-thailandsk ægtepar, han 52 år, hun 44, tjente to millioner kr. på, at massagepigerne også betjente kundernes underliv.

Bordeldriften har nu kostet ægteparret et år og tre måneders fængsel ved Københavns Byret. Parret får konfiskeret hver 750.000 kr. samt en kvart mio. kr. i forskellige valutaer, som politiet fandt i massageklinikken og på parrets konti.

Ægteparret nægter sig skyldige og hævder, at det var forbudt for pigerne at tilbyde kunderne sex. Det stod i deres kontrakter. Parret ankede straks dommen til Østre Landsret.

Læs nærmere på: Ekstra Bladet

Skrevetd.  01-03-2010 21:33 01/03-2010 21:33 4246  Fremvisninger 4246 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer
printer
To afdelinger af Bangkok Bank blev lørdag udsat for bombeeksplosioner i Bangkok.

Den første eksplosion skete i Bangkok Bank's afdeling på Silom Road. To mænd kom ved 21-tiden kørende på en motorcykel og den ene mand kastede en granat mod bankens afdeling. Granatten forårsagede et hul i vejen. Nogle vinduer og et navneskilt blev tillige beskadiget.

Ved 23-tiden blev sprængstoffer kastet mod Bangkok Bank's Prapradaeng afdeling, beliggende i Samut Prakarn. Ved dette bombeattentat blev banken glasdøre, lofter og nogle telebokse ødelagt. Dette attentat blev også udført at to mænd på motorcykel.

Desuden var der bombetrusler mod andre afdelinger af Bangkok Bank. Dog uden at politiet fandt nogle bomber i disse afdelinger.

Ingen kom noget til ved attentaterne.

Læs nærmere på: Bangkok Post, The Nation og TV2 Nyhederne (med videoklip)

Skrevetd.  01-03-2010 00:01 01/03-2010 00:01 4203  Fremvisninger 4203 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
780.000 metamfetamin piller, og 9 kg ICE beslaglagt af politiet.

Lørdag den 27. februar beslaglagde politiet, da de anholdte en mand og en kvinde, 780.000 metamfetamin piller 9 kg ICE. De to blev anholdt, mens de angiveligt var ved at leverer noget af narkotikaen i et indkøbscenter i Pathum Thani.

Politiet tog manden og kvinden til deres lejlighed i Saimai distrikt og fandt den store mængde narko. Politiet sagde, det beslaglagte stof kunne have en værdi af 260 mio. Baht.

Læs nærmere på: The Nation (Google Oversættelse)

Skrevetd.  28-02-2010 22:53 28/02-2010 22:53 3675  Fremvisninger 3675 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den thailandske Konge, Kong Bhumibol Adulyadej, forlod lørdag Siriraj Hospitalet efter Kongen blev indlagt 19. september 2009. Kongen blev i sin tid indlagt med høj feber og lungebetændelse.

Iklædt pink og ledsaget af sin hund Khun Thong Daeng forlod Kongen lørdag aften hospitalet og tog hjem til Chitralada paladset.

Thailands konge har været en stabiliserende kraft i de seks turbulente årtier, Thailand har gennemlevet med ham på tronen.

Skrevetd.  27-02-2010 18:51 27/02-2010 18:51 3781  Fremvisninger 3781 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Thailands afsatte regeringsleder, Shinawatra Thaksin, er netop blevet 1,4 milliarder dollar - cirka 8 milliarder kroner - fattigere. Højesteret har afsagt dom i sagen mod Thaksin, og den betyder, at den tidligere leder får konfiskeret en del af sin enorme formue.

Domstolen finder, at Thaksin skjulte sit ejerskab i familieforetagendet, telegiganten Shin Corp, mens han var ved magten fra 2001 til 2006, og at en del af regeringens politik favoriserede selskabet. Blandt andet indgik Shin Corp lukrative kontrakter med regeringen.

Ifølge anklagerne ejede Thaksin og hans fraskilte hustru i realiteten 48 procent af aktierne i Shin Corp gennem deres børn og udenlandsk registrerede selskaber. Ifølge thailandsk lov må valgte politikere ikke have en ejerandel på mere end fem procent af en virksomhed.

Thaksin har hele tiden fastholdt sin uskyld.
- Jeg vil gerne understrege, at min familie og jeg har tjent disse penge ved hårdt arbejde og ikke ved korruption, skrev han på sin hjemmeside tidligere på dagen.

Højesteretten skulle tage stilling til, hvorvidt hele Thaksins formue på et beløb svarende til 12,6 milliarder kroner skulle konfiskeres. Men han har fået lov at beholde de penge, han har tjent, inden han tiltrådte som premierminister.

Læs nærmere på: DR Nyheder, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten

Skrevetd.  26-02-2010 16:14 26/02-2010 16:14 3127  Fremvisninger 3127 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Den forhenværende thailandske premierminister skjulte aktier i familiens virksomhed, mens han var i tjeneste. Desuden misbrugte han sin magt til personlig vinding.

Det har højesteret netop afgjort og nu afventes rettens afgørelse om, hvorvidt Thaksins formue på 2,9 milliarder dollar skal beslaglægges. Pengene er allerede indefrosset i thailandske banker.

Panelet af ni dommere erklærer, at de var enige om, at Thaksin og hans kone stadig har aktier i Shin Corp., som er en telekommunikationsgigant, han grundlagde, da han var premierminister.

På Twitter insisterede han tidligere i dag på, at de penge, han og hans familie har sparet op, er tilkommet dem »med vores egen sved, arbejdskraft og viden. Vi har aldrig snydt«, skriver han ifølge AP.

Tusinder af politifolk og soldater er i alarmberedskab over hele Bangkok og er parat til at nedkæmpe voldelige optøjer fra den 60-årige Thaksins støtter.

Læs nærmere på: Politiken

Skrevetd.  26-02-2010 13:19 26/02-2010 13:19 2981  Fremvisninger 2981 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Det burmesiske militærstyres højeste domstol har afvist oppositionslederen Aung San Suu Kyis forsøg på at få ophævet sin 14 år lange husarrest. Suu Kyis advokater havde appelleret den forlængelse af husarresten, som den nu 64-årige demokratiforkæmper blev idømt i maj 2009.

Forlængelsen varer foreløbig til november, hvorefter Aung San Suu Kyi endelig skulle kunne forlade sit hjem. Med mindre regimet finder på nye anledninger til at forlænge husarresten.

Læs nærmere på: DR Nyheder

Skrevetd.  26-02-2010 13:17 26/02-2010 13:17 2942  Fremvisninger 2942 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den Danske Ambassade i Bangkok, Thailand er andet og mere end bare visum-behandling. Blandt andet har Ambassaden en handelsafdeling tilknyttet Ambassaden.

Handelsafdelingen på den kongelige danske ambassade i Bangkok er en del af Danmarks Eksportråd, som er en uafhængig organisation under Udenrigsministeriet.

Formålet med Danmarks Eksportråd er at bidrage til den finansielle vækst og udvikling af det danske samfund. Dette gøres ved at assistere danske virksomheder i at generere indkomst, overskud og dermed øge beskæftigelsen. Assistancen koncentrerer sig om at rådgive danske virksomheder i forbindelse med at øge deres eksport, etablere salgskontorer tæt på de udenlandske kunder, finde leverandører til produkter, samt etablere produktion i udlandet for at sænke produktionsomkostningerne og dermed øge konkurrenceevnen på det globale marked.

Newscast er Handelssektionens månedlige opdatering af aktiviteter og udviklingen i Thailand og Cambodja. Fra denne måned og for fremtiden vil Handelssektionen udgive en månedlig videoopdatering med nyheder fra Thailand og Cambodja.

Se den første Newscast HER

Skrevetd.  24-02-2010 18:54 24/02-2010 18:54 3927  Fremvisninger 3927 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
På trods af reportager om muligheden for, at visse grupper af mennesker måske vil forsøge at anstifte til uroligheder forud for den længe ventede domstolsafgørelse om en større sag mod den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra den 26. februar 2010, herunder i Bangkok og andre populære turistmål, fortsætter livet og forretningerne i Thailand som sædvanlig. Regeringen har gjort det klart, at det vil gøre sit yderste for at sikre, at enhver hændelse, der kan blive iværksat, ikke vil påvirke den offentlige ro og orden eller hindrer det daglige arbejde i regeringen.

I denne forbindelse har regeringen pålagt sikkerhedtjenesterne at øge sikkerhedsforanstaltninger og overvågningen for at sikre den offentlige sikkerhed og undgå enhver forstyrrelse. Politiet ville tage hovedansvaret for at opretholde lov og orden, med militæret og civile frivillige som støtter. Blandt andet har myndighederne oprettet checkpoints og organiseret yderligere politipatruljer i visse distrikter i indre Bangkok. Sikkerhed er blevet skærpet ved en række offentlige bygninger i Bangkok og andre provinser, og retsbygninger.

For at sikre, at rettidig indgriben kan træffes, hvis og når det er nødvendigt, har regeringen også oprettet et situations overvågningsudvalg under ledelse af vicepremierminister Suthep Thaugsuban. Udvalget består desuden af højtstående repræsentanter fra civile, militære og politimæssige myndigheder. Dette tværinstitutionelt udvalg har til opgave at overvåge, kontrollere og vurdere situationer, som kan påvirke den offentlige orden og/eller den nationale sikkerhed, sikre koordinering mellem de berørte agenturer med hensyn til planlægning, at træffe forberedelser til at forebygge og løse sådanne situationer, og fremsætte henstillinger om yderligere foranstaltninger og procedure for opretholdelse af sikkerhed og orden.

Det skal understreges, at de sikkerhedsforanstaltninger, der nu er på plads, ikke bør medføre unødige gener for offentligheden, herunder udenlandske besøgende. De vil heller ikke forhindre folk i at udøve deres grundlovssikrede rettigheder til at afholde fredelige demonstrationer. Regeringen har også bekræftet, at magt ikke vil blive anvendt mod demonstranterne, og klare instruktioner er givet til sikkerhedspersonale om at kun være udstyret med udstyr til optøjer uden skydevåben og følge internationalt anerkendte lovgivning, der giver myndighederne mulighed for på en sikkerhedsmæssig korrekt måde at medvirke ved håndteringen af større menneskemængder.

Kilde: Den Kongelige Thailandske Ambassade

Skrevetd.  23-02-2010 12:52 23/02-2010 12:52 4159  Fremvisninger 4159 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Udlændinge advares mod at besøge Bangkok på grund af en øget risiko for voldelige protester. Det er Thailands egen turistorganisation, der advarer udenlandske turister om at undgå at besøge byen fra den 26. februar og frem. Det er to forsøg på bombeattentater og næste uges med spænding ventede dom i sagen mod Thailands tidligere premierminister, Thaksin Shinawatra, der i øjblikket giver anledning til stigende spændinger.

Mrs. Pornthip Hirunkate fra turistorganisationen siger, at udlændinge rådes til udsætte deres besøg til Bangkok eller at besøge andre egne af Thailand.
"Vi råder til, at man fra den 26. februar, i det omfang det er muligt, enten udsætter sit besøg i Bangkok eller besøger nogle af Thailands smukke strande i stedet for," siger hun til ABC Television.

På rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet kan man læse følgende:
Der er varslet store demonstrationer i Bangkok i anden halvdel af februar 2010, hvor vigtige politiske begivenheder forudses at finde sted. Særligt er der forlydender om store demonstrationer den 20. og 26. februar 2010. Demonstrationerne, der forventes at omfatte centrale dele af Bangkok og særligt områderne omkring regerings-, politi- og militærhovedkvarterer (f.eks Governement House, Supreme Court og Sanam Luang), kan strække sig ind i marts måned. Derudover kan det ikke fuldstændig udelukkes, at også den internationale lufthavn, Suvarnabhumi samt dennes til- og frakørselsveje vil blive omfattet. Rejsende, ikke mindst i Bangkok, bør generelt holde sig væk fra demonstrationer og større forsamlinger samt følge situationen lokalt via medierne og danske eller lokale rejsearrangører. Generelt bør rejsende være opmærksomme på risiko for voldelige sammenstød, herunder bombeeksplosioner og skudepisoder, særligt i og omkring områder, hvor der opstår demonstrationer.

Læs nærmere på:
- Udenrigsministeriet's rejsevejledning
- Advarsel mod at besøge Bangkok (Rejseliv)

Skrevetd.  19-02-2010 23:30 19/02-2010 23:30 3885  Fremvisninger 3885 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
I et globalt index over terrortruede lande er ferielandet Thailand rykket op i kategorien over lande med ekstrem risiko. Listen hedder Terrorism Risk Index og er udarbejdet af det britiske konsulentfirma Maplecroft. Firmaet leverer en skrækindjagende, men fakta-baseret oversigt over, hvor på kloden det er farligst at bevæge sig - og befinde sig.

Når Thailand er rykket fra en 11. plads til en 9. plads på listen, skyldes det især to terrorangreb i landets sydlige del, hvor muslimske oprørere bekæmper centralregeringen i et forsøg på at løsrive sig.

I marts blev fire soldater dræbt i et bagholdsangreb i Sydthailand. 8. juni blev 11 personer dræbt ved en skudmassakre i en moské i en af de tre sydligste provinser. 9. oktober 2009 blev byen Sungai Kolok ramt af en serie bomber, der dræbte to og sårede 42.

De tre muslimsk-dominerede provinser i Sydthailand har i mere end fem år været plaget af vold, der har kostet henved 3.900 mennesker livet.

Det er uklart, om al-Qaeda eller andre terrornetværk direkte støtter de islamistiske grupper i Thailand, hvor tre provinser reelt har været i undtagelsestilstand i en årrække. Provinserne hører af indlysende grunde ikke til de traditionelle ferieområder i Thailand.

Læs nærmere på: Politiken

Skrevetd.  17-02-2010 05:52 17/02-2010 05:52 3651  Fremvisninger 3651 Fremvisninger  10 Kommentarer 10 Kommentarer
printer
Den danske ambassade i Bangkok har hyret VFS Global Private Ltd. til at drive det danske visumansøgningscenter i Bangkok. Ansøgninger om opholds-og arbejdstilladelser kan indleveres uden forudgående aftale mandag til fredag fra kl. 8:00 til 12:00 og fra kl. 13:00 til 15:00 på denne adresse:

Danish Visa Application Centre,
Unit 4, 8th Floor,
Amarin Tower, No. 496-502,
Ploenchit Road,
Lumpini, Pathumwan,
Bangkok, 10330

Visumansøgninger, opholds og arbejdstilladelse, afhentning af visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse bør som hovedregel indsendes og behandles af det danske visumansøgningscenter.

VFS Helpline number: +66 (0) 2 2520865
VFS Helpline e-mail: info.dkth@vfshelpline.com
VFS Website: www.vfsglobal-denmark.com/thailand (Google oversat)

For generelle henvendelser om visum, bedes du kontakte Den Danske Ambassade på telefonnummer 02 343 1100, og tryk 1 for visum i tidsrummet Mandag - Torsdag kl. 13:00-15:00.

Skrevetd.  15-02-2010 19:30 15/02-2010 19:30 4717  Fremvisninger 4717 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Den 43-årige dansker, der mandag blev anholdt på et hotelværelse i den thailandske by Pattaya sammen med en 14-årig pige, er blevet sat på fri fod af det lokale politi. Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Der er ikke nogen danske statsborgere tilbageholdt aktuelt i Thailand, fortæller Inge Durant ved Udenrigsministeriets Borgerservice.

Thailandske medier beskrev mandag, hvordan danskeren var blevet pågrebet på et hotelværelse sammen med en nøgen 14-årig pige, og hvordan pigens alfons til politiet havde forklaret, at den 14-årige ikke var den første unge pige, som han havde købt.

Den 43-årige fastholdt, at han ikke vidste, at pigen var mindreårig. Derpå blev han løsladt, bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice.

Læs nærmere på: BT

Skrevetd.  10-02-2010 04:29 10/02-2010 04:29 4042  Fremvisninger 4042 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer

En 52-årig dansker og hans 44-årige thailandske hustru tjente ifølge anklagemyndigheden mindst 1,5 mio. kr. på at organisere thailandske kvinders prostitution på bordellet 'Sunshine Massage' på Østerbro. De nægter sig skyldige.

Officielt gav massageklinikken traditionel thailandsk krops-massage og fysiurgisk massage, men ifølge tiltalen var ydelserne også af mere intim karakter.

Gennem fire år importerede ægteparret thai-kvinder til bordellet, hvor omsætningen efter politiets skøn var på mindst to millioner kr. Størstedelen af pengene gik i ægteparrets dybe lommer og derfor kræver politiassessor Maria Cingari under retssagen mod parret de 1,5 mio. kr. konfiskeret. De risikerer også flere års fængsel.

Da ægteparret blev anholdt, fandt politiet cirka en kvart mio. kr. i kontanter i forskellige valutaer og en bankboks med smykker.

Læs nærmere på: Ekstra Bladet

Skrevetd.  09-02-2010 17:22 09/02-2010 17:22 3911  Fremvisninger 3911 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailandsk politi har anholdt en 43-årig dansk mand og en 32-årig lokal kvinde. Hun var af politiet mistænkt for at skaffe børn til mænd, som vil betale for seksuelle ydelser, skriver Pattaya One News.

Politiet slog til søndag, da det blev opdaget, at den 32-årige kvinde var i færd med at overdrage en 14-årig pige til en kunde.

Politiet ventede på, at overdragelsen fandt sted i mandens lejlighed i Pattaya. Da kvinden forlod stedet, blev hun anholdt, og politiet trængte ind i lejligheden, hvor den 43-årig danske mand blev anholdt.

Ifølge Pattaya One News nægter danskeren, at han har rørt pigen, men han indrømmer, at han bestilte hende med det formål at have sex med hende.

Læs nærmere på:
- Jyllands-Posten
- Pattaya Daily News (Google Oversættelse)
- Tråd på DTW

Skrevetd.  08-02-2010 23:37 08/02-2010 23:37 3919  Fremvisninger 3919 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Den nye duo, der skal forsvare de danske farver i Oslo, er sammensat til lejligheden. N'evergreen, den mandlige del af duoen har i seks år boet i Moskva, fordi han ganske simpelt er et hit i østblokken, som det hed engang.

Det kan jo være, at han kan skaffe Danmark en masse stemmer derfra i Oslo. Sidste år var Tomas Christensen, som er N'evergreens borgerlige navn, med i finalen i det russiske Grand Prix med sangen 'One More Try'.

- Vi håber, at vi kan få både Rusland, Hviderusland, Ukraine og Georgien til at stemme på Danmark for en gangs skyld. Det er i hvert fald planen, siger han.

Chanée er der heller ikke så mange, der kender - og Tomas' første kontakt til hende var med en sms, hvor i han spurgte om hun var til noget Grand Prix-sang med ham, efter han havde testet over 50 sangere.

- Jeg fik bare en sms fra Tomas en tirsdag formiddag, hvor der stod: "Jeg hedder Tomas N'evergreen, jeg er meget populær i Rusland, men du kender mig nok ikke. Kunne du tænke dig at synge til Grand Prix'et?", siger Christina Chanée.

Derfra gik det til en sejr lørdag aften med 'A Moment Like This' som duoen kalder en gode blanding af Tina Turner, The Police og Abba - sidstnævnte tegner ikke så dårligt. Sangen er i øvrigt skrevet af tre svenske popsmede med mange års erfaring i branchen.

Læs nærmere:
- Christina Chanée (Wikipedia)
- Tomas N'evergreen (Wikipedia)
- Ingen troede på os (Ekstra Bladet)

Skrevetd.  07-02-2010 09:33 07/02-2010 09:33 4342  Fremvisninger 4342 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer
printer
De seneste ti år er andelen af thailandske kvinder i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i beskæftigelse, steget mærkbart. I 2001 var det 56 pct. af de thailandske kvinder, som var i beskæftigelse, i 2008 er dette tal steget til 70 pct.

De thailandske kvinder i den erhvervsaktive alder (16-64 år) har i sammenligning med den samlede gruppe af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i Danmark en høj beskæftigelsesfrekvens. Mens 70 pct. af de thailandske kvinder er i beskæftigelse i 2008 er tallet for den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrerkvinder på 49 pct. Beskæftigelsesfrekvensen blandt thailandske kvinder har således nærmet sig frekvensen for de etnisk danske kvinder, som er på 77 pct. i 2008.

Fra 2001 til 2009 er antallet af thailandske kvinder bosat i Danmark steget med 39 pct. I 2001 boede der 4.235 thailandske kvinder i Danmark, mens dette tal er steget til 6.965 personer i 2009.

Størstedelen af de thailandske kvinder er bosat i Region Hovedstaden (43 pct.). De færreste er bosat i Region Nordjylland (10 pct.). Bosætningen blandt thailandske kvinder ligner således den man finder blandt øvrige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande.

Læs nærmere og se statistikker på: www.nyidanmark samt Tråd her på DTW

Skrevetd.  04-02-2010 21:03 04/02-2010 21:03 4194  Fremvisninger 4194 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
70.000 kroner i cool cash i håndtasken er lige lovlig meget i lommepenge til en ferie i Bangkok. Og det er her, at de nye fogeder i lufthavnene kommer på banen. De foretager nemlig udlæg, hvis folk skylder penge til SKAT og er på vej ud af landet med store pengesummer. Lufthavnsfogederne arbejder sammen med SKAT Københavns fogeder, der bliver tilkaldt, når der er store aktioner i Lufthavnen.

- Det er en effektiv måde at hjælpe skyldnere med at få nedbragt deres gæld til det offentlige. Hvis en rejsende bliver taget med mange penge på lommen, så tager vi vores del af kontanterne, inden pengene forlader landet. Er personen først kommet ud af landet, kan vi nemlig godt vinke farvel til pengene, siger viceskattedirektør Lisbeth Rasmussen, SKAT København, der er begejstret for ordningen.

3,8 millioner kroner har fogederne indkrævet siden samarbejdet kom i gang. De enkelte udlæg svinger fra 10.000 kr. og helt op til godt 350.000 kr., som en mand havde forsøgt at gemme i sin håndbagage. Andre har godt fyldte pengebælter omkring livet eller penge gemt i skoene.

Når fogederne foretager udlæg, registreres det, hvor mange penge skyldneren har haft på sig, og hvor den pågældende var på vej hen.

Læs mere her

Skrevetd.  04-02-2010 07:27 04/02-2010 07:27 3789  Fremvisninger 3789 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
Blev grundlagt i Bangkok i 1960 som den første organisation udelukkende med ansvar for at fremme turismen till landet.

50-årsjubilæet fejres ved en række turistfremmende begivenheder. Jubilæumsdagen er den 18. marts og organisationen har i dag 22 lokale kontorer og 15 internationale kontorer spredt over hele verden.

Hovedkontoret i Bangkok har siden 1. januar haft en ny generaldirektør - Mr Suraphon Svetasreni - en veteran i rejse- og turistbranchen, som har arbejdet på Thailands turistbureau siden 1977. Hans vision er at turistbureauet skal tage en førende position i turistbranchen, som er et af de vigtigste erhverv for Thailands økonomiske vækst. Målet er også at styrka organisationens kapacitet for at modstå de forskellige udfordringer, en foranderlig omverden kræver.

Kilde: Stand By

Skrevetd.  03-02-2010 16:53 03/02-2010 16:53 4767  Fremvisninger 4767 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Et medlem af Hells Angels er i Københavns Byret blevet idømt ni års fængsel for skyderiet den 26. januar sidste år på thairestaurant Ban Gaw på Vesterbro i København.

Ved skyderiet blev en 40-årig mand ramt fire gange. Efter at have svævet mellem liv og død overlevede manden, som ifølge anklageren er en del af bandemiljøet omkring Blågårds Plads. De to andre, der sad ved samme bord, blev ikke ramt af kuglerne.

Den 35-årige HA-rocker brugte sin AK81-lillebrors røde Fiat Punto til opgaven, men et par snarrådige parkeringsvagter på Halmtorvet fik griflet nummerpladen på bilen ned. Det førte politiet på sporet af lillebroderen og dermed også rockeren selv.

Anklageren krævede 10 års fængsel.
- Han stillede sig op som en kæmpe Rambo og fyrede løs, sagde anklageren i retten ifølge eb.dk.

Læs nærmere på: BT og Ekstra Bladet

Skrevetd.  29-01-2010 18:05 29/01-2010 18:05 3730  Fremvisninger 3730 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Gyldig 29-01-2010

Den aktuelle sikkerhedssituation
Siden august 2008 har der været politisk motiverede demonstrationer af varierende styrke i Bangkok og enkelte andre steder i Thailand. I forbindelse med sådanne demonstrationer kan der være risiko for uroligheder. En særlig sikkerhedslovgivning, som giver politi og militær udvidede beføjelser til opretholdelse af ro og orden, kan sættes i kraft med kort varsel, når regeringen skønner det nødvendigt.

Der er varslet store demonstrationer i Bangkok i februar, sandsynligvis i anden halvdel af måneden, hvor væsentlige politiske begivenheder forudses at finde sted. Demonstrationerne kan strække sig ind i marts måned. Demonstrationerne forventes at omfatte det centrale Bangkok. Derudover kan det ikke fuldstændig udelukkes, at også den internationale lufthavn, Suvarnabhumi samt dennes til- og frakørselsveje vil blive omfattet. Rejsende, ikke mindst i Bangkok, bør generelt holde sig væk fra demonstrationer og større forsamlinger samt følge situationen lokalt via medierne og danske eller lokale rejsearrangører. Generelt bør rejsende være opmærksomme på risiko for voldelige sammenstød, herunder bombeeksplosioner og skudepisoder, særligt i og omkring områder, hvor der opstår demonstrationer.

Se mere her

Skrevetd.  29-01-2010 13:42 29/01-2010 13:42 3550  Fremvisninger 3550 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Thailands kabinet har godkendt at landets forsvarsministerium køber yderligeres seks Gripen kampfly. Det oplyser Thailands officielle nyhedsbureau.

Købet er en anden del af en handel mellem de to landes regeringer, der blev offentliggjort i 2007. Her købte Thailand seks Gripen og Saabs Erieye overvågningsystem med tilhørende datalink systemer. Det var en handel til 3,8 milliarder svenske kroner (knap tre mia. kroner i 2008).

Det første af de seks Gripen fløj første gang over Linköping i september sidste år, og flyene skal efter planen levers i 2011. Royal Thai Air Force begynder træningen i år.

Kabinettet godkendte også en levetidsforlængelse af 18 F-16 kampfly, så de kan flyve i yderligere 20 år. Thailand har i alt 61 F-16. De er som de danske F-16 fra block 10 og 15, men Thailand fik sine kampfly i 1988, mens de danske blev leveret fra 1980.

Kilde: Ingeniøren

Skrevetd.  26-01-2010 17:33 26/01-2010 17:33 4222  Fremvisninger 4222 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Myanmars demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi vil blive løsladt, når hendes husarrest udløber i november. Det har landets boligminister, generalmajor Maung Oo, meddelt på et møde for lokale embedsmænd, siger tre personer, der var til stede ved mødet.

Aung San Suu Kyis partikammerater frygter imidlertid, at løsladelsen vil komme for sent i forhold til det parlamentsvalg, militærstyret har lovet at holde. Det ventes at finde sted i efteråret. Militærjuntaen har endnu ikke sat dato på det kommende valg, men har lovet at det vil blive retfærdigt, åbent og omfattende.

Også den 82-årige Tin Oo, der er næstformand i Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), bliver løsladt. Det vil ske allerede i februar, siger boligministeren. Tin Oo har siddet i fængsel eller husarrest i mere end 10 år.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten

Skrevetd.  25-01-2010 10:51 25/01-2010 10:51 2957  Fremvisninger 2957 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar