printer
Efter en langvarig flugt gennem flere lande må en 29-årig forretningsmand foreløbig affinde sig med en adresse i en dansk fængselscelle. De thailandske myndigheder har netop udleveret danskeren, og i et retsmøde tirsdag er han blevet varetægtsfængslet i 20 dage.

I sidste uge blev han snuppet på et hotel i Thailand, og udleveringen er kommet hurtigt i stand.

Læs nærmere på: Politiken og Mistænkt storsvindler anholdt

Skrevetd.  01-12-2009 20:44 01/12-2009 20:44 3939  Fremvisninger 3939 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Ekstrabladet.dk har undersøgt priserne for flyvninger med SAS til Bangkok med afrejse 13. marts og hjemkomst 27. marts. Her koster rejsen 7.677 kroner, mens man ved at starte med samme fly fra Stockholm kan rejse for 5.328 kroner, selv om man skal skifte fly i København. Den tilsvarende rejse fra Oslo står i 5.626 kroner.

Ifølge SAS kommunikationschef Mikkel Thrane er det netop mellemlandingen, der gør forskellen. Kunderne foretrækker direkte fly, og derfor kan man kræve mere for den direkte flyvning fra København til Bangkok end for den indirekte forbindelse fra Oslo og Stockholm.

Hvis man har god tid er der penge at spare ved at flyve til Stockholm og stige på der. En returbillet med SAS fra København til Stockholm, kan nemlig købes for 782 kroner, hvilket giver en besparelse på 1.567 kroner.

Læs nærmere på: Stand By og Ekstra Bladet

Skrevetd.  01-12-2009 20:38 01/12-2009 20:38 3806  Fremvisninger 3806 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
Den 29-årige Martin Matthiasen blev onsdag anholdt i Bangkok på Emporium Hotel i Klong Toey-distriktet, oplyser lederen af politiets udlændingeafdeling, Wiul Liplapariop, til The Bangkok Post. Han er sammen med otte andre personer sigtet for at have begået dokumentfalsk og skattesvig for omkring 180 mio. kr. Ifølge Bangkok Post er de otte personer tidligere blevet anholdt i Danmark.

Martin Matthiasen flygtede angiveligt fra Danmark og rejste gennem flere lande, før han endte i Bangkok.

Han er ifølge Ritzau en del af den store momssvindelsag 'Gul Feber', hvor bagmændene snød den danske statskasse for mange millioner kroner. De importerede bl.a. mobiltelefoner og it-komponenter fra østen, men de lod den danske importør gå konkurs uden at betale momsen.

Hovedmanden Patrick Lee blev idømt seks års fængsel i sagen, mens andre sigtede i sagen blev straffet med fire år og seks måneder og to år seks måneders fængsel.

Pga. flugten har Martin Matthiasen endnu ikke være på anklagebænken.

Læs nærmere på: Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, ComputerWorld og Interpol

Skrevetd.  25-11-2009 12:48 25/11-2009 12:48 6838  Fremvisninger 6838 Fremvisninger  13 Kommentarer 13 Kommentarer
printer
Thailands tidligere premierminister, Samak Sundaravej, er død som følge af kræft i leveren. Han blev 74 år gammel.

Samak overtog premierministerposten i december 2007 efter det første valg, siden den omstridte Thaksin Shinawatra blev væltet ved et militærkup et år tidligere.

Samak, der var leder af partiet PPP, sad på magten til september 2008. Her blev han tvunget til at træde tilbage efter at have modtaget betaling for at deltage i to tv-programmer.

Kilde: Berlingske Tidende

Skrevetd.  24-11-2009 08:53 24/11-2009 08:53 3229  Fremvisninger 3229 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Rejselystne danskere får måske snart adgang til at flyve billigere til både USA og Thailand. Det er det norske lavprisselskab Norwegian, som pønser på at åbne nye ruter til Bangkok og New York – og måske allerede vil gøre det fra den kommende sommersæson.

Norwegian har således allerede søgt om landingstilladelser for de nye ruter – det er dog usikkert, om det bliver København, der får de første nye oversøiske Norwegian-ruter.

”Vi har lavere omkostninger end de selskaber og vore priser vil derfor ligge under de selskaber. Hvor meget lavere priser vi kan tilbyde er det ikke muligt at sige i dag. Vi vurderer at åbne ruter fra både Oslo, Stockholm og København, men hvor vi åbner først, er det for tidligt at sige,” siger Daniel Skjeldam, der er kommerciel direktør i Norwegian til Aftenposten.

Med de nye ruter er Norwegian ved at gøre klar til at gå direkte i struben på bl.a. SAS, Thai og amerikanske Continental, som flyver til bl.a. USA og Thailand fra København. Ruterne til Thailand er blevet stadig mere vigtige for både Thai og SAS, der har fyldte fly til det populære turistland. Og ruterne til USA har alle år været blandt de mest givtige for SAS, der således flyver til både New York, Washington og Chicago i USA.

Læs nærmere på: Business.dk, Børsen og Tråd på DTW

Skrevetd.  23-11-2009 11:30 23/11-2009 11:30 6070  Fremvisninger 6070 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Kære Alle DTW'er

Søndagsskolen i København danner ramme om en hyggelig eftermiddag med spise (medbring selv drikkedikkedare, store smil, børn og andet godtfolk).
SØNDAG d. 29. NOVEMBER KL. 15:00.

Pris kr. 150,-/pers.

Tilmelding nødvendig til morten@mjdue.dk

Vel mødt.

Martin og Morten

Links:
- Krak kort
- Tråd på DTW

Skrevetd.  22-11-2009 22:03 22/11-2009 22:03 3583  Fremvisninger 3583 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Søndagsskolen i København inviterer hermed til foredrag med Mikael:
"Det Thailandske folk og deres sprog; eventyr og filurligheder".

Tid: Søndag d. 15. november kl. 15:30
Sted: Nørregade 34, KBH, (ind gennem porten og op med elevator til "3").

- Krak-kort
- Tråd om arrangementet

Skrevetd.  13-11-2009 20:34 13/11-2009 20:34 3511  Fremvisninger 3511 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thailand sendte onsdag en formel anmodning til Cambodja om at udlevere den tidligere premierminister, Shinawatra Thaksin, som den cambodjanske regering har hyret som økonomisk rådgiver - en ansættelse, som har gjort thailænderne rasende.

- Thaksin er en kriminel flygtning, og vi har bedt den cambodjanske regering om at sende ham tilbage, siger vicepremierminister Suthep Thaugsuban.

- Nu må vi bare vente på deres officielle svar, fortsætter han.

Men han skal tilsyneladende ikke regne med et positivt svar fra den cambodjanske premierminister, Hun Sen, som onsdag mødes med Thaksin. Han har tidligere udtalt, at han ikke vil udlevere Thaksin, fordi han mener, at hans fængselsdom var politisk motiveret.

Thailands vrede over, at Cambodja nu har ansat ham som økonomisk rådgiver, skyldes ikke alene, at han er på flugt fra thailandsk lov. Det skyldes også, at han nu har en base nær Thailand, hvorfra han kan arbejde politisk. Thaksin har nemlig fortsat et stort tag i den thailandske vælgerbefolkning, og der er jævnligt store demonstrationer i hovedstaden Bangkok, hvor demonstranterne kræver ham tilbage som landets leder.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende og Jyllands-Posten

Skrevetd.  11-11-2009 08:57 11/11-2009 08:57 6156  Fremvisninger 6156 Fremvisninger  25 Kommentarer 25 Kommentarer
printer

Thailands omstridte, tidligere regeringschef Thaksin Shinawatra har fra i dag slået sig ned i nabolandet Cambodja til stor fortrydelse for regeringen i Thailand. Forholdet til Cambodja er i forvejen anstrengt på grund af nogle grænsestridigheder.

Formelt skal Thaksin være økonomisk rådgiver for den cambodjanske regering, men reelt vil han gerne være tættere på sine mange tilhængere i Thailand.

Læs nærmere på: DR Nyheder, Bangkok Post og The Nation

Skrevetd.  10-11-2009 12:51 10/11-2009 12:51 3708  Fremvisninger 3708 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Tja, man er efterhånden vant til lidt af hvert også selvom det ikke er første gang man bliver truet på livet på grund af Dansk Thai Website. Tossen som denne gang kommer med sine dødstrusler er den efterhånden, i thai-kredse, så berygtet Anders Jensen.

Anders Jensen har indenfor de sidste 2 timer og 40 minutter afsendt 4 emails, hvor han blandt andet har krævet at ét bestemt indlæg her på siden hvor han bliver udråbt som svindler bliver fjernet. Siden hans første email er det siden eskaleret til krav om at Dansk Thai Website lukker fuldstændigt ned og decideret dødstrusler.

Ifølge Anders Jensen har jeg 2 dage til at lukke Dansk Thai Website ned, ellers bliver jeg dræbt af hans folk.

Sagen vil herfra derfor straks blive overbragt til politiet.

Fortsat god aften.

Skrevetd.  09-11-2009 18:30 09/11-2009 18:30 20293  Fremvisninger 20293 Fremvisninger  37 Kommentarer 37 Kommentarer
printer
Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra kommer til Cambodja i denne uge, oplyser den cambodjanske premierminister. Thaksin vil være i økonomi- og finansministeriet den 12. november for at give over 300 cambodjanske økonomiske eksperter en orientering, siger premierminister Hun Sen.

Cambodja udnævnte i onsdags Thaksin til økonomisk rådgiver og både Thailand og Cambodja hjemkaldte deres respektive ambassadører, og Thailand advarede fredag om, at landet måske vil lukke grænsen.
- Hvis I vil lukke den, så luk den, siger Hun Sen og advarer om, at begge lande vil lide tab ved en forsegling af den fælles grænse.

Thaksin blev afsat fra posten som thailandsk regeringschef ved et kup i 2006. Han opholder sig i udlandet for at undgå en dom på to års fængsel for korruption.
Cambodjas regering fastslog forleden, at den ikke anerkender dommen, fordi den er "politisk motiveret". Derfor vil Thaksin ikke blive udleveret, når han dukker op om få dage til mødet i den cambodjanske hovedstad, Phnom Penh.

Kilde: DR Nyheder

Skrevetd.  08-11-2009 16:36 08/11-2009 16:36 4569  Fremvisninger 4569 Fremvisninger  12 Kommentarer 12 Kommentarer
printer
Jeg kunne da sagtens betale mig til friheden, men det ville jo bare tegne et billede af, at jeg er skyldig. Sådan siger den pædofili-sigtede direktør Jørgen K. Hansen, som sidder varetægtsfængslet i Banteay Meanchey-fængslet i Cambodja nær grænsen til Thailand.

Han nægter sig skyldig i alle anklager om sexmisbrug af mindreårige, men ønsker i øvrigt ikke at tale om sagen, da Ekstra Bladet kort besøger ham i fængslet.

Men det virker nu alligevel, som om Jørgen K. Hansen savner nogle at snakke med, eller også vil han ikke tilbage til sin mørke celle, hvor han sidder døgnet rundt. I hvert fald bliver han stående på fængselsinspektørens kontor, hvor vi mødes, og begynder en tale om den bog, han er ved at læse. Den handler om Pol Pots rædselsregime.

Læs nærmere på:
- Jeg vil ikke betale mig fri (Ekstra Bladet)
- Dansker sigtet for børnesex i Cambodja (DTW)

Skrevetd.  07-11-2009 14:29 07/11-2009 14:29 5888  Fremvisninger 5888 Fremvisninger  13 Kommentarer 13 Kommentarer
printer
Det er tre år siden, at Thaksin Shinawatra blev væltet som premierminister ved et kup i Thailand, man han har stadig indflydelse. Siden kuppet har han levet i landflygtighed. Han er dømt for korruption in absentia, og han har stadig mange tilhængere, der forsøger at få ham tilbage som politisk leder.

Nu har Thailands naboland Cambodia så udnævnt ham som økonomisk rådgiver for regeringen, og det er ikke faldet i god jord hos regeringen i Bangkok.

Regeringen meddeler torsdag, at Thailands ambassadør i Phnom Penh, Cambodias hovedstad, hjemkaldes. Samtidig siger en højtstående embedsmand i Thailand, at forholdet til Cambodia tages op til overvejelse.

- Vi vil gennemgå alle aftaler og al samarbejde mellem de to lande, siger embedsmanden fra det thailandske udenrigsministerium.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten og The Nation

Skrevetd.  05-11-2009 14:53 05/11-2009 14:53 3697  Fremvisninger 3697 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Ifølge kilder har den mordsigtede John Knudsen visum til Thailand. Politiet afholdt i går hemmeligt retsmøde - muligvis for at få aflyttet en 'hemmlig kontakt' i Danmark.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger har politiet dog blandt andet afhørt en mand, hvis kammerat for nyligt har fortalt interessante oplysninger om John Knudsen.

Angiveligt skulle kammaraten nemlig tilfældigt have mødt John Knudsen i Hamborg Lufthavn, hvor de sammen efterfølgende skulle have taget turen til Thailand, men dog ikke rejst rundt sammen. Den eftersøgte John Knudsen havde efter sigende ikke kunnet dy sig med at fortælle, at han havde anskaffet sig tre-måneders visum til tre forskellige lande i Asien - heriblandt Thailand. De tre lande skulle nemlig ikke have nogen udleveringsaftale med Danmark, hvorfor John Knudsen i princippet kan bevæge sig frit.

Læs nærmere på: Ekstra Bladet, Politiet eller se stort billede af John Knudsen HER

UPDATE:
John Knudsen er anholdt i Spanien - Læs HER

Skrevetd.  04-11-2009 11:33 04/11-2009 11:33 5546  Fremvisninger 5546 Fremvisninger  16 Kommentarer 16 Kommentarer
printer
Den mest højtstående amerikanske embedsmand til at besøge Myanmar i 14 år har haft møder med oppositionslederen, Aung San Suu Kyi, og premierministeren i landet. Besøget er led i præsident Barack Obamas ønske om at anlægge en ny linje over for militærjuntaen i det isolerede, østasiatiske land.

USA's viceudenrigsminister for østasiatiske og stillehavsanliggender, Kurt Campbell, og hans næstkommanderende, Scot Marciel, mødtes med Suu Kyi på et luksushotel i Myanmars tidligere hovedstad, Yangon.

Forinden havde Campbell og Marciel samtaler med premierminister Thein Sein i hovedstaden, Naypyidaw, oplyser lokale embedsfolk. Det er ikke oplyst, hvordan samtalerne gik.

Læs nærmere på: Politiken

Skrevetd.  04-11-2009 10:30 04/11-2009 10:30 3282  Fremvisninger 3282 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Star Tour har ansat bryllupsplanlæggere i Thailand og Italien fordi flere ønsker anderledes og top romantisk bryllup i udlandet.

”Vi kan sørge for det hele til en overkommelig pris. Det er typisk folk der ønsker et intimt bryllup kun med de to eller med et mindre selskab, i anderledes rammer, hvor sol og varme spiller en vigtig rolle. Brudeparret aftaler direkte med bryllupsplanlæggeren, hvad de ønsker, og så er der sørget for alt, når de kommer til landet”, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

I Thailand kan parret vælge mellem en international vielse, kristen eller ikke-religiøs, på en strand i Ao Nang, på Surin Beach, Thailandsk bryllup i et buddhistisk tempel i Phang Nga eller en borgerlig vielse på ambassaden i Bangkok.

Læs nærmere på: Stand By og Star Tour

Skrevetd.  03-11-2009 21:45 03/11-2009 21:45 4331  Fremvisninger 4331 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Kong Bhumibol Adulyadej viste sig offentligt, i forbindelse med fejringen af Loy Krathong, for anden gang på mindre end to uger efter at været indlagt på hospital i mere end en måned til en behandling for lungebetændelse.

Iført en langærmet lyserød skjorte med en hvid jakke, blev den 81-årige monark, ledsaget af Hendes Majestæt Dronning Sirikit, medlemmer af den kongelige familie og en overlæge og hans team i en kørestol til flodbredden ved Siriraj Hospital.

Hundredevis af tilhængere råbte 'Længe leve Kongen', da Kongen vinkede.

Skrevetd.  03-11-2009 05:34 03/11-2009 05:34 3753  Fremvisninger 3753 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Transvestitter og kønsskifteopererede fra hele verden konkurrerede om årets titel som Miss International Queen. Skønhedskonkurrencen blev afholdt for femte gang i Pattaya i Thailand. Det skriver Reuters.

Ifølge arrangørerne, er det den største skønhedskonkurrence for transvestitter og kønsskifteopererede. Finalisterne var udvalgt blandt 50 deltagere, og de skulle konkurrere i nationaldragt, aftenkjole og badetøj.

Vinderen i år blev Haruna Ai fra Japan, der var med i konkurrencen for anden gang. Ud over titlen fik vinderen en pengepræmie på 10.000 dollars, hvilket svarer til lidt over 50.000 danske kroner.

Se nærmere på: JPtv (video) og Pattaya Daily News

Skrevetd.  02-11-2009 22:01 02/11-2009 22:01 7609  Fremvisninger 7609 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Priserne på flybilletter daler og daler, mens flyselskabernes indbyrdes kamp om passagererne når nye højder.

- Jeg har aldrig set billigere priser, siger Kenneth Kristensen, medstifter af prissammenligningssiden viviro.com.

- Det er en regulær priskrig, som udspiller sig i øjeblikket, siger Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening. Han mener, at de rejsende er de store vindere, mens flyselskaberne er de store tabere. Den indbyrdes konkurrence er simpelthen blevet for hård.

Konkurrencen gør sig især gældende på rejser til Barcelona, London, Málaga, Nice, Prag og Rom. Men også rejser til Thailand og USA er faldet markant i pris i løbet af det seneste år.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten

Skrevetd.  02-11-2009 17:52 02/11-2009 17:52 4265  Fremvisninger 4265 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
En 61-årig dansk mand er i Cambodja sigtet for at have misbrugt tre mindreårige piger i en by nær grænsen til Thailand, meddeler anklagemyndigheden ved provinsdomstolen i Banteay Meanchey. Det skriver TV2.dk.

Statsadvokat So Vath siger til nyhedsbureauet AFP, at danskeren risikerer en fængselsstraf på mindst 10 år, hvis han bliver kendt skyldig i pædofilianklagerne. En af de misbrugte pigers mødre er tiltalt for at have solgt sit barn til prostitution.

Ifølge det lokale politi rejste danskeren til Cambodja fra Thailand og misbrugte de tre piger, der alle er under 15, på et pensionat i grænsebyen Poipet.

Læs nærmere på: TV2, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og AsiaOneNews

Skrevetd.  02-11-2009 08:08 02/11-2009 08:08 7180  Fremvisninger 7180 Fremvisninger  11 Kommentarer 11 Kommentarer
printer
Ingen blev såret, da skibet, Thai Union 3, blev kapret torsdag, hedder det i en erklæring fra Ruslands udenrigsministerium. Der befinder sig 23 russiske, to filippinske og to ghanesiske søfolk om bord på en thailandsk fisketrawler, der er blevet kapret af somaliske pirater.

Fiskerfartøjet blev angrebet af to skiffbåde omkring 200 sømil nord for Seychellerne, oplyser den EU-flådestyrke, der er sat ind for at bekæmpe pirater.

Læs nærmere på: Børsen og EU Navfor

Skrevetd.  30-10-2009 20:58 30/10-2009 20:58 3677  Fremvisninger 3677 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
DBU vælger for andet år i træk og sjette gang i alt Thailand som træningsdestination for Ligalandsholdet. Truppen på 20 aktuelle og potentielle A-landsholdsspillere udtages efter afslutningen på efterårsturneringen.

DBU har afsluttet forhandlingerne om et træningsophold for Ligalandsholdet i perioden fra den 12. til den 25. januar 2010. Med afrejse ved midnatstid mandag den 11. januar omfatter træningsturen 13 hele dage, idet truppen returnerer klokken halv syv om morgenen mandag den 25. januar.

Dermed kan DBU igen denne vinter tilbyde de aktuelle og potentielle A-landsholdsspillere et træningsophold med træningspas og kampe mod internationale modstandere på Ligalandsholdet.

Udover de vigtige træningspas i et klima, der giver trænerne mulighed for at inkludere en række tekniske og taktiske detaljer i træningerne, vil træningsopholdet også omfatte denne gang tre kampe i et nyt liga-system for Kings Cup-turneringen, hvor det danske Ligalandshold er forsvarende titelholder.

De to af modstanderne bliver værtsnationen Thailand og Polen samt en endnu ikke bekræftet modstander, som DBU dog kender identiteten på, men ikke kan offentliggøre, før kontrakten mellem det pågældende fodboldforbund og DBUs engelske agent, KAM Sports International, og det thailandske fodboldforbund er underskrevet.

Den kommende træningstur bliver den sjette til Thailand og den tredje med Morten Olsen som landstræner, efter Ligalandsholdet første gang var på træningsophold i Bangkok i 1988 med Sepp Piontek som ansvarlig. I 1996 stod Richard Møller Nielsen i spidsen for Ligalandsholdet under træningsturen til Bangkok, to år senere var Bo Johansson træner for truppen.

I 2003 var holdet med Morten Olsen som træner på en kombineret træningstur til Bangkok og Hong Kong, og sidste år var Ligalandsholdets deltagelse i den traditionsrige Kings Cup-turnering en del af træningsopholdet, som blev gennemført på feriedestinationen Phuket.

Det er holdets status som titelholder, der har sikret den nye invitation fra det thailandske fodboldforbund, og det er ikke mindst de positive erfaringer fra træningsopholdet i januar, der har fået DBU til at acceptere invitationen.

Denne gang bliver træningsopholdet henlagt til Nakhon Ratchasima-provinsen et par timers kørsel fra Bangkok inde i landet.

Læs nærmere på: DBU

Skrevetd.  30-10-2009 17:02 30/10-2009 17:02 4486  Fremvisninger 4486 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Endnu inden Spies har sendt det første af vinterens mange charterfly af sted mod Phuket, er syv af 10 rejser solgt. Til både jul og nytår melder selskabet tæt på udsolgt, og fra lufthavnene i både Aalborg og Billund er der sat
ekstrafly ind til danskernes foretrukne rejsemål i Det Fjerne Østen.

”Mens vi fra København mangler at sælge lidt mere end 20% af vores vinterrejser til Thailand, må vi melde udsolgt fra Aalborg. Fra Billund har vi kun nogle få pladser med afgang den 7. marts. I forhold til samme tidspunkt sidste år ligger Thailand-salget ca. 20% bedre”, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies.

I 2008 holdt 149.942 danskere ferie i Thailand - 8.832 flere end i 2007. Det svarer til en fremgang på 6,3% og Spies venter en tilsvarende fremgang i denne vinter. I alt rejste 825.180 skandinaver på ferie i Thailand i fjor. Af dem var cirka halvdelen svenskere.

Læs nærmere på: Stand By

Skrevetd.  28-10-2009 17:23 28/10-2009 17:23 3379  Fremvisninger 3379 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
En somalisk mand på 23 år blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved byretten i Kolding. Manden er sigtet for at være den ene af to afrikanske mænd, der den 20. august begik væbnet røveri mod en massageklinik på Fredericiagade i Vejle.

De to mænd havde været på besøg på massageklinikken, hvor to thailandske piger havde hygget lidt om dem.

Men efter hyggen ville mændene have de penge tilbage, som de havde betalt. De truede pigerne med en kniv, og det nøjedes de ikke med. Den ene pige blev slået, mens den anden pige blev snittet i ansigtet med kniven.

De rædselsslagne piger udleverede et kontantbeløb til de to afrikanske mænd, der derefter tog benene på nakken. Indtil denne uge har de været på fri fod, men nu er det altså slut for den ene af dem.

Grundlovsforhøret skete for lukkede døre, da politiet endnu søger efter en medgerningsmand.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Skrevetd.  27-10-2009 15:04 27/10-2009 15:04 4897  Fremvisninger 4897 Fremvisninger  9 Kommentarer 9 Kommentarer
printer
Thailands kong Bhumibol har for første gang i en måned vist sig for offentligheden. Den 81-årige monark vinkede til sin befolkning fra en elektrisk kørestol mens han besøgte statuer af sine afdøde forældre.

Kongen har næsten gudestatus i Thailand, det meste af landets 67 millioner store befolkning har levet under hans 63-årige lange styre, og hans helbred er et vigtigt politisk emne. Da spekulationerne om hans dårlige helbred begyndte, kunne det ses på aktiemarkedet, og den lokale valuta faldt prompte.

Kilde: DR Nyheder og The Nation

Skrevetd.  23-10-2009 14:45 23/10-2009 14:45 4061  Fremvisninger 4061 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
Ukendte gerningsmænd har udløst en bombe på et tætpakket marked i provinsen Yala i det sydlige Thailand. 28 mennesker er såret, og tilstanden for tre af dem, en soldat og to civile, betegnes som alvorlig.

Bomben var gemt på en motorcykel, og den eksploderede netop, som de handlende havde åbnet deres boder.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende og Poliiken

Skrevetd.  19-10-2009 10:37 19/10-2009 10:37 3819  Fremvisninger 3819 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer