De thailandske myndigheder har indført forbud mod rygning på mange af Thailands populære turiststrande. Forbuddet træder i kraft den 1. februar og kan give fængselsstraf i op til et år eller bøder.
De thailandske myndigheder har indført rygeforbud på strandene for at holde områderne rene og for at fastholde billedet af Thailand som en af de skønneste stranddestinationer i Sydøstasien. Forbuddet gælder populære strande, blandt andet flere strande på turistøen Phuket.
Rygeforbuddet har været afprøvet på 20 udvalgte strande i en forsøgsperiode siden efteråret, men nu skal forbuddet gøres permanent.
Forbuddet træder i kraft den 1. februar og på de strande, hvor forbuddet mod rygning indføres, vil der være afmærkede områder, hvor man kan ryge. De thailandske myndigheder har meldt ud, at overtræder man forbuddet, så vil det koste en bøde på 100.000 baht, som svarer til 19.000 kroner, og i værste tilfælde kan det give op til et års fængsel.
E-cigaretter er forbudte i hele Thailand
Turister, som ryger e-cigaretter, skal være ekstra opmærksomme, da det er ulovligt at benytte alle typer af e-cigaretter og at tage e-cigaretter med ind i landet. Og her er der ingen separate områder, hvor der kan ryges uden at få bøder. “E-cigaretforbuddet skal tages meget alvorligt. E-cigaretter er forbudte og det gælder i hele Thailand”.
Læs nærmere på:
Be the first to comment