Udenrigsministeriet udsender advarsel til alle danske turister i Thailand op til forventede uroligheder i weekenden
Udenrigsministeriet advarer nu de mange tusinde danskere, der i øjeblikket er på ferie i Thailand, om de uroligheder og demonstrationer der ventes i løbet af weekenden. Advarslen gælder angiveligt for alle landets større byer.
– Demonstrationer forventes flere steder i Thailand søndag den 12. januar 2020.
Hoveddemonstrationer forventes i Bangkok i parkerne Wachirabenchathat og Lumpini. Lignende demonstrationer forventes i større provinsbyer, heriblandt Phuket, Pattaya, Chang Mai, Chang Rai, Udon Thani og Nakhon Si Thammarat.
Hold dig på afstand af demonstrationer, da de kan udvikle sig voldeligt. Følg altid lokale myndigheders anvisninger. Hold dig opdateret via nyhedsmedierne, lyder anbefalingen fra udenrigsministeriets borgerservice.
Link: Udenrigsministeriet’s rejsevejledning
»Danskerlisten« fra Udenrigsministeriet
Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Krisesituationer kan opstå i alle lande. Du bør derfor tilmelde dig Danskerlisten, både når du rejser i Europa og længere væk. Du bør også tilmelde dig, hvis du bor fast i udlandet. Du kan tilmelde dig både før og under rejsen. Tilmelding er frivilligt.
Du kommer på Danskerlisten ved først at hente Udenrigsministeriets gratis app “Rejseklar” i App Store eller Google Play. Hvis du ikke har app’en Rejseklar på din mobil, kan du hente den gratis her:
For at tilmelde dig, skal du finde menupunktet “Danskerlisten” og oplyse dit navn, telefonnummer, e-mail, rejsemål, ankomst og afrejse samt evt. antal medrejsende.
Har du ikke en smartphone kan du tilmelde dig via nettet på danskerlisten.um.dk
Når du tilmelder dig på nettet, vil du kunne modtage sms og e-mail med info, hvis der opstår en krise i det land, hvor du er. Du vil ikke kunne modtage push beskeder, som udsendes via app’en og vi vil ikke kunne se, hvis dit opholdsland er ændret ift. din tilmelding.
Pige fyrer 20.000 kr. af på data i Thailand: Mor klager
Dansk mor klagede til teleselskabet, da datter var gået data-amok på ferie i Thailand