Velkommen hjem

Den 14-årige thailandske pige Atcharapan ‘Mint’ Yuangyai, der i oktober sidste år blev udvist til Thailand er nu vendt hjem til Danmark.

Her til morgen strålede solen over Kastrup Lufthavn og bød Mint velkommen hjem til Danmark.

Mint kunne nemlig her til morgen igen sætte sine fødder på dansk jord og kramme sin mor, far og lillebror Malick i ankomsthallen Kastrup Lufthavn. Foreløbigt kan Mint være 90 dage i Danmark på turistvisum, og hun har af skoleinspektøren på Hastrup Skole fået lov at komme tilbage til skolen.

I slutningen af oktober vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fremsætte et lovforslag i Folketinget, som kan give Mint en ny chance for at få en opholdstilladelse i Danmark.

Formentlig vil Mint kunne blive i Danmark, efter at hendes turistvisum udløber. For slutningen af oktober vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fremsætte et lovforslag, som skal agere redningsplanke for den thailandske pige og 82 andre børn, som siden juni 2017 er blevet udvist på grund af en integrationsvurdering.

De skal – hvis loven bliver stemt igennem – have en ny chance for at få en opholdstilladelse. Mint og hendes familie håber derfor, at lovforslaget når at falde på plads, inden Mints turistvisum udløber i midten af januar.

Velkommen hjem til Danmark.

Se de glade live-optagelser fra hjemkomsten på: BT

1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*