Meet2Talk - Bliv bedre til et fremmedsprog. Helt gratis!Ingen klasseundervisning, ingen bøger, ingen lektier - kun personlige møder, hvor I taler og træner det ønskede fremmedsprog på tomandshånd. Bliv medlem på Meet2Talk og tal dig til et bedre ordforråd, en bedre udtale og en bedre forståelse for kulturen og sproget generelt.
Sådan fungerer det
På Meet2Talk.com finder du medlemmer i dit lokalområde, som gerne vil ”bytte sprog”. Du lærer deres modersmål, hvis du til gengæld hjælper dem med at blive bedre til dansk.
På Meet2Talk.com kan I fx booke møder med hinanden, chatte sammen, finde andre medlemmer og træne andre sprog - eller træne samme sprog med flere. Ganske gratis.
Når du har fundet et medlem med det sprog, som du ønsker at blive bedre til, aftaler I hvor og hvornår I vil mødes. I skifter sprog fra møde til møde, så I begge får lært det andet sprog og medlemmets kultur.
Hvad kan vi tale om?
Alt lige fra kultur, sport og samfundsforhold, til sociale og sproglige emner. Valget er jeres. På Meet2talk.com kan I finde inspiration til, hvad I kan tale om, når I mødes.
Klik HER for at læse nærmere
30/12-2013 15:24
2275 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
En bevæbnet mand skød tidligt lørdag morgen mod en gruppe antiregerings-demonstranter i Thailands hovedstad, Bangkok. En person meldes dræbt af skuddene og "adskillige" er såret. Demonstranterne havde samlet sig i nærheden af regeringens hovedkvarter i Bangkok.Den dræbte er en mand i 30'erne. Han blev ramt i brystet, siger en person fra den alarmcentral, der modtog anmeldelsen om skyderiet. Myndighederne ved endnu ikke, hvem der stod bag angrebet. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt den bevæbnede mand er blevet anholdt.
Angrebet, der fandt sted lige før daggry lokal tid, kommer efter de seneste ugers massive protester og demonstrationer mod regeringen.
For to dage siden blev en politibetjent meldt dræbt af skud i brystet under demonstrationerne. Så indtil nu har demonstrationerne krævet 2 dræbte og 153 sårede.
Læs nærmere på:
- Demonstrant dræbt i Thailand (Jyllands-Posten)
- Policeman killed in Din Daeng clash (Bangkok Post)
- Clash toll 2 dead, 153 injured (Bangkok Post)
28/12-2013 18:12
1565 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Politibetjente brugte tåregas, da de torsdag stødte sammen med demonstranter ved et stadion i Thailands hovedstad, Bangkok. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.På stadionet var cirka 30 politiske partier samlet for at blive registreret til valget 2. februar. Det var netop den registrering, som demonstranterne, der støtter oppositionen, ville forhindre. Oppositionen mener, at valget udelukkende vil være til fordel for premierminister Yingluck Shinawatra.
Demonstranterne benyttede en lastbil til at smadre indgangsporte til stadionet. Cirka 1.000 betjente blev sat ind for at få situationen under kontrol.
En politibetjent er meldt dræbt af skud i brystet under optøjerne, men ingen repræsentanter fra de politiske partier er kommet til skade ved sammenstødet.
Læs nærmere på:
- Demonstranter stormer Bangkok-stadion med lastbil (Information)
- Policeman killed in Din Daeng clash (Bangkok Post)
26/12-2013 11:56
1803 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I Thailands hovedstad Bangkok er mange tusinde mennesker i dag på gaderne til en ny stor demonstration mod regeringen. Oppositionen, der står bag protesterne, siger på forhånd, at man forventer at samle flere hundrede tusinde demonstranter i Bangkoks finanskvarter i dag.Premierminister Yingluck Shinawatra har udskrevet valg i håb om, at det vil mildne hendes modstandere. Det største oppositionsparti, Det demokratiske Parti, meddelte imidlertid i går, at det vil boykotte valget til februar.
Demonstranterne vil ikke have et valg. De vil have et forretningsministerium, udpeget af neutrale mennesker – og af dem selv, siger TV 2’s mand i Thailand, Michael Rastrup Schmidt.
Forklaringen er at demonstranterne fra Bangkoks middelklasse forventer, at de vil tabe valget den 2. februar til den siddende regering, ligesom de har tabt de sidste mange valg. Regeringen har nemlig en bred opbakning i Thailand udenfor Bangkok.
Nu bliver det interessant at se, om valget overhovedet bliver gennemført. Mandag skal alle de parlamentsmedlemmer, der ønsker at stille op til valget, registrere sig. Og demonstranterne sagt, at de vil forhindre registreringen. Hvis det lykkes for dem, så vil valget sandsynligvis blive udskudt.
Læs og se nærmere HER
22/12-2013 20:00
1971 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Mellem to og tre millioner regeringskritiske demonstranter ventes ifølge avisen Bangkok Post på gaden søndag i Thailands hovedstad, Bangkok. Det siger en talsmand for den nystiftede organisation PDRC (Folkets Demokratireform Komité) til avisen.Demonstrationerne kommer hovedsageligt til at foregå på fem forskellige steder i og omkring Bangkoks centrum, og de kan vare helt til mandag morgen.
Der ventes også demonstrationer foran premierminister Yingluck Shinawatras bolig søndag eftermiddag, men allerede søndag morgen lokal tid var de første demonstranter på vej mod premierministerens hjem.
Premierminister Yingluck Shinawatra, som opløste landets parlament den 9. december og udskrev valg, er dog ifølge Bangkok Post slet ikke hjemme, men befinder sig det nordøstlige Thailand, hvor hendes parti har den største opbakning blandt befolkningen.
Thailands største oppositionsparti Demokraterne vil boykotte det kommende valg i landet 2. februar. Ifølge Demokraternes partileder, den tidligere premierminister Abhisit Vejjajiva, giver det ingen mening at deltage i valget, og partiet vil ikke opstille kandidater.
Protestlederen Suthep Thaugsuban har slået fast, at hans tilhængere ikke vil tillade parlamentsvalget.
Regeringspartiet Pheu Thai Party har bred støtte blandt landets fattige landbefolkning, og det ventes, at partiet trods de omfattende protester i Bangkok den seneste tid vil vinde valget i februar.
Læs nærmere på:
- Millioner af demonstranter ventes på gaden i Bangkok (Jyllands-Posten)
- Millioner af demonstranter ventes på gaden i Bangkok (Politiken)
- Oppositionsparti boykotter valg i Thailand (DR)
- "Women" march to PM's house (Bangkok Post)
- Dems to go ahead with reform push (Bangkok Post)
22/12-2013 11:18
1712 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Vrede demonstranter er gået på gaden i Bangkok fredag med krav om, at premierminister Yingluck Shinawatra udskyder eller aflyser det valg, som hun udskrev tidligere på måneden som konsekvens af en omsiggribende uro.Protestlederen Suthep Thaugsuban slog fast, at hans tilhængere "ikke vil tillade" et parlamentsvalg 2. februar, da demonstranterne med bannere og fløjter gik ind i Bangkoks finansielle centrum for at lægge pres på regeringen.
Oppositionen frygter, at valget kun vil være til fordel for Yingluck Shinawatra som har bred støtte blandt landets fattige landbefolkning, og det ventes, at partiet trods de omfattende protester i Bangkok den seneste tid vil vinde valget i februar.
Protesterne mod regeringen og premierministeren brød ud i starten af november, efter at regeringen i oktober foreslog amnesti for personer dømt for politisk-relaterede lovovertrædelser i perioden 2006-2013.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten
20/12-2013 17:59
1512 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thailands tidligere premierminister Abhisit Vejjajiva er torsdag blevet tiltalt for drab for sin rolle i de blodige militærovergreb, som fandt sted i 2010.Flere end 90 mennesker mistede livet, og næsten 1900 blev kvæstet under de såkaldte rødskjorte-demonstrationer i Thailands hovedstad, Bangkok. Under Abhisit Vejjajivas styre slog kampklædte sikkerhedsstyrker hårdt ned på demonstranterne.
Abhisit og hans tidligere vicepremierminister, Suthep Thaugsuban, er begge anklaget for at have ladt sikkerhedsstyrker bære og bruge de skarpladte våben, som kostede flere demonstranter livet. Begge har tidligere nægtet sig skyldige.
Abhisit Vejjajiva er løsladt igen, efter at der blev stillet kaution på, hvad der svarer til lidt over tre millioner danske kroner. Det oplyser Abhisits advokat, der fortæller, at den indledende retshøring formentlig finder sted den 24. marts næste år.
Ud over Abhisit Vejjajiva er Suthep Thaugsuban også anklaget for at have udstedt ordre til thailandske sikkerhedsstyrker om at begå drab og forsøg på drab på demonstranter.
Læs nærmere på:
- Thailands oppositionsleder tiltalt for drab (Politiken)
- Abhisit reports for indictment (Bangkok Post)
12/12-2013 21:03
1674 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thailands premierminister, Yingluck Shinawatra, opløser landets parlament. Det sker efter en bølge af regeringsfjendtlige demonstrationer i hovedstaden Bangkok.Yingluck Shinawatra vil afholde valg "så hurtigt som muligt", lyder det i en tv-transmitteret tale natten til mandag dansk tid.
- På dette stadie, når der er så mange mennesker i opposition til regeringen fra mange grupper, så er den bedste vej at give magten tilbage til det thailandske folk og holde et valg. Så kan det thailandske folk bestemme, siger hun.
Meldingen kommer efter, at den hårdt pressede regeringsleder søndag tilbød at lade thailænderne afgøre hendes fremtid ved en folkeafstemning. Og hun lovede at gå af, hvis hun taber den, lød det.
Efter Shinawatras udmelding annoncerede Thailands største oppositionsparti, at det trækker alle sine medlemmer ud af landets lovgivende forsamling i protest mod premierministeren.
Læs nærmere på:
- Presset thai-leder lover valg så hurtigt som muligt (DR)
- Presset thai-leder opløser parlamentet (Jyllands-Posten)
- Yingluck Shinawatra's side på Facebook
09/12-2013 07:42
1552 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Den thailandske premierminister Yingluck Shinawatra foreslår at lade thailænderne afgøre hendes fremtid ved en folkeafstemning. Og hun lover at gå af, hvis hun taber den, siger hun i en tv-tale. Vi bør gennemføre en folkeafstemning, så folket kan beslutte, hvad vi skal gøre, siger Yingluck Shinawatra.I de seneste uger har titusindvis af demonstranter protesteret i hovedstaden Bangkoks gader. Aktivisterne mener, at Yingluck Shinawatra kun er en marionetfigur, og at landet i virkeligheden styres af hendes korruptionsdømte bror Thaksin Shinawatra. Søskendeparret har stor opbakning ude i provinserne blandt landbefolkningen.
Oppositionslederen Suthep Thaugsuban har opfordret til, at man i stedet for nedsætter et såkaldt folkets råd, der skal bestå af gode mennesker som erstatning for den nuværende regering. Yingluck Shinawatra har afvist idéen og kaldt den udemokratisk og forfatningsstridig.
Thailands største oppositionsparti annoncerede søndag, at det trækker alle sine medlemmer ud af landets lovgivende forsamling. Det sker i protest mod den thailandske premierminister Yingluck Shinawatra. Partiets talsmand, Chavanond Intarakom, siger til nyhedsbureauet AFP, at parlamentsmedlemmerne vil træde tilbage "så hurtigt så muligt."
Læs nærmere på:
- Thailands leder foreslår folkeafstemning om sin fremtid (DR)
- Oppositionsparti i Thailand trækker sig (DR)
- Yingluck proposes public referendum (Bangkok Post)
- Yingluck Shinawatra's side på Facebook
08/12-2013 13:51
1747 Fremvisninger 3 Kommentarer
|
Im og hendes mor Suthida kan nu komme hjem til Danmark. 3. januar skal de efter planen rejse fra Thailand til Danmark.- Vi fik en super lykkelig sms her til morgen, om at visum nu var kommet i orden.
Sådan fortæller Tina Kragelund, der er med i støttegruppen, som har kæmpet for at få Im og Suthida Nielsen hjem til Nordjylland.
Im og hendes mor var fredag på ambassaden i Thailand. Her fik de beskeden, om at deres visum nu var kommet i orden, og at det vil blive sendt til dem i løbet af næste uge, så de kan rejse hjem 3. januar.
Støttegruppen har i lang tid arbejdet hårdt for at få netop denne besked.
- Vi har dagligt snakket med pressechefer, spindoktorer og politikere på Christiansborg. Derudover har vi haft fat i Borgerservice og kommunen for at få styr visum.
- Det har været et meget større arbejde, end vi regnede med. Men det gør ikke noget, når det her er udfaldet, siger Tina Kragelund, der er tydeligt glad for, at Im og Suthida nu har fået en hjemrejsedato.
06/12-2013 18:29
3280 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kong Bhumibol Adulyadej, Rama IX af Thailand fylder 86 år i dag.Kong Bhumibol Adulyadej, Rama IX af Thailand (født 5. december 1927 i Cambridge, Massachusetts) er den niende konge fra Thailands Chakri-dynasti. Han er søn af Mahidol Adulyadej, prins af Songkla og Srinagarindra, og han overtog tronen efter at hans bror kong Ananda Mahidols (Rama VIII) døde i 1946. Kong Bhumibol blev formelt kronet i 1950.
Udover at være født i USA tilbragte den unge Bhumibol store dele af sin opvækst i Lausanne i Schweiz fremt til afslutningen af anden verdenskrig, og han havde på dette tidspunkt indledt studier ved Lausannes Universitet.
Bhumibol Adulyadej er gift med Sirikit (født 1932), og deres ældste søn er tronfølgeren Maha Vajiralongkorn. Derudover har kongeparret en yngre datter, Sirindhorn, med titlen kronprinsesse, men da broderen er ældst, har han førsteret til tronen. Kong Bhumibol Adulyadej er den konge i Thailand, som har siddet længst på tronen, og derudover er han verdens længst regerende, nulevende monark.
I kong Bhumibol Adulyadejs regeringstid har der været ikke mindre end 17 militærkup og 26 forskellige premierministre, og i Thailand, hvor politik til tider har udvist voldsomheder og ført til uroligheder, har kongen udviklet sig til et symbol på stabilitet og kontinuitet. Kong Bhumibol Adulyadej har i thaiernes øjne regeret nærmest pletfrit, og dette har givet ham en unik moralsk tyngde: Når Bhumibol Adulyadej eller Rama IX taler, så lytter folket til det han har at sige. Eftersom kongen har været moderat i sin anvendelse af denne evne til at påvirke landet, har befolkningen en meget stærk respekt for ham, så kongen nærmest anses for at være en slags "reserve-magt" – som man kan ty' til, når det er ved at gå helt galt.
Denne stille magtposition, som kong Bhumibol er i besiddelse af, er noget som ikke kan arves, men en evne som han har oparbejdet gennem et langt aktivt liv.
Tillykke med dagen :-)
05/12-2013 05:42
3230 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
En kortere høringsfrist og en hastebehandling i Folketinget skal nu sørge for, at syvårige Im Nielsen og hendes mor, Suthida Nielsen, kan vende tilbage til Danmark hurtigst muligt. De er i øjeblikket i Thailand, hvor de blev udvist til i november.Partierne bag ændringen af udlændingeloven, der betyder, at personer ikke skal udvises, hvis den herboende ægtefælle dør, er på et møde onsdag morgen blevet enige om at hastebehandle loven, så den kan træde i kraft 1. februar.
Jeg er glad for, at der er opbakning til mit forslag om, at loven hastebehandles, så den kan træde i kraft 1. februar, siger justitsminister Morten Bødskov (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Der var ellers lagt op til, at loven først kunne træde i kraft 1. maj, hvis lovforslaget skulle gennem en normal høring og lovbehandling.
Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti blev i midten af november enige om at ændre udlændingeloven, så Im og hendes mor kan komme retur til Danmark.
05/12-2013 05:22
2861 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Efter flere dages voldelige sammenstød med regeringsfjendtlige demonstranter har det thailandske politi benyttet sig af en ny strategi. Det har tilladt demonstranter at passere barrikaderne ved landets regeringsbygning og politiets hovedkvarter i Bangkok.Nu har hundredvis af utilfredse borgere skaffet sig adgang til regeringsbygningen uden modstand fra ordensmagten. Flere er også gået ind i politiets bygning, hvor de gav hånd til politifolk ifølge AFP's reportere på stedet.´
Grunden til det pludselige skifte er, at politiet har meddelt, at det ikke længere vil bruge magt for at forsvare hovedkvarteret for de demonstranter, der er gået på gaden for at få premierminister Yingluck Shinawatra afsat.
Politichef Kamronwit Thoopkrajang siger, at politifolkene ikke længere vil forsøge at standse demonstranter ved politiets hovedkvarter, fordi stedet "tilhører offentligheden". Der bliver ikke brugt tåregas i dag, meddeler han.
Torsdag den 5. december fylder den thailandske Kong Bhumibol Adulyadej 86 år og det er utænkeligt med kamphandlinger på sådan en dag.
Læs nærmere på:
- Thailandske demonstranter fået adgang til regeringsbygning (DR)
- Fred til efter kongens fødselsdag (TV2)
- Tensions ease in Thailand as police remove barriers (CNN)
03/12-2013 21:06
1891 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Premierminister Yingluck Shinawatra nægter at gå af, men er villig til at forhandle med demonstranterne
Mandag blev der udstedt en arrestordre på protestlederen, Suthep Thaugsuban, for hans »oprør« og forsøg på at vælte regeringen, oplyser thailandsk politi. Arrestordren er udstedt for »anklagen om opstand, der skal straffes med døden eller livsvarigt fængsel,« siger generalmajor Chayut Thanataweerat i en TV-transmitteret erklæring ifølge AFP.Thailandsk politi skød tidligere på dagen med gummikugler for at opløse en stor gruppe, der forsøgte at få adgang til det område, hvor premierministeren har sit kontor. »Vi veksler mellem vandkanoner, gummikugler og tåregas. Gummikugler anvendes kun i ét område, og det er ved regeringsbygningen,« lød det fra Thailands sikkerhedschef, Paradorn Pattanathabutr, ifølge Reuters.
Premierminister Yingluck Shinawatra nægter at gå af, men siger, at hun er villig til at forhandle med demonstranterne. »Militæret er neutralt og ønsker at se en fredelig udgang,« sagde Shinawatra på et pressemøde ifølge Reuters.
Demonstranterne har givet premierministeren en frist indtil tirsdag til at træde tilbage.
De thailandske myndigheder har den 1. december 2013 henstillet til befolkningen i Bangkok, at de bliver hjemme i tidsrummet kl. 22.00 søndag aften til kl. 5.00 mandag morgen medmindre det er nødvendigt at gå ud.
Læs nærmere på:
- Yingluck: Protesters' demand unconstitutional (Bangkok Post)
- Ambassadør i Thailand: Det er en udholdenhedskamp (Jyllands Posten)
- Regeringschef nægter at gå (Verdensnyt)
- Thailands regeringschef: Militæret går efter en fredelig løsning (DR)
- Thailands opposition giver premierminister ultimatum (DR)
02/12-2013 17:29
1558 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
For tiden finder der store demonstrationer sted i flere dele af Bangkok, også i områder med flere store shopping centre, hvor mange turister og udlændinge færdes. Demonstrationerne er intensiveret og har i enkelte tilfælde været voldelige. Der er således rapporteret om dræbte i forbindelse med sammenstød mellem forskellige grupper af demonstranter. Danskere i Bangkok bør holde sig på stor afstand af eventuelle demonstrationer og opbud af militær og politi. Hvis man opholder sig i Bangkok, bør man følge med i udviklingen, f.eks. via medier, rejsearrangør eller hotellet.
Demonstrationer i Bangkok i 2010 medførte omfattende vold og mange dødsofre. En særlig sikkerhedslovgivning, Internal Security Act (ISA), der giver både politi og militær udvidede beføjelser er bragt i anvendelse i Bangkok og nærliggende provinser.
Demonstrationerne finder sted i begrænsede områder af Bangkok og berører eksempelvis ikke den internationale lufthavn.
Den opdateret rejsevejledning fra Udenrigsministeriet kan findes her:
- Rejsevejledningen for Thailand fra Udenrigsministeriet
Andre links:
- Danskere skal holde sig væk fra Bangkok (DR)
- Advarsel til danskere i Thailand (Jyllands-Posten)
01/12-2013 13:45
1998 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Myndighederne i Bangkok oplyser ifølge avisen Bangkok Post, at antallet af dræbte ved voldelige sammenstød i den thailandske hovedstad er steget til fire, og at antallet af sårede nu er nået op på 57.Samtidig fortsætter omkring 30.000 demonstranter efter eget udsagn et "folkets kup" mod landets regering ved at omringe og besætte statslige bygninger og regeringskontorer.
Politiet har anvendt tåregas og knipler mod stenkastende demonstranter, og under gadekampe lørdag, da folk fra oppositionen kom i kamp med regeringsvenlige "rødskjorter", blev der anvendt benzinbomber, skydevåben og knive.
Myndighederne siger dog, at ingen regeringskontorer er blevet besat søndag.
De regeringsfjendtlige demonstranter forsøgte tidligt søndag at storme et område ved en politisportsklub, hvor den thailandske premierminister, Yingluck Shinawatra, opholdt sig i løbet af morgenen.
Læs nærmere på:
- Situationen er eskaleret voldsomt (DR)
- Urolighederne spidser til i Bangkok (TV2)
- Fire dræbt og 57 såret under uro i Bangkok (Jyllands-Posten)
- Updated toll: 4 dead, 57 wounded (Bangkok Post)
01/12-2013 13:21
1624 Fremvisninger 1 Kommentar
|
En thailandsk mand er blevet skudt og dræbt, mens tre andre er såret, da politiske demonstrationer lørdag udviklede sig voldeligt, oplyser politiet, efter at demonstranter fra oppositionen gjorde et sidste forsøg på at vælte regeringen.- En 21-årig mand er død af to skud i venstre side, siger Boonchuay Pochantong, fra politistationen i nærheden af Bangkoks sportsstadium, hvor urolighederne brød ud tidligere. Han tilføjer, at yderligere tre er såret.
Omstændighederne står ikke klart, men skuddene faldt, efter at en gruppe af oppositionsdemonstranter angreb regeringstilhængere, der var på vej til stadion for at vise deres støtte til den kampberedte premierminister, Yingluck Shinawatra.
Som følge af urolighederne er myndighederne ved at udkommandere knap 3.000 soldater til at forstærke sikkerheden i Bangkok, oplyser en højtstående politiembedsmand lørdag, mens spændingerne i hovedstaden stiger.
- Fra og med lørdag aften vil der være soldater til at varetage sikkerheden, siger den nationale polititalsmand Piya Utayo i en tale på tv. Han tilføjer, at de 2730 militærfolk vil komme fra hæren, flåden og luftvåbnet.
Myndighedernes seneste skridt skyldes, at demonstrationerne i den thailandske hovedstad har udviklet sig voldeligt. Det fik ordensmagten til at bruge skydevåben, og inden drabet på den mandlige demonstrant var to blevet skudt i hoften og i låret.
En 23-årig soldat er ligeledes fundet dræbt. Han blev skudt i hovedet nær Rajamangala Stadiumet.
Lederne af de såkaldte rødskjorter, der er tilhængere af Thailands regering, har bedt titusinder af deres støtter om at indstille demonstrationerne i landet. Ifølge nyhedbureauet AFP skyldes det, at voldshandlinger i forbindelse med demonstrationer på et stadion i Bangkok har kostet mindst en person livet og såret mindst 21 andre.
Her tørnede regeringskritiske demonstranter sammen med tilhængere af den siddende premierminister Yingluck Shinawatra. »For at undgå at komplicere situationen yderligere for regeringen, har vi besluttet at lade folk vende hjem,« siger forkvinde for rødskjorterne Thida Thavornseth ifølge AFP.
Læs nærmere på:
- One killed as 'V-Day' eve violence erupts (Bangkok Post)
- Red-shirt supporter shot dead (Bangkok Post)
- Thailands rødskjorter bliver kaldt hjem fra demonstrationer (BT)
- En demonstrant er dræbt i Thailands hovedstad (DR)
- En dræbt af skud under demonstrationer i Bangkok (TV2)
01/12-2013 03:49
1834 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Omkring 1000 demonstranter, der er utilfredse med den thailandske regering, tiltvang sig fredag adgang til hærens hovedkvarter i Bangkok. Det er det seneste forsøg på at afsætte landets premierminister, Yingluck Shinawatra.- Vi vil vide, hvilken side hæren er på, råbte en demonstrant ifølge et vidne, skriver Reuters, som også beretter om, at flere er kravlet over hegnet til hovedkvarteret.
Andre steder i den thailandske hovedstad har hundredvis af demonstranter samlet sig uden for premierministerens og regeringspartiets hovedkvarter.
Demonstranterne ledes af den tidligere vicepremierminister Suthep Thaugsuban, der mener, at regeringen er korrupt, og at Thaksin Shinawatra fortsat styrer landet fra sit eksil gennem sin søster.
Yingluck har indtil videre valgt at forsøge at ride stormen af, og natten til torsdag overvandt Yingluck Shinawatra et mistillidsvotum med et overvældende flertal i parlamentet.
Demonstranterne har desuden det problem, at selvom de er flere tusinde på gaderne i Bangkok, har de ikke fået den folkelige opbakning fra hele landet, som de havde håbet på.
Læs nærmere på:
- Krisen i Thailand er eskaleret (DR)
- Thailandske demonstranter stormer militærhovedkvarter (DR)
- Army staying neutral (Bangkok Post)
30/11-2013 04:47
1625 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
En domstol i Thailand har udstedt en anholdelsesordre for lederen af protestaktionerne i flere ministerier i Bangkok.- Vi har anmodet om anholdelsesordrer for Suthep Thaugsuban, og vi har netop fået domstolens godkendelse, siger en ledende politimand i Bangkok, Sunthorn Kongklam. Jeg vil bede ham om at overgive sig. I modsat fald vil politiet anholde ham, siger han.
Suthep, der er tidligere vicepremierminister og en markant skikkelse i oppositionen, var med til at storme finansministeriet i går mandag.
Demonstranterne, der kræver den siddende regerings afgang, besatte mandag aften flere ministerier – blandt andet Finansministeriet, som de har udnævnt til protestbevægelsens nye hovedkvarter. Mens demonstranter udenfor ministerierne ”beskytter” demonstranterne indenfor mod politiets indgriben, indretter demonstranterne inde på ministeriets område sig på en længerevarende besættelse ved at rejse en teltby på ministeriets parkeringsplads.
Den thailandske regering har advaret om, at man vil gribe til anholdelser, udgangsforbud og afspærringer af hele kvarterer i Bangkok for at kvæle urolighederne.
Den kritiserede premierminister Yingluck Shinawatra lover dog, at regeringen ikke vil gribe til vold mod demonstranterne.
Som følge af de omfattende demonstrationer i Bangkok har Det danske Udenrigsministerium opdateret rejsevejledningen for danskere i Thailand.
Læs nærmere på:
- Thailands politi vil anholde demonstrationsleder (DR)
- Oprørsledere skal anholdes (TV2)
- Valuta: Stille marked med få bevægelser (EPN)
- Suthep Thaugsuban på Wikipedia
- Rejsevejledningen for Thailand (Udenrigsministeriet)
- Regeringsfjendtlige demonstranter stormede det thailandske finansministerium (Thailand Portalen)
26/11-2013 16:00
1699 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Thailand, herunder ikke mindst Bangkok, er løbende skueplads for store demonstrationer og alvorlige uroligheder i den forbindelse. Mindre granat- og bombeanslag har tidligere fundet sted, ligesom også kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker tidligere har haft døde og sårede til følge, senest i maj 2010. En særlig sikkerhedslovgivning, Internal Security Act (ISA), der giver både politi og militær udvidede beføjelser kan bringes i anvendelse med kort varsel.Danskere i Bangkok og resten af Thailand bør holde sig på afstand af eventuelle demonstrationer og større opbud af politi og militær. I tilfælde af uroligheder bør man udvise forsigtighed og omtanke og dagligt følge situationen lokalt via medierne eller rejsearrangører. Befinder man sig i Thailand, kan Turistpolitiet kontaktes på telefonnummer 1155.
Rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet kan følges her:
- Rejsevejledning for Thailand (Udenrigsministeriet)
25/11-2013 15:45
2136 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Omkring 40 regeringsfjendtlige demonstranter brød mandag ind i Thailands finansministerium, mens tusindvis af demonstranter gik i protestmarch i det centrale Bangkok mod premierminister Yingluck Shinawatras regering. Strømforsyningen til Finansministeriets bygning blev afbrudt, da demonstranterne trængte ind på området.100.000 var søndag på gaden i Bangkok for at demonstrere mod regeringen i forbindelse med de stærke spændinger mellem Bangkoks middelklasse og tilhængere af den fordrevne premierminister Thaksin Shinawatra.
Vreden var rettet mod premierminister Yingluck Shinawatra, der har været ved magten siden 2011. Hun er søster til den detroniserede Thaksin Shinawatra, der in absentia er dømt for korruption. Protesterne er taget til, efter at regeringen har forsøgt at få vedtaget en amnesti, der vil gøre det muligt for Thaksin Shinawatra at vende hjem. Amnesti-loven er siden blevet nedstemt i landets senat.
KLIK HER FOR AT LÆSE NÆRMERE
25/11-2013 15:37
1795 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Den danske skokoncern Ecco har lukket sin fabrik i den nordlige thailandske provins Pichit. Fabrikken har beskæftiget omkring 1.150 thailandske arbejdere.Ecco blev ramt af oversvømmelse i 2011 og har siden investeret i modernisering af fabrikken i Ayutthaya 80 km nord for Bangkok. Den nye fabrik giver anledning til udvidelse af produktionen i Ayutthaya, og kommunikationsdirektør i Ecco, Steen Frentz Laursen, kalder derfor lukningen af fabrikken i Pichit en flytning.
Over de næste 20 måneder vil Ecco udvide kapaciteten på fabrikken ved Bangkok, og det kræver omkring 1.000 nye medarbejdere. Derfor er de afskediget thailændere på den lukkede fabrik i Pichit blevet tilbudt arbejde der, men eftersom der er ca. 300 kilometer mellem de to fabrikker, er tilbuddet ikke umiddelbart så attraktivt, som det kan lyde.
Ifølge thailandske medier skal en del af forklaringen på konsolideringen også forklares med en stigning af mindstelønnen i Thailand, som trådte i kraft i år.
Udover produktion er Ayutthaya også stedet, hvor Ecco har deres base for uddannelse inden for skoproduktion. Ecco har på nuværende tidspunkt omkring 3.000 ansatte i Ayutthaya, og Ecco planlægger at øge produktionen i Thailand.
Læs nærmere på:
- Ecco lukker fabrik i Thailand (JydskeVestkysten)
18/11-2013 15:56
2286 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Som en del af visa-ansøgninger skal alle ansøgere til Schengenlandene have foretaget biometri og taget fingeraftryk fra 14. november 2013. Fingeraftrykkene vil blive gemt i ”Visa Informations Systemet” (VIS) i 59 måneder efter de er blevet taget. VIS er et system, der gør det muligt for Schengenlandene at udveksle visa-data. Hovedformålet med VIS er at forenkle udstedelse af visa, samt gøre tjek ved eksterne grænser lettere, for at forbedre sikkerheden for alle involverede parter – også ansøgere.
Læs nærmere på:
- Den danske Ambassade, Bangkok, Thailand
- Tråd om Visa Information System (VIS) på Thailand Portalen
14/11-2013 07:10
1891 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Folketingets partier, med undtagelse af Dansk Folkeparti, er blevet enige om en særlov, der betyder, at syv-årige Im Nielsen og hendes mor, Suthida Nielsen, kan vende hjem til Danmark igen.Loven sikrer, at personer ikke kan udvises, hvis den herboende ægtefælle dør, som tilfældet er i sagen om Im Nielsen.
Særloven kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft på to år og træder i kraft med et åbent vindue på seks måneder, hvor personer i lignende situationer har mulighed for at søge om at få deres sag genoptaget.
- Det er en løsning, der både peger fremad og kigger bagud, siger justitsminister Morten Bødskov (S).
- Med hensyn til de to år handler det om, at vi skal sikre, at den pågældende, der har været her i landet, har udvist vilje til at integrere sig i det danske samfund. Derfor vurderer vi, at to år giver mening, tilføjer han.
Der findes lige nu fire - fem lignende verserende sager.
Læs nærmere på:
- Im kan komme hjem (TV2 Nord)
- Aftale på plads: Im kan vende hjem til Danmark (TV2)
- Regeringen vil lovgive til fordel for Im og hendes mor (DR.dk)
- Festivitas i vente for Suthida (Nordjyske)
- Støttegruppens Facebook-side
- Tråd på Thailand Portalen
13/11-2013 21:02
2218 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Ifølge lovgivningen er udvisningerne af Im Nielsen og hendes mor, Suthida, helt på sin plads. Men en følelse i hjertet skriger hos de fleste alligevel det modsatte, og det har fået flere folketingspartier til at stå sammen om, at justitsminister Morten Bødskov (S) burde ændre lovgivningen.- Det er fuldstændig urimelig, at Im og hendes mor skal udvises, fordi hendes stedfar er død af kræft. Det er desværre endnu et eksempel i rækken på, hvordan den danske udlændinge lovgivning i en lille grad tager hensyn til barnets tarv, siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Syvårig Im Nielsens stedfar døde sidste år af kræft. Det resulterede i, at både Im og hendes mor efterfølgende er blevet udvist af Danmark og sendt tilbage til Thailand med den begrundelse, at de ikke længere har størst tilknytning til Danmark.
Tirsdag eftermiddag kunne Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, meddele, at hun har kaldt justitsministeren Morten Bødskov (S) i samråd om udvisningen af Im og hendes mor med målsætning om at få dem tilbage til Danmark.
Læs nærmere på:
- Bred enighed i Folketinget: Im skal tilbage til Danmark (BT)
- Tråd på Thailand Portalen
12/11-2013 18:09
2727 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Thailand skal trække alle dets soldater og politifolk ud af et område, der omgiver et 900 år gammelt hinduistisk tempel i grænseområdet til Cambodja, siger Den Internationale Domstol i Haag.Afgørelsen ventes at øge spændingerne mellem Thailand og Cambodja, som længe har ligget i stridigheder om et område ved hindutemplet.
Domstolen i Haag fastslår, at hele det område, som templet ligger i, er en del af Cambodja. Thailand har i en lang årrække insisteret på, at et forbjerg ved tempelområdet ligger på thailandsk territorium.
Det var domstolen, der i en afgørelse i 1962 selv gav Cambodja retten til området, men Thailand fastholdt, at der fortsat herskede usikkerhed om retten til forbjerget, som er et 4,6 kvadratkilometer stort område.
- Domstolen fastslår nu ved en enstemmig afgørelse, at Cambodja har suverænitet over hele territoriet, hvor forbjerget til Preah Vihear ligger, siger Peter Tomka, som leder Den Internationale Domstol.
Der har flere gange været blodige sammenstød mellem militærstyrker fra de to lande i jungleområdet, og en del soldater er blevet dræbt på grund af stridighederne omkring grænsedragningen ved det 900 år gamle Preah Vihear-tempel.
Den Internationale Domstol (International Court of Justice) er FN's primære juridiske organ. Domstolen, der har til huse i Fredspaladset i Haag, har til opgave at sørge for, at internationale love bliver overholdt.
Læs nærmere:
- Afgørelsen fra Den Internationale Domstol i Haag (PDF)
- Pressemeddelelse fra Den Internationale Domstol i Haag (PDF)
11/11-2013 15:33
2002 Fremvisninger 3 Kommentarer
|








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









30/12-2013 15:24
2275 Fremvisninger


