October 25th 2013, Asia House in Copenhagen offers a rare opportunity to experience dialogue between Eastern and Western proponents and experts within the field of sustainable development.Sustainable Development: Sharing Wisdom from Thailand
The University of The Thai Chamber of Commerce (UTTC) invites you on October 25th at 14:00 pm. to attend an exchange of ideas, a dialogue on sustainable development, followed by a Thai buffet at Asia House, Indiakaj 16, Copenhagen. Please join us. One Thai expert and two Danish professionals will converse on specific cases of Sustainable Development and Corporate Social Responsibility (CSR) related issues, carried out in Thailand under inspiration from Buddhism and the philosophy of Sufficiency Economy.
The speakers are:
· Mr. Kulvech Janvatanavit, a Sustainability and Climate Change Advisor widely recognized in Thailand, who will introduce two specific projects (‘Doi Tung’ and ‘One Rai One San’) based on the Sufficiency Economy philosophy, a Thai Sustainable Development initiative and way of living which is now more than three decades old. This philosophy is based on the Buddhism, which centers on moderate ways and consequence, with due regard for sufficiency, sensibility, and immunity strengthened by oneself.
· Mrs. Helle Munk Ravnborg, senior researcher at DIIS (Danish Institute of International Studies) and chairwoman of ActionAid Denmark (Mellemfolkeligt Samvirke), who will speak about meeting needs, ensuring rights and tempering greed in a globalised world.
· Mrs. Lotte Isager, a Danish anthropologist and geographer from the University of Copenhagen, who will speak about the global relevance of Thailand’s Sufficiency Economy.
After the panel dialogue, a Thai buffet will be served. It will include rice from the ‘One Rai One San’ project, one of the two projects presented at the event. Attendees will be able to visit a short exhibition about these projects at the Asia Hall, where we hope that the dialogue will continue in a less formal manner.
Se venligst nærmere HER
17/10-2013 15:40
2666 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Michael Learns To Rock har sammen med producer Michael Hanson og H.K.H. Prinsgemalen indspillet nummeret "Echo", som udgives i dag den 2. oktober 2013. Nummeret er indspillet til Kongen af Thailand, Bhumibol Adulyadej, som en venskabsgave mellem Danmark og Thailand. "Echo" er allerede blevet overrakt til H.R.H. Princess Maha Chakri Sirindhorn af Thailand af Michael Hanson og den danske ambassadør Mikael H. Winter i Bangkok. Projektet er kommet i stand efter idé af iværksætter, producer og komponist Michael Hanson i tæt samarbejde med Michael Learns To Rock og Dr. Pathorn Srikaranonda fra Thailand.
"Echo" er oprindeligt komponeret af den thailandske konge, der er en anset jazzmusiker og komponist. I Michael Learns To Rock og producer Michael Hansons indspilning af nummeret er uddrag fra H.K.H. Prinsgemalens digt "Le Fleuve" inkorporeret, og han medvirker derudover selv som pianist.
Se nærmere HER
02/10-2013 15:25
2878 Fremvisninger 4 Kommentarer
|
Loy betyder at flyde og Krathong er en lille båd lavet af bananblade. Krathongen består sædvanligvis af lys, 3 røgelsepinde, blomster og mønter. Når det er fuldmåne 12. gang i Thailand - så afholdes Loy Krathong festival.Om aftenen den 12. måne, går thaierne til floden, medbringende deres krathong, de sætter ild til lyset/lysene i midten samt røgelsepindene, beder en bøn over krathongen inden den skibes ud i floden, medbringende ønskerne om held og velstand. Hvis lyset stadig brænder når man ikke længere kan se sin kratong - så er det sikkert at ens ønsker går i opfyldelse.
Skikken er omkring 700 år gammel. Legenderne hævder, at en konge i Sukhothai mellem Chiang Mai og Bangkok da dekreterede, at netop denne fuldmånedag i årets 12. måned skulle markeres overalt i landet med flydende lanterner. Kongen blev inspireret af Naang Noparmert, en kvinde ved hoffet, der lavede de fornemme krathonger for at ære guderne.
Kong Chulalongkorn, der i slutningen af 1800-tallet med kyndig hånd - og hjælp fra bl.a. danske søofficerer - navigerede Thailand udenom kolonimagternes fremfærd i Sydøstasien, fastslog, at der intet religiøst er i Loy Krathong, men at det udelukkende er en glædesfest, der markerer regntidens afslutning.
Der bliver afholdt Loy Krathong i Vesterkær FritidsCenter i Aalborg, lørdag den 2. november 2013.
Klik HER for at læse nærmere
15/09-2013 08:00
3451 Fremvisninger 3 Kommentarer
|
Fem politibetjente er blevet skudt og dræbt ved et bagholdsangreb onsdag i den sydlige del af Thailand, hvor en langvarig konflikt mellem oprørere og myndigheder udspiller sig.Angrebet onsdag blev udført af bevæbnede mænd, der sad på ladet af en pick-up, som svingede ind foran en politibil. Da politibilen stoppede, åbnede oprørerne ild, og alle fem betjente i bilen blev dræbt på stedet, siger en lokal politichef i Pattani-provinsen.
Ved en anden episode 15 kilometer derfra blev en person skudt og dræbt.
Oprørsgruppen Barisan Revolusi National (BRN) samler de militante enheder, og de seneste angreb kommer trods aktuelle fredsforhandlinger mellem gruppen og de thailandske myndigheder.
Skyderiet sker dagen efter, at to soldater blev dræbt i et angreb ved en skole - også i den sydlige del af landet - hvor oprørere angiveligt ville forstyrre fredsprocessen.
Den thailandske regering siger, at angrebet ikke kommer til at ødelægge den aktuelle fredsproces mellem parterne.
Hovedparten af indbyggerne i det sydlige Thailand er muslimer. Konflikten mellem oprørere og myndigheder har stået på i næsten ti år, og flere end 5000 personer menes at have mistet livet.
Læs nærmere på: Thailand fastholder fredsproces efter fem politidrab
11/09-2013 18:46
2000 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Problemer med landingsstellet fik søndag aften et fly fra Thai Airways til at skride af landingsbanen i Thailands hovedstad, Bangkok. 14 passagerer fik mindre kvæstelser ved ulykken, oplyser flyselskabet.- Der blev set gnister ved landingsstellet tæt ved motoren, og episoden bliver nu undersøgt nærmere, meddeler flyselskabet. Piloten tog kontrol over flyet, indtil det blev stoppet helt, og passagererne blev evakueret ved hjælp af slisker. Evakueringen blev ledt af piloten og kabinepersonalet i overensstemmelse med sikkerhedsprocedurerne.
Flyet, en Airbus 330-300 med 288 passagerer om bord, var lettet i Guangzhou i det sydlige Kina.
Mandag morgen stod det store fly fortsat på græsset ved siden af landingsbanen. Evakueringssliskerne var stadig fremme, men flyselskabets logo var dækket til.
Uheldet sker en unge efter, at et andet fly fra Thai Airways fløj ind i voldsom turbulens, hvilket betød at flere end 10 passagerer og besætningsmedlemmer blev kvæstet.
Læs nærmere på:
- 14 skadede under landing i Bangkoks lufthavn (TV2)
- Forulykket fly i Bangkok skjuler sit logo (Politiken)
- Tråd på Thailand Portalen
09/09-2013 13:00
2530 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thai Airways har netop introduceret nye og særdeles attraktive kampagnepriser til en lang række udvalgte destinationer helt til frem til den 31. marts 2014.Billetter skal blot være bestilt og betalt senest den 30. september 2013 og omfatter både økonomiklasse, Premium Economy og Business Class. Kampagnen gælder for afrejser fra København på økonomiklasse i perioden 27. august 2013 - 31. marts 2014 og på Premium Economy og Business Class fra den 1. september.
Det er muligt at kombinere visse typer økonomiklasse med Premium Economy eller Business Class, ligesom det er muligt at kombinere Premium Economy og Business Class.
Med priser til Bangkok fra DKK 4790 på økonomiklasse i lavsæsonen og DKK 6390 i højsæsonen er der tale om virkeligt favorable priser
Kontakt dit rejsebureau eller Thai Airways på tlf. 3375 0120 og hør mere om de særdeles attraktive kampagnepriser, destinationer og regler.
Se nærmere på: Thai Airways Danmark
28/08-2013 18:12
3388 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Søndag den 8. september 2013 vil der blive afholdt thaifestival fra klokken 11:00 til 16:00 på Moesgaard Museum i Aarhus. Der er gratis adgang til arrangementet, og der er planlagt følgende på dagen.Kl. 09:30 - Munkeceremoni ทำบุญตักบาตร (på scenen ved boderne)
Kl. 11:00 - Orientering om programmet ved Supaporn og Suphan
Kl. 11:15 - Live koncert ved thaibandet ”Gee Onchoi”
Kl. 12:00 - Thaidans
Kl. 13:00 - Lodtrækning sponsoreret af Lebara – VIND et taletidskort til 500 kr.
Kl. 13:15 - Munkevelsignelse (ved Thaihuset)
Kl. 14:00 - Lodtrækning sponsoreret af Thai Airways – VIND en flybillet med Thai Airways til Thailand
Kl. 14:15 - Live koncert ved thaibandet ”Gee Onchoi”
Kl. 15:00 - Thaidans
Kl. 15:45 - Lodtrækning sponsoreret af Lebara – VIND et taletidskort til 500 kr.
Kl. 15:45 - Lodtrækning sponsoreret af Thai Airways – VIND en flybillet med Thai Airways til Thailand
Kl. 16:00 - Tak for i dag
Derudover vil den thailandske Ambassade være til stede og yde visse former for konsulære tjenester.
Klik her for at se nærmere
23/08-2013 23:56
3054 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I tæt samarbejde med Royal Thai Embassy, Det Kongelige Thailandske Generalkonsulat og Thai Nord afvikler Aalborg City Thai Festival på C.W. Obels Plads fredag 30. august samt lørdag 31. august.På C.W. Obels Plads opstilles boder, som alle bliver pyntet i Thai-stil med masser af smukke farver og thailandsk strå- tag på boderne. Der bliver pyntet med blomster og i alle boder kan man opleve forskellige thailandske specialiteter.
Fra den opstillede scene vil der både fredag og lørdag blive afviklet forskellig slags Thai-inspireret underholdning, hvor du kan opleve dansegruppen The office of performing arts, Fine Arts Department, Ministry of Culture fra Bangkok og musikgruppen Gee Onchoi.
Fredag vil Miss Vimon Kidchob, Ambassador to Denmark, og den danske generalkonsul Ib Thomsen være til stede. Der vil begge dage være konkurrencer, hvor man kan vinde Thai-specialiteter.
Klik her for at se program for de to dage
23/08-2013 23:21
2448 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Det går skidt hos Thai Airways. Selskabet fik et underskud på 8,4 milliarder bath i andet kvartal, hvilket svarer til 261 millioner USD. Sidste år var der i samme kvartal et tab på 1,5 milliarder bath.Dermed afskriver man sig, ifølge analytikere, nok også en forventning om et overskud i 2013 på 4 milliarder bath. Selskabet har tidligere ventet et overskud i år på 6 milliarder bath.
Krisen har givet ny næring til at topchefen, Sorajak Kasemsuwan, er på vej ud.
Thai Airways har i øjeblikket den højeste gæld nogensinde, nemlig 180 milliarder bath, blandt andet efter indkøb af en række nye fly.
Læs nærmere på:
- Thai øger underskud (tic.travel)
- Reviewed Quarter 2 and Consolidated F/S (F45-3) Year 2013
21/08-2013 16:51
2255 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I Thailand er mange elefanter blevet ”arbejdsløse”, efter at landet er holdt op med at bruge de store dyr til tømmerhugst i skovene. Derfor har det thailandske kongehus siden 1990’erne støttet et projekt, der har til formål at genudsætte disse elefanter i naturen. Med den økonomiske støtte samt dannelsen af fonden Elephant Reintroduction Foundation i 2002 har projektet indtil videre bevirket, at 24 elefanter er blevet genudsat i de 140.000 ha skov, der er afsat til formålet. Endvidere blev der i april 2012 født den første unge af en af de genudsatte elefanter.
Tirsdag aften den 13. august fik Zoo besøg af den thailandske ambassadør H. E. Vimon Kidchop samt mere end 100 udvalgte gæster. I Zoos auditorium kunne ambassadøren præsentere den flotte dokumentarfilm Return to the Forest, der fortæller om projektet og beskriver de mange udfordringer, der ligger i genudsættelsen.
En af gæsterne var Zoos videnskabelige direktør Bengt Holst, der bagefter var begejstret for filmen. ”Return to the Forest er en meget smuk hyldest til det store arbejde, der gøres i Thailand for at genetablere elefantbestanden, og vi er stolte over at kunne arbejde tæt sammen med den thailandske ambassade om at promovere dette projekt. Den asiatiske elefant har en særlig status i København Zoo, og siden de første kongelige elefanter ankom til Zoo i 1962, har vi haft et meget nært forhold til Thailand – et forhold, som bl.a. har resulteret i, at København Zoo i dag er blandt verdens førende hvad angår elefantavl,” siger Bengt Holst.
Se nærmere HER
14/08-2013 15:03
3493 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Endnu en elefantfødsel er på vej i København Zoo. Elefanten Surin er højdrægtig, og Zoo er derfor nu begyndt at overvåge hende døgnet rundt. Det kan ske i dag, men det kan også først ske til oktober. Den 15-årige Elefant Surin er højdrægtig, og fødslen kan være lige op over.En elefant er imidlertid drægtig i op til 22 måneder, og det kan være svært at vide præcis, hvilken dag fødslen går i gang. Derfor er Zoos dyrepassere allerede nu gået i gang med at observere Surin og resten af flokken døgnet rundt.
Ud over at der bliver holdt et vågent øje med Surin, har Zoos dyrepassere givet hende fodkæder på. Det kan se voldsomt ud, men det er for hendes egen beskyttelse og er ikke til gene for elefanten, forklarer Lars Holse.
Når Surin føder, er det anden gang i år, at der bliver født en elefant i Zoo. Den 25. februar 2013 fødte elefanten Kungrao nemlig en hanelefant, der siden fik navnet Khao Sok. Både Surin og Kungrao ankom til København Zoo i 2001 sammen med hanelefanten Tonsak. Kungrao og Tonsak blev foræret til Zoo af det thailandske regentpar, og Surin var en gave til det danske folk fra byen Surin i Thailand.
Faren til den nye elefant er den 54-årige Chieng Mai. Han er far til samtlige elefantunger, der er født i København Zoo siden 1970. Den nye elefantunge vil være Chieng Mais 13 unge, mens moderen Surin er førstegangsfødende.
Læs nærmere på:
- Zoo gør klar til elefantfødsel (Zoo København)
- Maha Chakri Sirindhorn navngavn elefantunge i Zoologisk Have (Thailand Portalen)
- Københavns Zoo har fået en lille ny han-elefantunge på 70-80 kg (Thailand Portalen)
14/08-2013 14:45
3559 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Hvem har ikke af og til overvejet at stå af ræset; droppe jobbet, skride fra det hele og slå sig ned et nyt sted, hvor man kan starte på en frisk? Det er dog kun få, som fører drømmen ud i livet. Dan Andersen er en af disse få.Dan har droppet sin trygge tilværelse og er rejst til Thailand, hvor byen Kanchanaburi bliver hans nye hjem. Her møder han den karismatiske englænder Mark ’Spider’ Jenkins, og de to knytter et venskab. Men med tiden viser det sig, at Spiders personlighed også rummer skyggesider. Lidt efter lidt bliver Dan viklet ind i englænderens net af bedrag. En dag må Dan se i øjnene, han er blevet del af et foretagende, som handler med narkotika, og hans arbejdsgiver skyer ingen midler for at holde forretningen kørende.
Broerne i Kanchanaburi handler om venskab, drømme og jagten på den uopnåelige frihed.
Maik Jensen kom til verden i Frederikshavn i 1962. Siden har han lidt af rastløshed og udlængsel som en død mand på vej op af sin grav. Han elsker at rejse i udlandet, og specielt Thailand har vundet hans hjerte. Derfor er det også primært Thailand, han beskæftiger sig med som forfatter.
Broerne i Kanchanaburi er på 194 sider, og prisen er kr. 198,- Bogen udgives 9. august 2013.
Læs nærmere på:
- Pressemeddelelsen for Broerne i Kanchanaburi
- Broerne i Kanchanaburi (Forlaget mellemgaard)
- Uddrag fra Broerne i Kanchanaburi
- Olympias Hævn
- I Garudas Kløer
03/08-2013 22:26
2388 Fremvisninger 5 Kommentarer
|
Der er varslet demonstrationer mod den thailandske regering i Bangkok i morgen søndag, og det har betydet at myndighederne har skærpet sikkerheden og beordret mere politi på gaden.Indtil videre er det dog uklart, hvor store demonstrationerne bliver.
- Vi forventer, at der kommer en demonstration, det er lidt uklart, hvor mange de formår at samles, men måske 5000-10.000 personer, siger Mikael Hemniti Winther, der er Danmarks ambassadør i Thailand.
Mikael Winther forklarer, at de thailandske sikkerhedsstyrker er forberedt og har mobiliseret politifolk i forbindelse med demonstrationerne, både for at sikre demonstranterne og en eventuel voldelig udvikling.
Den danske ambassade er blevet orienteret om morgendagens demonstrationer af de thailandske myndigheder, som har indført en form for undtagelsestilstand i nogle områder i Bangkok.
- Vi har fået at vide, at demonstrationen bliver afholdt lovligt, og at de thailandske myndigheder har forberedt sig på det. Der er indført en midlertidig skærpet sikkerhedslovgivning, som drejer sig om de bestemte områder, hvor demonstrationerne er varslet, siger Mikael Winther.
Ambassadøren opfordrer danskere til at holde sig væk fra demonstrationerne, som kan blive farlige. De områder, hvor politiet har indført den skærpede sikkerhedslove, er der i øvrigt adgang forbudt.
Læs nærmere på: Ambassadør i Thailand: Politiet er forberedt med vandkanoner (DR Nyheder)
03/08-2013 18:55
1829 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I morgen søndag går modstandere af den siddende regering og premierminister i Thailand, Yingluck Shinawatra, på gaden. De er blandt andet utilfredse med et nyt lovforslag, der skal give amnesti til omkring 1000 personer, som er anklaget i forbindelse med de politiske uroligheder i landet fra 2006 og frem.- Sidst politiet var på gaden under en undtagelsestilstand, var de meget skydeglade og meget hurtige ude med vandkanoner, tåregas og så videre. Det, tror jeg også, vil ske denne gang, siger Gregers Møller, der er redaktør på magasinet ScandAsia og har boet i Thailand mere end 25 år, til DR Nyheder.
Regeringen har meldt ud, at der kan komme op til 70.000 demonstranter på gaderne i morgen, men 5000-15000 er mere sandsynligt, vurderer Gregers Møller med henvisning til tidligere demonstrationer, som har været overvurderet på forhånd.
Regeringen har forstærket sikkerheden og indført en form for undtagelsestilstand i regeringskvarteret, som ligger i det centrale Bangkok, fra 1. til 10. august. Lørdag ses den forstærkede sikkerhed tydeligt med flere politifolk og vejspærringerne på gaderne.
Læs nærmere på:
- Undtagelsestilstand og ekstra politi på gaden (DR Nyheder)
- Internal Security Act imposed in Bangkok (ScandAsia.com)
- PM calls on all parties to seek reconciliation (MCOT)
03/08-2013 11:49
1986 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Verdens længst siddende monark, Thailands 85-årige kong Bhumibol Adulyadej, er klar til at forlade det hospital i hovedstaden Bangkok, hvor han har boet de seneste fire år af sit liv.Vi har fået at vide af kongehuset, at Hans Majestæt Kong Bhumibol vil forlade Siriraj-hospitalet torsdag og vende hjem til Hua Hin for at bosætte sig, siger Weera Sriwathanatrakool til Reuters.
Talsmanden kan ikke oplyse, hvor længe kongen planlægger at opholde sig på "Paladset langt fra bekymringer", der ligger 145 kilometer syd for Bangkok.
Tidligere har meldinger om kongens helbred påvirket det finansielle marked i Thailand betragteligt. Han ses som en samlende figur i et land, der i de seneste otte år har været plaget af voldelige politiske omvæltninger.
Tilbage i 2009 blev han indlagt på hospitalet med feber, men siden er fulgt en række andre sundhedsproblemer, herunder hvad paladset betegnede som "blødninger i hjernen".
Ud over yderst sjældne dagture har kongen ikke forladt hospitalet i en periode på næsten fire år.
Læs nærmere på:
- Konge udskrives efter fire år på hospitalet (Kristelige Dagblad)
- Their Majesties to return to Hua Hin Palace tomorrow : Governor (The Nation)
- Phetchaburi, Hua Hin prepare for visit (Bangkok Post)
31/07-2013 18:00
2565 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Lørdag den 17. august 2013 bliver der afholdt Candle Festival i Aalborg. Lysfestivalen er arrangeret af Thai Nord Danmark.Der vil ved Candle Festivalen blive afholdt åbningstalen af den thailandske ambassadør i Danmark og Generalkonsulen, samt være opvisning i thaiboksning, klassisk thai-dans og klassisk thai-instrument. Desuden vil der være masser af boder med eksotisk mad mv.
Det mobile konsulat vil også være til stede, så der er mulighed for at få fornyet pas o.l.
Billetterne til festivalen koster kr. 50,-. Børn under 12 år kommer ind gratis.
For nærmere information og flyer for festivalen. KLIK HER
29/07-2013 17:21
2609 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
300 soldater fra Thailands hær er blevet udkommanderet til at rengøre en strand på den populære ferieø Koh Samet, efter at olie fra en utæt rørledning er drevet i land mandag. Det skriver Reuters.Rørledningen sprang læk lørdag, men et tankskib var ved at overføre sin last til et raffinaderi ved Map Ta Phut, og sendte omkring 50.000 liter råolie ud i Thailandbugten. Ifølge rørledningens ejer, PTT Global Chemical, er 5.000 liter olie skyllet op på stranden på Ao Phrao-stranden på den vestlige side af Koh Samet.
»Dette bør være den sidste oliepøl, der kommer i land. Den har ramt et hjørne af kysten i nærheden af nogle klipper,« fortæller det statslige olieselskab ifølge Reuters i en officiel udtalelse.
Turister i området ved Ao Phrao-stranden er blevet evakueret, men ingen andre strande på Koh Samet er blevet ramt af forureningen. Imens arbejder myndighederne på at inddæmme hovedparten af den store oliepøl, som driver rundt i Thailand-bugten. Den har retning mod strandene ved Phae på fastlandet.
Det vides endnu ikke, hvor lang tid det vil tage at rense strandene på Koh Samet for olie.
Læs nærmere på:
- Olieudslip rammer thailandsk ferieø (BT)
- Oil spill nears Samet island (Bangkok Post)
- Oil spill threatens Rayong beaches (Bangkok Post)
29/07-2013 15:51
3671 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Dengue feber er en virusinfektion, som skyldes et flavivirus. Der findes fire forskellige typer dengue virus, og infektion med én type beskytter ikke mod de andre. Man kan derfor få dengue feber mere end én gang.Dengue feber giver typisk høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter som ved en alvorlig influenza. I sjældne tilfælde kan dengue feber medføre, at blodet ikke kan koagulere, og man får såkaldt "hæmorrhagisk dengue feber", som er en alvorlig, potentielt dødelig, tilstand med høj feber og blødningstendens.
Hæmorrhagisk dengue feber ses markant hyppigere hos patienter, der tidligere har haft dengue feber og er blevet smittet igen, end ved primære infektioner.
I år er knap 82.000 mennesker hidtil blevet smittet med virussygdommen. Heraf har 78 personer, hovedsageligt mellem 17 og 24 år, mistet livet. Antallet af smittede er tre gange højere end samme periode sidste år.
Ifølge Bangkok Post forventer de thailandske sundhedsmyndigheder, at 120.000 mennesker vil blive ramt af sygdommen i år.
Den hidtil mest omfattende dengue feber-epidemi skete i 1986, hvor 170.000 personer blev smittet, mens 118.700 blev ramt af sygdommen ved det seneste udbrud i 2010.
Det er særligt i det nordlige Thailand, ved byer som Chiang Mai, Chiang Rai og Mae Hong Son, at sygdommen florerer.
Læs nærmere på:
- Farlig virus hærger populært ferieparadis (Jyllands-Posten)
- Record dengue epidemic looms
- Dengue feber (Statens Serum Institut)
29/07-2013 15:16
4850 Fremvisninger 0 Kommentarer
|

Thailands rejse- og turismesektor forventes at få betydelig fordel af landets økonomiske vækst og styrkede markedsføringsaktiviteter hos landets turistmyndigheder. Ifølge Timetric vil turistsektoren fortsætte sin udvikling frem til 2017. Det vil vise sig i både flere indenrigs- og udenrigs besøgende og deres forbrug.
Øget efterspørgsel på flytransport har fået regeringen til at forbedre den eksisterende lufthavns infrastruktur. En udviklingsplan for Thailands travleste lufthavn, Suvarnabhumi International Airport i Bangkok, er under udarbejdelse og skal især forbedre lufthavnens bagagekapacitet.
Hotelbranchen planlægger nybygninger, udvidelser og moderniseringer. Den stigende volumen og konkurrencedygtige priser vil øge omsætningen til 406,9 milliarder baht – 75 milliarder kroner – i 2017, mener Timetric.
Læs nærmere på:
- Thailand forventer øget turisme (Check-In.dk)
17/07-2013 21:37
3286 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I vintertrafikprogrammet vil tre ruteflyselskaber tilbyde samlet op imod 350.000 flysæder på de direkte ruter fra Skandinavien til Bangkok. Thai Airways vil sidde på 77 procent af markedet, mens SAS må nøjes med seks procent.Beslutningen om at lukke SAS-ruten til Bangkok i mere end syv måneder af året har allerede sat sig sine markante spor i de thailandske turist-statistikker. I årets fem første måneder af 2013 ankom samlet 197.630 rejsende fra Sverige, Norge og Danmark til Thailand, hviket er en tilbagegang på otte procent i forhold til de 214.028, der rejste ind i landet i samme periode året før.
Det sker i en periode, hvor resten af de europæiske lande har en gennemsnitlig fremgang på 10 procent i udviklingen af rejsende til Thailand.
Derfor er der tydeligvis brug for Norwegians indsatte kapacitet fra Sverige og Norge samt charterarrangørernes oplæg i vinterhalvåret. Herudover har mange skandinaviske rejsende også de senere år valgt andre rejseveje til Bangkok. Her skal blot nævnes Finnair via Helsinki samt mellemøst-selskaberne Emirates og Qatar Airways via de respektive mega-hubs på den arabiske halvø. Endelig skal man ikke glemme, at SAS i samarbejde med Singapore Airlines foreløbigt fem gange om ugen året rundt tilbyder flyforbindelse til Bangkok via Singapore.
Læs nærmere på: 350.000 ruteflysæder til Bangkok (Check-In.dk)
09/07-2013 06:44
2429 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Ved en fælles politiindsats har myndighederne i Kina, Laos, Myanmar og Thailand anholdt 2534 mennesker og konfiskeret 9,78 ton narkotika over en periode på to måneder.Ifølge myndighederne er 1784 narko-relaterede sager blevet løst i perioden.
Udover narkotikaen, så blev der beslaglagt 38 skydevåben, 3,6 million US-dollars og 260 tons kemikalier som kan benyttes til fremstilling af narkotika.
Politiindsatsen har været koncentreret om området langs Mekong-floden, som blandt andet løber igennem den gyldne trekant, som er et af verdens mest narko-producerende områder, skriver CNN.
Læs nærmere på:
- 9,78 ton narko beslaglagt i Asien
- Multinational police operation crushes Mekong drug gangs, says China (CNN)
02/07-2013 13:00
3112 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Otte soldater blev dræbt, da en vejsidebombe tidligt lørdag morgen eksploderede i det sydlige Thailand. Det skriver nyhedsbureauet AFP.Eksplosionen fandt sted i Krong Pinang-distriktet, hvor soldaterne kom kørende i et militærkøretøj, da vejsidebomben gik af.
»Det var en meget kraftig bombe, der ødelagde lastbilen fuldstændig,« sagde talsperson for det thailandske militær Pramote Promin efter angrebet til AFP.
Yderligere fire personer - to soldater og to civile - blev såret, da vejsidebomben sprængte.
Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet, men islamistiske terrorgrupper har tidligere udført flere lignende angreb, skriver AFP.
Sikkerhedspersonel og personer med relation til regeringen og myndighederne er jævnligt mål for angreb, skriver AFP.
Læs nærmere på:
- Otte soldater dræbt af vejsidebombe i Thailand (BT)
- Yala bomb kills 8 soldiers (Bangkok Post)
29/06-2013 06:04
2142 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Når højsæsonen sætter ind for rejser til Asien, genåbner SAS ruten mellem København og Bangkok først med tre ugentlige afgange og siden, når efterspørgslen er størst, med fire. SAS trafikprogram for vinteren 2013/14 træder i kraft sidste weekend i oktober.
SAS har tidligere befløjet Bangkok fast i 63 år, men stoppede med det tidligere på året.
Læs nærmere på: SAS
14/06-2013 06:55
2116 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I 'Only God Forgives' lever Julian et farligt liv i Bangkoks kriminelle underverden som bestyrer af en thaiboksning-klub, der blot er et dække for organiseret narkohandel. Den daglige kontakt med Thailands underverden har efterladt den unge mand i et følelsesmæssigt tomrum, men han kan ikke vende hjem til USA, hvor han er eftersøgt for mordet på en politibetjent.
Da Julians bror dræber en prostitueret, og bagefter bliver myrdet af den pensionerede politimand Chang, kompliceres Julians liv yderligere. Hans afstumpede mor ankommer nemlig til Thailand med et ønske: Julian skal finde sin brors morder og lade helvede slippe løs.
'Only God Forgives' markerer det andet samarbejde mellem den danske instruktør Nicolas Winding Refn og Ryan Gosling. Makkerparrets forrige film, 'Drive', blev en succes hos såvel publikum og anmeldere pga. sin originale blanding af arthouse-stil, rå vold og et relativt strømlinet plot.
Berlingske Tidende gav filmen 6 ud af 6 mulige stjerner og skrev citat ""Alt skal i dag tilgives Refn, da det er lykkedes ham med stort overskud at fremstille sin instinkbårne vision, der måske bringer os tættere på djævelen, end vi nogensinde tidligere har haft lyst til." (Kristian Lindberg)".
Filmen varer 1 time og 35 minutter. Filmen havde premiere i går og kan derfor ses i de danske biografer for tiden.
Links:
- Only God Forgives på IMDb.com
- Only God Forgives på Kino.dk
31/05-2013 06:48
2399 Fremvisninger 4 Kommentarer
|
I knap to måneder har THAI's nye Boeing 777-300ER befløjet ruten København - Bangkok og at dømme efter reaktionerne hos passagerne, er det nye fly meget populært. Særligt det nye og omfattende underholdningssystem i alle sæder på alle tre flyklasser vækker begejstring, men også sæderne får ros. De tilsammen 42 flatbed-sæder på Business Class og Premium Economy er særligt populære og er stort set blevet revet væk hver dag siden premieredagen den 31. marts.Boeing 777-300ER har i modsætning til Boeing 747, som hidtil har befløjet Bangkok-ruten, kun én etage. Til gengæld er de slankere og en smule længere end Boeing 747 og bruger 20% mindre brændstof, hvilket gør de nye fly betydeligt mere miljøvenlige.
Kampagnepriser indtil 26. oktober
Thai Airways har netop forlænget deres "Sawasdee" kampagnepriser på økonomiklasse og business class til udvalgte destinationer så de gælder helt indtil den 26. oktober. Pris til f.eks. Bangkok fra DKK 5.000 på økonomiklasse og fra DKK 17.000 på Business Class. Kampagnebilletter skal købes senest den 31. juli.
Kontakt dit rejsebureau eller Thai Airways på tlf. 3375 0120 og hør nærmere om de nøjagtige destinationer, kampagnepriser og regler.
Link: Thai Airways Danmark
29/05-2013 18:22
5202 Fremvisninger 4 Kommentarer
|
En mindre bombe eksplodere søndag aften i en handelsgade i den thailandske hovedstad Bangkok. Mindst syv personer er sårede, ingen dog livstruende, beretter thailandsk politi.Bomben, som eksploderede omkring klokken 21 ved universitet i Ramkhamhaeng, var tilsyneladende hjemmelavet. Bomben var placeret i en affaldspose.
- Politiet efterforsker sagen for at afklare, hvad der forårsagede eksplosionen, og hvem der har været involveret. En foreløbig undersøgelse af gerningsstedet har afsløret, at der var mange søm i bomben, siger politichef Narongrit Promsawan.
Myndighederne i Bangkok vurderer, at der er tale om et enkeltstående tilfælde. En talskvinde for Thailands regering fortæller, at myndighederne tager sagen alvorligt.
Læs nærmere på:
- Bombe eksploderer i Bangkok (TV2)
- Bomb suspected in Ramkhamhaeng blast (Bangkok Post)
27/05-2013 19:24
2349 Fremvisninger 0 Kommentarer
|








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









17/10-2013 15:40
2666 Fremvisninger


