Mandag var en glædens dag for thailandske transseksuelle med højtflyvende drømme. De har nu fået lov at ansøge om jobs som steward(ess)er hos landets nye luftfartselskab P.C. Air.Direktør i P.C. Air, Peter Shan, siger, at virksomheden sagtens kan se et stort potentiale i at bruge transseksuelle som kabineansatte.
De håbefulde tredjekønsansøgere afleverede i denne uge ansøgningerne i Bangkoks Esplanade shopping center, og blandt disse var vinderen af skønhedskonkurrencen Miss Tiffany 2007, Khun Thanyarat Jiraphatpakorn.
Ansøgerne skal først gennem en indledende runde, før de kan gennemgå træning sammen med de andre kommende stewarder og stewardesser. Og de vil få et tredjekønsnavn på uniformen for at undgå immigrationsvanskeligheder. Det første hold består af 17 kvinder, 10 mænd og tre transseksuelle.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet og The Nation (Google oversat)
25/01-2011 18:07
4669 Fremvisninger 6 Kommentarer
|
Passagertrafikken til ferieøen Phuket i Thailand slog alle rekorder i 2010 med 3,5 millioner ankomster – en fremgang på 22% i forhold til 2009. Det er først og fremmest de nye markeder i Rusland og Kina, som har sat yderligere gang i væksten, hvilket fremgår af konsulentfirmaet C9 Hotelworks seneste markedsanalyse.C9 Hotelworks adm. direktør, Bill Barnett, siger, at både Rusland og Kina har vist sig som topscorere både hvad angår charterrejser og direkte ruteflyvninger til øen.
Data fra analysen viser også, at hotelpriserne på øen er faldet med 3%, mens belægningsprocenten er steget med 4 procentpint. I løbet af 2010 har nye hoteller tilført 1.389 nye værelser, hvilket er en stigning på 3,2% af de i forvejen 43.036 værelser, der var til rådighed ved årets begyndelse.
Læs nærmere: Stand By, The Phuket Insider.com (Google oversat) og Rapporten (PDF-fil)
25/01-2011 16:41
4292 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Dødstallet stiger drastisk i Moskva efter en bombeeksplosion i Domodedovo-lufthavnen. Der kan være tale om et selvmordsangreb.Mindst 31 er omkommet og flere end hundrede personer sårede efter en selvmordsaktion i Domodedovo-lufthavnen i Moskva.
Eksplosionen skete kl 16.32 lokal tid i bagageområdet ved lufthavnens internationale ankomsthal, skriver nyhedsbureauet AP. Ifølge Russian Times gik eksplosionen af med en styrke, der svarer til fem til ti kilogram TNT.
Flere end 80 ambulancer er ankommet til lufthavnen, og mere end 170 sengepladser er reserveret på nærliggende hospitaler.
De sårede bliver lige nu flyttet til fire hospitaler og et katastrofecenter.
Ifølge avisen Russian Times kommer der lige nu røg ud af bygningen og alle nødudgange er blevet lukket. Da der udbrød panik slog lufthavnsmedarbejdere hul i muren, og passagerer flygter væk fra området.
24/01-2011 17:32
3421 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thailand fik fredag den 21. januar 2011 med tiltrædelsesaudiensen hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe ny ambassadør i Danmark. Den nye ambassadør er Hr. Piyawat Niyomrerks, som har arbejdet i det thailandske udenrigsministerium siden 1975.Ambassadør Piyawat Niyomrerks afløser den nu forhenværende Fru Ambassadør Cholchineepan Chiranond som går direkte fra aktiv tjeneste og på pension. Fru Cholchineepan Chiranond, som var Thailand's første kvindelige ambassadør i Danmark, var ambassadør i Danmark fra januar 2008 og frem til januar 2011.
Ambassadør Piyawat Niyomrerks var før udnævnelsen Afdelingschef i det thailandske udenrigsministerium. Ambassadøren er født 7. oktober 1951 og er dermed 59 år gammel.
Læs nærmere:
- Ambassadør Piyawat Niyomrerks's CV
22/01-2011 20:52
6005 Fremvisninger 1 Kommentar
|
En 58-årig dansk mand omkom fredag i bølgerne ud for Phuket i Thailand, da han surfede på Karon Beach. Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice.Ifølge lokale medier er der tale om en 58-årig mand. Danskeren trodsede angiveligt alle advarsler om at tage på surf-tur. Livredderne på Karon Beach havde hejst det røde flag for at advare turister om at tage på havet.
Også en russisk mand døde fredag i de høje bølger, og danskerens og russerens død bringer det samlede antal drukneulykker ud for Karon Beach op på hele otte siden juni, oplyser nyhedssitet phuketgazette.net.
Danskeren lig er siden blevet bjærget.
Også en svensk mand i 60-års-alderen kom i udføre på stranden fredag, men han blev dog reddet i land, skriver phuketgazette.net.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten og Link (Google oversat)
14/01-2011 18:35
4670 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Syv thailandske studerende besøgte d. 11. januar ambassaden som del af deres forberedelse for deres kommende ophold i Danmark. Ambassadør Mikael H. Winther og hans hustru Ratanawadee H. Winther tog imod de studerende og gav dem gode råd før deres afrejse og besvarede deres spørgsmål om Danmark. AFS Intercultural Programs sender hvert år unge mennesker fra hele verden på udvekslingsprogrammer i forskellige lande for at fremme interkulturel forståelse og læring på tværs af landegrænser. Blandt disse er de syv thailandske studerende, som nu står overfor ca. et års ophold i Danmark koordineret af AFS Denmark.
Ambassaden ønsker de studerende et godt og lærerigt ophold i Danmark.
Kilde: Den danske Ambassade i Bangkok, Thailand
12/01-2011 14:41
3963 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Thailand og Jylland er nu kommet lidt nærmere hinanden. Således oplyser Star Tour, at man fra 21. december åbner en direkte flyrute fra Billund til Thailand. Det er første gang, det er muligt at flyve fra Jylland til Thailand uden stop undervejs.- Vi har lyttet til vores kunder. Vi har nemlig set, at ca. 30 procent af vores kunder til Thailand fra Københavns Lufthavn bor i de områder i Jylland og på Fyn, hvor det bedst kan betale sig at rejse fra Billund Lufthavn.
- Derfor får de nu deres egen direkte afgang med vores super-fly, der gør den lange rejse til en god - og samtidig langt hurtigere - oplevelse, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Rejsedirektøren forventer, at man vil flyve omkring 3000 kunder fra Billund til Phuket i løbet af næste vinter frem til påsken 2012.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet, Stand By og StarTour
11/01-2011 12:03
4468 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Omkring 30.000 thailandske såkaldte rødskjorter samledes i Bangkoks gader søndag, oplyser politiet. Det er rødskjorternes største magtdemonstration, siden militæret sidste år nedkæmpede deres massedemonstrationer mod regeringen.En sikkerhedsstyrke på 1000 mand er udstationeret i hovedstaden i forbindelse med den protestmarch, som bevægelsens medlemmer, klædt i deres karakteristiske røde tøj, gennemfører med taktfaste håndklap og sang, nogle med bannere, der støtter ikke-vold.
Generalmajor Piya Utayo fra Bangkoks politi siger, at 30.000 mennesker er samlet til demonstrationen. Det tal bekræftes af en kilde fra en specialstyrke i det thailandske politikorps.
Rødskjorterne har erklæret, at de vil holde møder to gange om måneden i Bangkok indtil deres ledere, der blev fængslet efter demonstrationerne i april og maj sidste år, bliver løsladt. Den gang blev flere end 90 mennesker dræbt i sammenstød med politiet.
- Jeg gør mit bedste for at opfordre til løsladelsen af de fængslede og til at mindes de dræbte, siger Jatuporn Prompan, der er politiker og en af rødskjorternes ledende medlemmer, der er sigtet for terrorisme.
Jatuporn, der er løsladt mod kaution, siger at juridiske eksperter har sagt til ham, at han kunne deltage i demonstrationen uden at overtræde kautionsbetingelserne, så længe han ikke taler til forsamlingerne.
Læs nærmere på: Jyllands-Posten og Bangkok Post (Google oversat)
10/01-2011 20:25
3340 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Den 4. januar 2011 tiltrådte ambassadør Mikael Hemniti Winther sin stilling på Den Kongelige Danske Ambassade i Bangkok som ny dansk ambassadør i Thailand, Cambodja og Burma (Myanmar).50-årige Mikael H. Winther har haft en lang karriere indenfor den danske udenrigstjeneste og har et indgående kendskab til Sydøstasien. Han har således tidligere været udstationeret i både Thailand og Vietnam samt arbejdet for FN i Filippinerne. Forud for sin stilling som ambassadør i Bangkok var Mikael H. Winther fra 2008 til 2010 Danmark's ambassadør i Irak. Han er i Bangkok sammen med sin hustru, Ratanawadee Hemniti Winther.
Mikael H. Winther afløser ambassadør Michael Sternberg, som er udnævnt til ny ambassadør for Danmark i Rumænien.
Klik her for at se ambassadørens CV
Kilde: Den dansk Ambassade i Bangkok, Thailand
05/01-2011 13:26
3949 Fremvisninger 4 Kommentarer
|
Den 5. april 2010 trådte nye krav til sagsbehandlingstiderne i visumsager i kraft. Kravene betyder, at der som udgangspunkt skal træffes afgørelse i en visumsag inden 15 dage med mulighed for forlængelse af sagsbehandlingstiden op til 30 dage, hvis der skal foretages yderligere undersøgelser, og undtagelsesvist op til 60 dage, hvis der skal indhentes supplerende dokumentation. Det er erfaringsmæssigt vanskeligt at overholde sagsbehandlingstiderne i de tilfælde, hvor visummet alene kan meddeles under forudsætning af, at den herboende reference stiller en økonomisk sikkerhed, da sådanne sager kræver yderligere sagsskridt, herunder inddragelse af den herboende reference samt indhentelse af anfordringsgaranti fra den pågældendes pengeinstitut.
Folketinget har den 16. december 2010 vedtaget et nyt lovforslag på visumområdet. Ændringen af udlændingeloven afskaffer muligheden for at betinge visumudstedelsen af økonomisk sikkerhedsstillelse.
Ændringen vil betyde, at der vil være en mindre gruppe visumansøgere, der vil få afslag på ansøgningen, hvor de i dag vil kunne få visum mod, at den herboende reference stiller en økonomisk sikkerhed.
Det særlige danske tillægsansøgningsskema – der bl.a. er nødvendigt for at kunne udstede visum efter økonomisk sikkerhedsstillelse – afskaffes tillige. Dette vurderes at ville lette sagsbehandlingen i visumsager betydeligt, da en visumansøger herefter alene vil skulle udfylde det fælles Schengen-visumansøgningsskema.
Ændringerne vil ikke medføre, at det bliver lettere at opnå visum til Danmark.
Loven træder i kraft 1. januar 2011.
Kilde: Den danske Ambassade i Bangkok, Thailand og Folketingets hjemmeside
31/12-2010 05:35
4876 Fremvisninger 9 Kommentarer
|
Fem mænd har udgivet sig for at være politimænd og har forsøgt at kidnappe en 53-årig norsk millionær i Pattaya i Thailand. Kidnapningsforsøget fandt sted 1. juledag klokken fem lokal tid, skriver flere thailandske aviser og den norske avis VG.Ifølge den norske millionærs forklaring til politiet - vel og mærke det rigtige - så skal de fem mænd have stoppet den taxi, som han sad i med sin søn. Herefter forsøgte de at trække millionæren ud af taxaen - de to nordmænd kæmpede dog i mod og skreg efter hjælp.
De fem falske politimand forsvandt derefter i en ramponeret blå Toyata med Bangkok-nummerplader, skriver pattayadailynews på deres website.
Det rigtige politi stoppede et stykke tid efter Toyotaen med de fem mænd ved en kontrolpost i Jomtien, lige syd for Pattaya. Gerningsmændene bragede godt nok i første omgang gennem kontrolposten og kørte ind i en lokal bus, men ulykken betød, at begge køretøjer ikke kunne køre videre.
Kidnapperne flygtede til fods ind i et nærliggende boligkompleks, men blev alle løbet op af politiet. I bilen fandt politiet håndjern, kniv og andre redskaber til at gennemføre en kidnapning.
Efter et timelangt forhør på Pattayas politistation har de fem thailændere indrømmet, at de planlagde at kidnappe den rige nordmand og true sig til penge. Flere af gerningsmændene kommer fra nordthailand, og politiet er overbevist om, at der står en bagmand bag deres kidnapningsforsøg, De har fundet hans navn på en af gerningsmændenes mobiltelefoner, og er overbevist om, at de nok skal få opsporet ham.
Læs nærmere på: Pattaya Portalen
26/12-2010 10:08
4240 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
I den thailandske Premier League kom en lidt for kortglad dommer mere i centrum, end han brød sig om, under en kamp mellem Nakhon Pathom og Sisaket.En fan med bar overkrop fik nok og invaderede banen, for sådan rent fysisk lige at fortælle fløjtenisten hvad han synes om melodien. Og så eksploderede det hele. Poltiet tog sig af den første, men efterhånden kunne de ikke holde folk væk og dommeren måtte - efter nogle slag - tage flugten.
Thai-kyndige vil på kommentatoren kunne forstå, at officials blev truet med en pistol. Vi andre må nøjes med at tro på det, når internationale medier kommer med den oplysning og konstateringen af at selv slag og spark vel er et pænt stykke over grænsen.
Se nærmere HER
25/12-2010 21:22
5365 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Københavns Lufthavn satser yderligere på at udvikle de mobile platforme og tilbyder nu en ny Android applikation, der skal give passagererne et bedre overblik og en mere afslappende rejse. På app’en finder du blandt andet relevant information om flytider, oversigtskort over terminalerne og du kan booke parkering.”På Mobil Magasinet og Android Magasinet ser vi rigtig mange apps, som rent ud sagt er spild af tid og som på ingen måde kan retfærdiggøre, at man skal smide penge efter en smartphone. Men en app som CPH Airport er et rigtig effektivt værktøj, som gør, at alle de informationer, jeg har behov for at få oplyst før, under og efter rejsen er lige ved hånden. App’en er let at bruge og er meget informativ,” siger Steen Jørgensen, chefredaktør på Magasinet Mobil og Android Magasinet.
Android applikationen er en næsten tro kopi af CPH’s iPhone applikation, som blev lanceret i slutningen af juli måned 2010.
"Siden vi lancerede iPhone applikationen i sommeren 2010, har der været stor efterspørgsel på en lignende applikation til Android-brugerne. Vores app’s er udviklet med henblik på at give passagererne bedre overblik og en følelse af mere kontrol med deres afrejse, når de er i lufthavnen. Samtidig giver den lettere adgang til parkeringsmulighederne i lufthavnen og vores attraktive tilbud i butikkerne,” siger Iben Eiby-Johannesen, Director for Strategy og Market i Københavns Lufthavne A/S.
Siden juli måned har knap 70.000 personer downloadet iPhone app'en, og den findes i foreløbig tre sprogversioner: dansk, engelsk og svensk.
Applikationen bærer navnet "CPH Airport" og kan downloades gratis i Android Market. Du kan blandt andet få besked om flyafgange- og ankomster, booke parkering, se oversigtskort over terminalerne og gå-afstande samt anmelde butikker og spisesteder.
Læs nærmere på: CPH iPhone og Android applikationer
16/12-2010 13:26
3638 Fremvisninger 4 Kommentarer
|
To statsborgere fra Kina og en statsborger fra Thailand udvises en af de nærmeste dage. Det er slutresultatet af Udlændingeservices deltagelse i SKATs kontrolaktion mod restauranter i Helsingør i december. Udlændingeservice besøgte sammen med SKAT og politiet et mindre antal udenlandske restauranter, hvor i alt fire udlændinge blev anholdt. En blev sigtet for ulovligt ophold, men løsladt efter tilvejebringelse af pas og opholdstilladelse. De to kinesiske statsborgere blev sigtet for ulovligt ophold og ulovligt arbejde, mens den thailandske statsborger blev sigtet for ulovligt ophold. Alle tre udvises med indrejseforbud i Danmark i to år. Rigspolitiets Nationale Udlændinge Center, der står for hjemsendelsen, forventer at kunne sætte dem på et fly hjem i næste uge.
Læs nærmere på: Ny i Danmark
15/12-2010 21:19
3541 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Den 7. december 2010 mødtes Danmarks ambassadør i Bangkok – der foruden Thailand bl.a. også dækker Burma (Myanmar) – oppositionsleder og vinder af Nobels fredspris fr. Aung San Suu Kyi. Oppositionslederen var blot få uger tidligere endelig var blevet frigivet fra den mangeårige husarrest, som Burmas militærregering med grundløse beskyldninger havde holdt hende under. Yderligere en uge forinden, den 7. november, havde Burma gennemført de første valg i 20 år, siden valgene i 1990, der blev vundet af Aung San Suu Kyi, hendes parti, National League for Democracy (NLD) og dets allierede – en valgsejr, som regimet nægtede at anerkende og tage konsekvensen af. Valgene gennemført i 2010 var hverken frie, retfærdige eller inklusive og således meget langt fra at leve op til selv de mest basale demokratiske standarder (se bl.a. dansk udtalelse herom).
Under samtalen med fr. Aung San Suu Kyi overrakte Ambassadøren et personligt brev til hende fra Danmarks udenrigsminister, Lene Espersen, hvori udenrigsministeren både udtrykker sin store glæde over Aung San Suu Kyis længe ventede frigivelse og forsikrer hende om den danske regerings og det danske folks fortsatte støtte til det burmesiske folk i dets kamp for frihed, demokrati, stabilitet og fremgang. Den mere end timelange samtale gav god mulighed for en første diskussion af, hvordan disse fælles målsætninger bedst vil kunne indfries.
Kilde: Den danske Ambassade, Bangkok, Thailand
15/12-2010 08:18
5221 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
De tre journalister, Rasmus Giese, Charlotte Nielsen og Johan Blem Larsen har lavet en temaside hvor emner som blandt andet det nye pointsystem og hvilken følger pointsystemet får for danskere der vil familiesammenføres med en thailandsk ægtefælle bliver taget op.På hjemmesiden er det muligt at læse om de nye regler og følge med i den løbende offentlige debat. Alt med fokus på danskere med thailandske partnere.
Uanset om man selv står i en situation hvor man bliver ramt af de nye pointkrav eller ej, så er der på hjemmeside allerede skrevet flere interessante artikler for os med en interesse i dansk/thailandske forhold her i Danmark. Og fremtiden vil uden tvivl byde på flere interessante nyheder og artikler på siden. I nedenstående linkes der til lidt udvalgte artikler:
- Thaikvinder dominerer Danmark
- Her bor thailænderne i Danmark
- Formuekrav bliver problem for mange
- Dansk-thailandske par går usikker fremtid i møde
- Pointsystemet er ikke liberalt
Foruden aktuelle og interessante nyheder og artikler, så kan man også finde forskellige relevante videoer på hjemmesiden.
Links: Thai til Danmark.dk og Facebook-gruppen: Fra Thailand til Danmark på point
11/12-2010 09:13
4997 Fremvisninger 5 Kommentarer
|
Den thailandske Kong Bhumibol Adulyadej, Rama IX af Thailand fyldte i dag 83 år. Fødselsdagen blev fejret af thai'er over hele Thailand og millioner fulgte med i fødselsdagen på TV.For Kong Bhumibol Adulyadej startede dagen med at han blev transporteret fra Siriraj Hospitalet i Bangkok, hvor han har været indlagt siden 19. september sidste år, til The Royal Grand Palace i Bangkok. I tronsalen afholdte Kongen audiens for højtstående embedsmænd og honoratiores.
Kongen fik afgivet sin fødselsdagstale efter den kongelige velsignelseceremoni, som blev ledet af Kronprins Maha Vajiralongkorn. Kronprinsen oplæste en erklæring til ære for Kongen og premierminister Abhisit Vejjajiva og parlamentets formand Chai Chidchob fik også chancen for at komme med nogle udtalelser i anledningen.
Kong Bhumibol Adulyadej ønskede i sin tale alle thai'er et sundt og lykkeligt liv. Kongen opfordrede blandt andet alle folk til ikke glemme deres pligter og at fejl kan være dyre for både den enkelte og for landet.
Efter fødselsdagstalen forlod Kongen og medlemmerne af den kongelige familie tronsalen.
Titusinder af mennesker i lyserøde trøjer var samlet langs vejen udenfor tronsalen for at vise deres respekt mens de messede 'Længe leve kongen' som kavalkaden gik forbi. Kongen blev transporteret tilbage til sin bopæl på Siriraj Hospitalet.
- Klik her for at se videoer fra ceremonien, Kongens tale og festlighederne
05/12-2010 20:45
4647 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Jens Larsen lever et trist og indholdsløst liv. Dette begynder så småt at ændre sig, da en thailandsk barpige, han tilbragte en enkelt nat i selskab med året før, begynder at hjemsøge ham i hans natlige drømme. Hun bønfalder ham om hans hjælp. Til trods for at han ikke tror på det overnaturlige, vælger han at rejse til Thailand for at finde årsagen til sine natlige sjælekvaler.I Thailand får Jens Larsen i første omgang problemer med at finde barpigen. De natlige drømme fortsætter imidlertid. Nu optræder også en mytologisk slange og en fuglemand i dem. Desuden begynder der at ske ting i hans omgivelser, der gør, at han måske har grund til at tro, at nogen ønsker, han undlader at lede efter pigen.
Derfor opstår uvisheden om, hvem Jens Larsen kan stole på. Først og fremmest melder spørgsmålet sig: Har han de personlige egenskaber, der skal til for at hjælpe en kvinde i nød?
Romanen udkommer Fredag den 10. december 2010 og udgives i blødt omslag med flapper (ISBN 978-87-92622-34-1). Bogen er på 208 sider.
Forfatteren Maik Jensen er født i 1962 i Frederikshavn. Han er uddannet historiker på Århus Universitet og beskæftiger sig i dag primært med nyere thailandsk kulturhistorie. Har desuden rejst i Thailand og det øvrige Sydøstasien adskillige gange. Erhvervsmæssigt har han i tidens løb bestridt mange forskellige jobs som for eksempel webdesigner, it-supporter, arkivar og lærer. Maik Jensen har en hjemmeside: www.maikjensen.dk
Links:
- Pressemeddelelse for 'I Garudas Kløer'
- Maik Jensen's hjemmeside
- Forlaget mellemgaard
26/11-2010 19:38
5084 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
23 thai-massageklinikker og bordeller fik sent tirsdag eftermiddag besøg af SKAT, politi, Udlændingeservice, Arbejdsdirektoratet samt et stort antal repræsentanter fra kommunerne i forbindelse med en uannonceret fairplay-aktion.Formålet med aktionen var at sikre, at der på thai-massageklinikkerne er opstillet kasseapparater, og at der ligger en ansættelseskontrakt på dem, der arbejder på klinikkerne.
Samtidig kontrollerede vi i samarbejde med kommunerne, at kvinderne ikke modtager sociale ydelser eller dagpenge, fortæller specialkonsulent Peter Svane fra SKAT Fredensborg.
"SKAT i Nordsjælland modtager stadig flere anmeldelser af denne branche, og vi har vurderet, at denne branche også i Nordsjælland har behov for et besøg af SKAT - det er vigtigt, at vi sikrer os, at der er orden i sagerne," siger Peter Svane.
I flere af de besøgte thai-massageklinikker kunne SKAT konstatere, at der manglede kasseapparater. Disse virksomheder vil få tilsendt en vejledning i kasseapparater, og SKAT vil følge op med kontrol, og hvis virksomhederne ikke følger vejledningen fra SKAT, vil der blive udstedt bøder.
På bordellerne ser det ikke meget bedre ud. Her var der ikke orden i kasseregistreringerne og flere af de antrufne var ikke registreret for moms og skat.
"Det var desværre ikke særlig overraskende for os, at kun 1 ud af 23 besøgte adresser havde orden i kasseregistreringen, og at 13 personer ikke var registreret for moms og skat. Vi har her fat i en branche som kræver, at vi vejleder i reglerne om "Indkomst ved prostitution" og at vi løbende kontrollerer, særligt hos de herboende prostituerede," pointerer Peter Svane.
Kilde: Lokalavisen.dk
Læs nærmere hos: SKAT
26/11-2010 19:07
5486 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Siden 1998 har EU opfordret medlemslandene til at undlade at sende turister til det tidligere Burma. I Danmark har en meget aktiv Burma komite med fagforeningsledere i spidsen kæmpet en ihærdig kamp mod at danske rejsebureauer fortsat har sendt turister til landet. Det har de imidlertid kunnet gøre med god samvittighed i betragtning af, at Udenrigsministeret ikke har frarådet det.I dag siger Venstre ordfører, Michael Aaastrup Jensen meget overraskende, at det bør de stoppe med. Paradoksalt nok i noget, der ligner en eller flere postgange for sent i og med, at oppositionsleder Aung San Suu Kyi blev løsladt for to uger siden, og nu ifølge artiklen i Berlingske Tidende selv er åben over for lempelser af Vestens sanktioner.
Til gengæld er der andre meldinger fra det andet regeringsparti, nemlig De Konservative. Her siger udenrigsminister Lene Espersen til avisen: ”Hvis Aung San Suu Kyi nu direkte opfordrer udenlandske turister til at komme til Burma, vil Danmark og EU selvfølgelig nøje genoverveje vores holdning.”
Hun overvejer at sende en delegation til Myanmar for at undersøge om der bør lettes på sanktionerne. Udenrigsministeriets officielle rejsevejledning har senest opfordret danske til nøje at overveje at rejse i en moderat advarsel.
Læs nærmere på:
- Berlingske Tidende
- Takeoff.dk
26/11-2010 09:38
5263 Fremvisninger 1 Kommentar
|
Efter et rekord-tab i 2009, ser det nu ud til at Thai Airways igen er på vej frem, og vil købe nye fly. Selskabet flyver med en relativt gammel flåde. Thai er kontrolleret af Thailands regering. ”Vi er nødt til at have nye fly, hvis vi skal kunne konkurrere” siger topchefen Piyasuhsti Amranand, der i øvrigt er tidligere energiminister i Thailand.Trods det faktum at staten er hovedaktionær er selskabet børsnoteret, og det er lykkedes for nylig at skaffe 500 mio. USD ved et aktiesalg.
Thai har endnu ikke afgjort flytypen, men forhandler med både Airbus og Boeing. Planen er at hente 37 nye fly. Senest har Thai lavet en aftale om at overtage syv 777’ere fra Boeing, et tegn på at Thai for alvor vil satse på interkontinentale ruter.
Håbet er at man kan nå op på 105 fly i 2017. I dag er der 84. Og alderen vil falde fra 11 til 8 år, siger topchefen.
Kilde: tic.travel
26/11-2010 09:35
3412 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Thomas Cook Airlines og Spies donerer midler til fattigt thailandsk skolebibliotek.Senest er det blevet til en donation på 100.000 baht til Baan Yo Phong School, en fattig folkeskole med ca. 140 elever omkring 100 km nord for Phuket.
”Skolens bibliotek er oprindeligt bygget i træ, men regnen har fået det til at rådne, og mange bøger har også taget skade. De 100.000 baht gør, at lokale håndværkere kan bygge et nyt bibliotek i beton. Siden skal der doneres penge til reoler m.m.”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines.
Flyselskabets interesse for Thailand-projekter går tilbage til tsunamien i 2004. Efter den donerede selskabet og dets medarbejdere penge til bl.a. opførelsen af tre huse på et børnehjem nær lufthavnen på Phuket. Her bor børn, der blev forældreløse ved naturkatastrofen.
”Børnene på Baan Yo Phong School er nogle af Thailands fattigste. Mange af dem går syv-otte kilometer til og fra skolen i regnskoven. Til biblioteket mangler de bøger på engelsk, gerne undervisningsmateriale, så hvis nogen vil donere det, skal vi nok sørge for transporten”, siger Torben Andersen.
Projektet køres i samarbejde med Siam Safari, der driver den nærliggende camp Elephant Hills. Thomas Cook Airlines behøver ikke at være bange for, at pengene ikke bliver brugt til formålet. Samtidig med at donationen blev overbragt, var lokale håndværkere i fuld gang med byggeriet, der står klar inden jul.
Læs nærmere på:
- Thomas Cook Airlines donerer bibliotek til thailandsk skole (Thomas Cook Airlines)
- Charter-penge til bibliotek (Stand By)
24/11-2010 23:42
3514 Fremvisninger 4 Kommentarer
|
Den thailandske Kong Bhumibol Adulyadej deltog i dag sammen med Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn i åbningsceremonien af to broer i Bangkok. Det er den thailandske konges første offentlige optræden i næsten et helt år.Kongen forlod hospitalet, hvor han har været i behandling i mere end et år, ved 4:30 tiden i morges. Turen fra hospitalet til de to broer blev foretaget til vands med det kongelige skib Angsana. Kongen sad på fordækket af skibet under den 90-minutter lange tur ned ad Chao Phraya.
Opførelsen af de to broer, Bhumibol 1 og Bhumibol 2 - opkaldt efter kongen, påbegyndte i 1995, inden de åbnede uofficielt for trafik i 2006 som led i en 13 km industriel ringvej.
Læs nærmere på: Bangkok Post (Google oversat), The Nation (Google oversat) og MCOT
24/11-2010 23:17
3947 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Dødstallet er steget efter ulykken i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, hvor folk blev trampet ihjel under en festival mandag. Myndighederne opgør nu antallet af omkomne til 456, siger landets socialminister, der leder det udvalg, som arbejder på en redegørelse af tragedien.- Efter hver provins har indrapporteret til udvalget, er det totale antal nu 456, siger socialminister Ith Samheng.
Han tilføjer, at der hidtil har været usikkerhed om dødstallet, fordi nogle af de omkomne blev hentet hjem, inden de var registreret, og fordi nogle af de kvæstede efter ulykken er døde i deres egne hjem. Ulykken skete, da der udbrød panik på en bro under den årlige vandfestival mandag aften. Broen forbinder hovedstaden med en lille ø, hvor den årlige vandfestival fandt sted.
Myndighederne mener, at hængebroen blev sat i svingninger og begyndte at svaje og ryste, da de mange tilskuere overværede et kapløb mellem både på søen. Bevægelserne og knirkelyde førte til frygt for, at hele broen ville kollapse, og det fik menneskemængden til at reagere og flygte i panik, konkluderer myndighederne.
Premierminister Hun Sen har erklæret landesorg torsdag.
Læs nærmere på:
- Derfor udbrød der panik på dødsbroen (Jyllands-Posten)
- Dødstallet stiger efter ulykke i Cambodja (Berlingske Tidende)
24/11-2010 22:13
4159 Fremvisninger 2 Kommentarer
|
Den svenske forsvarsindustrikoncern Saab har fået en ordre på seks kampfly af typen Gripen til Thailands flyvevåben. Ordren har en værdi på 2,2 milliarder svenske kroner (1,75 milliarder kroner), oplyser Saab i en pressemeddelelse.- Bestillingen er en opfølgning af en tidligere bestilling fra 2008, da det svenske Försvarets Materielvärk bestilte seks Gripen-fly til Thailand, skriver Saab.
Den svenske våbenproducent kan på grund af landets neutralitetspolitik ikke levere fly direkte til fremmede nationer, men er nødt til at lade salget gå gennem det svenske forsvar.
Læs nærmere på:
- Thailand køber seks Saab jagerfly (Berlingske Tidende)
- Thailand vil have flere Gripen (DTW)
24/11-2010 21:56
4823 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Det meget omtalte tigertopmøde i Sankt Petersborg sluttede i dag, efter at delegerede fra de 13 repræsenterede lande blev enige om en historisk aftale. Tigeren er truet på sin eksistens med kun 3200 individer tilbage i naturen, men den store kats asiatiske hjemlande vil arbejde for, at der om 12 år skal være dobbelt så mange fritlevende tigere.“Det er første gang i verdenshistorien, at vi oplever så stor politisk vilje til at redde en enkeltstående art. Det er fantastisk at se, at der fra alle tigerlandene er blevet bakket op om topmødet, og nu er der virkelig basis for, at antallet af tigere igen kan gå i den rigtige retning,” siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg.
Ud over Rusland og Kina deltog Bangladesh, Bhutan, Cambodja, Indien, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar (Burma), Nepal, Thailand og Vietnam.
Læs nærmere på:
- Tigerlande vil redde tigeren fra at uddø (Jyllands-Posten)
- Topmøde skal redde tigeren fra udryddelse (Jyllands-Posten)
- Tigerbestand skal fordobles (Jyllands-Posten)
- Tigertopmøde endte med historisk aftale (WWF)
24/11-2010 21:38
3486 Fremvisninger 0 Kommentarer
|








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









25/01-2011 18:07
4669 Fremvisninger


